Vinnyheder - Arkiv

VINNYHEDER - ARKIV / WINE NEWS - ARCHIVE

Arkiverede vinnyheder

På denne side finder du vinnyheder, som tidligere er bragt på Vinhulen.dk.

Hvis du ønsker at finde en arkiveret vinnyhed, som er af lidt ældre dato, så finder du den ved at trykke "ctrl+F" og indtaster det/de ord, som du ønsker at søge på. Herefter vil ønsket blive søgt blandt samtlige artikler og blive highligtet til dig automatisk.

Hvis du ønsker siden oversat til et andet sprog, så brug ovenstående Google Translation.

Skulle du have problemer med at søge i databasen, er du velkommen til at skrive til vinhulen@hotmail.com

Vinnyheder Arkiv 2011: Vinnyheder 2011
Vinnyheder Arkiv 2012: Vinnyheder 2012
Vinnyheder Arkiv 2013: Vinnyheder 2013
Vinnyheder Arkiv 2014: Vinnyheder 2014
Vinnyheder Arkiv 2015: Vinnyheder 2015
Vinnyheder Arkiv 2016: Vinnyheder 2016

Archived wine news

In this page you will find wine news from earlier years published on Vinhulen.dk

If you wish to search for a archived news article you'll find it by pressing "ctrl+F" and enter the keyword/keywords you wish to search for. Your keywords will automatically be searched for among all the archived articles. If there is a match, the article will automatically be highlightet for you.

If you wish to translate this page into your language please use Google Translation above.

Should you face problems using the database do not hesitate to write vinhulen@hotmail.com

Vinnyheder Archieve 2011: Wine news 2011
Vinnyheder Archieve 2012: Wine news 2012
Vinnyheder Archieve 2013: Wine news 2013
Vinnyheder Archieve 2014: Wine news 2014
Vinnyheder Archieve 2015: Wine news 2015
Vinnyheder Archieve 2016: Wine news 2016


Vinnyheder 2013 / Wine News 2013



2013

28
dec

De sidste gode råd inden Nytår 2013.

Det er svært at forestille sig, at der rundt omkring i det ganske land ikke skulle Champagne eller mousserende vine på bordet Nytårsaften.
Derfor lige et par supergode råd, der kan spare dig for mange ærgelser på den store dag!
Den tørre Champagne eller den tørre mousserende vin serveres til Dronningens nytårstale eller til andre anledninger, hvor den enten er uledsaget eller ledsaget af mad.
Den søde, sødere eller mindre søde Champagne/mousserende vin serveres til kransekage kl. 24.00 eller til madvarer, der indeholder sødme.
Aldrig tør Champagne eller tørre mousserende vine til søde madvarer. Det spolerer oplevelsen.

Husk også at undlade at vaske Champagneglas i opvaskemiddel eller opvaskemaskine! Opvaskemiddel og afspændingsmiddel forhindrer Champagnen eller den mousserende vin i at boble, og det er jo aldrig rart, da det er en del af festen. Måske har du overvejet at servere boblerne i almindelige glas - lad være med det. Det fjerner det festlige. En god Champagne fortjener et godt glas!

Godt Nytår!

28
dec

13 bud på vine til nytår - Champagne/mousserende vine og portvin.

Sidste uges vintest gav 13 gode bud på vine, der er særligt egnet til Nytår 2013.
Der er Champagne, andre mousserende vine samt portvin af typerne vintage port og Colheita til det festlige Nytår.
Du finder oversigten over vinene her: Vintesten - aktuelle bedømmelser af vin

28
dec

Savner du en god flaske vin til nytårsaften?? - Hjælpen er her!

Savner du vinen til Nytårsaften?
Her på falderebet giver vi dig en oversigt over nogle gode bud på vine, der enten er fremragende til prisen eller bare af fremragende kvalitet!
Hvis ikke vindatabasen med mere end 6.400 testede vine kan give dig inspiration, så er her et par link til nogle af juvelerne, som Vinhulen.dk testede i 2013.

Italienske vine med superpris i forhold til kvalitet: Italien - kanonvin til spotpris
Bordeaux vine med superpris i forhold til kvalitet: Bordeaux- kanonvin til spotpris
Rhone vine med superpris i forhold til kvalitet: Rhone- kanonvin til spotpris
Portvine med superpris i forhold til kvalitet: Portvin - kanonvin til spotpris

Men der er også de helt store vine med maksimale 3 glas - de italienske juveler fundet i 2013

Italienske vine fremragende kvalitet: Italienske vine - Maksimale 3 glas!


28
dec

Vindatabasen udvides 29. december 2013.

Den 29. december åbner vi for bare en enkelt dag en oversigt over samtlige de vine, Vinhulen.dk har testet i 2013 via et enkelt oversigtsbillede.
Hvis du lige står og mangler den perfekte vin til Nytårsaften, så kan du online se helt friske og aktuelle bedømmelser af de mange hundrede vine, som Vinhulen.dk har bedømt gennem 2013.
I de fleste browsere kan du sortere på alle kolonnerne, så du selv kan vælge, om du vil se vinene alfabetisk, efter pris, efter årgang eller noget helt andet - mulighederne er mange!

Du finder oversigten over vinene her fra søndag den 29. december: Vintesten - alle bedømmelser fra 2013 - online

26
dec

Udviklingen i vinpriser 2013.

