Anmeldelse af Chianti Classico Riserva



Producent: Il Molini di Grace
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Toscana
Årgang: 2000

Forhandler: BB Vinimport
Pris: 139,00 kr v/1 fl.

Rubinrød med violet skær. Krydret, intens næse med mørke kirsebær og træ sammen med underliggende meget lækker blanding af sødme, varme, vanilje og lette florale toner. Smagen er blød, fed og intens med mørke kirsebær og en attackerende frugtsyre, som giver modvægt til fedmen. Saftig, næsten tygbar, kraftfuld vin, hvor frugten er helt central og intens med hjælp af lækker krydret tone, som næsten er exotisk med lidt vanilje i spidsen. Træet kan smages, men det er helt sekundært i denne vin - dejligt! Lang, blød, tanninholdig finale, som vidner om potentiale men også en dejligt umiddelbart drikbar vin. **** KTS

Anmeldt 02.07.2005