Anmeldelse af Amarone della Valpolicella



Producent: Villa Spinosa
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Veneto
Ã…rgang: 2001

Forhandler: MwineM
Pris: 325,00 kr v/1 fl.

Rubinrød. Frisk og sødmefuld duft med jordbær, hindbær, parfume og regulære sliknoter. Bag den friske og røde frugt er der også en del cedertræ. Utrolig lækker næse. Smagen er fed og cremet med frugt af hindbær, sveskeblomme og nuancer af cedertræ og lakrids. Powervin med fast frugtsyre og saftighed i retning mod apotek – altid med sødmen i behold fra start til slut. En opvisning i kraft og harmoni på samme tid. Den har en utrolig rygrad og potens. Klare 3 glas.
Anmeldt 12-12-2009