Anmeldelse af Barbera d'Alba Le Soleggiata



Producent: Germano Angelo
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Piemonte
Årgang: 2003

Forhandler: Hyggevin
Pris: 79,00 kr v/1 fl.

Violet. Frisk, varm, indbydende næse med skovens bær, jordbær og et strejf af alkohol. Smagen er frisk og frugtig med mørke bær, træ, let krydderi i en småsaftig struktur. Ret fremme i skoene på frugtsyreskalaen med fast greb i smageren og en ret muskuløs smag. Mod finalen mærkes nogen tannin og lette bittertoner. Stilen er lettere barsk og rå med vægt på klassisk smagstone og stil. Magtfuld.

Anmeldt 20.01.2006