Anmeldelse af Barolo



Producent: Bosco Agostino
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Piemonte
Årgang: 2003

Forhandler: Viniropa
Pris: 175,00 kr v/12 fl.

Rubinrød. Varm og let sødmefuld næse med klassiske nebbiolo-strofer af tjære, lakrids, blå blomme, mint og mørk chokolade. Violen kan man også fornemme. Smagen er blød og rund med et fyldigt præg, som er viklet omkring den saftige blommefrugt med toner af lakrids, tjære og mint med undertoner af mørk chokolade. Venlig og frisk Barolo som er rundet fint i smagen, selv om tanninerne ikke kan skjules fra midtpalette og ud. Det er en af de her Baroloer, som du kan drikke nu men også gemme i alt fald 5-6 år - dog næppe mere end 10. God totaloplevelse hvor selv sarte kvindemunde og mænd uden hår på brystet vil finde behag.

Anmeldt 13-05-2007