For 3. år i træk falder priserne på de fineste vine rundt omkring i verden.
Det er der ikke noget unaturligt i, da verden jo har været gennem en stor finanskrise, og det smitter af på vinpriserne.
Dog er der vine, der klarer jeg meget bedre, og her har du en top 10 over de vine i verden, der trodser krisen og stiger i pris fra 2012 til 2013:

01. Masseto 2006 + 44.5%
02. Chateau Angélus 2001 + 33,6%
03. Chateau Pavie 2001 + 32.9%
04. Chateau Pavie 2002 + 31.4%
05. Masseto 2002 + 31.1%
06. Clos Fourtet 2001 + 30.8%
07. Petit Mouton 2006 + 27.5%
08. Chateau Pavie 2004 + 26.6%
09. Chateau Fleur Petrus 2006 + 26.4%
10. Le Petit Mouton 2007 + 25.5%

På Champagne fronten er det Cristal 2004 fra Roederer, der stiger mest i pris med et plus på 16,7%.

26
dec

Nye italienske vine i Danmark.

Toscavini fortæller, at de har fået Lazio producenten Casale della Ioria i sortimentet.
Dermed har Toscavini vine fra samtlige italienske vinregioner i sortimentet, og det må jo siges at være en sjældenhed i Danmark.

20
dec

4 nye "Kanonvin til spotpris - 2 Rhone og 2 italienske.

Sidste uges temasmagning af Julevin 2013 - Vine til under kr. 150,00 gav 4 nye vine med "Kanonvin til spotpris" - 2 italienske og 2 Rhone.
Hermed er der lidt ekstra godt til pengene til julebordet eller andre gode stunder med vin i glasset.

Du finder oversigten for de italienske vine her: Italien - Kanonvin til spotpris
Du finder oversigten for Rhone vinene her: Rhone- Kanonvin til spotpris

20
dec

Theis Vine køber Chris Wine Denmark.

Theis Vine meddeler, at de pr 31. december 2013 har købt aktiviteterne i det kendte Chris Wine Denmark.
Chris Wine Denmark er en kendt virksomhed i det danske vinmiljø, som blev grundlagt i 1973 af Erling Carl og sidenhen videreført af brødrene Gert & Michael Carl.
Chris Wine har sin styrke i levering af vin til horeca og vinforretninger, samt ikke mindst i en række fremragende agenturer som Antinori, Louis Latour og St. Michelle Vineyards.
Virksomheden bliver en del af Theis Vine og fortsætter i dette navn.
Theis Vine skriver, at de er sikre på, med dette køb, at have skabt en virksomhed med en markedsmæssig styrke til stor fordel for alle vores kunder, og at dette vil udmønte sig i en række nye tiltag i 2014.

17
dec

Temasmagning Portvin og Champagne.

Lørdag den 20. december afholder vi på Vinhulen.dk temasmagning af Champagne og portvin.
Der er ikke tale om en egentlig konkurrence - alene særligt fokus på de vine, der er gode i julen og til Nytår.
Vi tester et udvalg af indleverede vine.
Resultatet af temasmagningen er online fra søndag den 22. december her på Vinhulen.dk

17
dec

Gambero Rosso i Danmark.

Gambero Rosso kommer i 2014 til Danmark.
Onsdag den 15 januar 2014 kommer den berømte vinguide Gambero Rosso til Danmark, hvor både fagfolk og vinelskere kan få lejlighed til at smage på nogle gode italienske vine!
Det foregår i Moltkes Palæ i København. kl. 12-19 er der åbent for fagfolk, og kl. 16-20 er der åbent for vinelskere.
Der bydes på et rigt udvalg af italienske vine fra guidens 27. år på gaden som vinbibel.
Hvis du er interesseret i at deltage som fagmand eller bare vinelsker eller vinklub, så skal du bare skrive til Ulrik Nam Knudsen på promositalia.dk@gmail.com
Så sørger Ulrik for, at du kommer med efter først-til-mølle princippet.

13
dec

Julevin 2013 - Vine under kr. 150,00 - Temasmagning.

Lørdag den 14. december holder vi temasmagning af Julevin 2013, og denne weekend kører vi vine til under kr. 150,00 pr. flaske.
30 vine stiller til test, og smagepanelet på Vinhulen.dk er samlet for at finde en vinder og nogle rigtigt prisstærke julevine, så det vil måske være en rigtig god ide at vente med at investere, indtil du har fået lidt ekstra valgmuligheder her....

Du kan allerede fra nu og frem til offentliggørelsen af resultatet følge den løbende opdatering på: Temasmagning - Julevin 2013 - Vine under kr. 150,00 pr. flaske

Du kan også se nyheder og billeder i vor Facebook gruppe.
Du finder Facebookgruppen her: Vinhulen på Facebook

12
dec

Særligt billige vine 2013 - Gambero Rosso

Gambero Rosso er ikke bare vine med 3 glas og international berømmelse. Gambero Rosso er også snusfornuft!
Hvert år kårer Gambero Rosso de italienske vine, der er særligt gode til en pris ikke over 10 euro pr. flaske, svarende til kr. 75.
I år har følgende vine fået vinenes Oscar...

Særligt prisstærke hvidvine:
Collio Pinot Bianco ’12 Cantina Produttori di Cormòns - Friuli Venezia Giulia
Frascati Sup. Santa Teresa ’12 Fontana Candida - Lazio
Fiano ’12 Conti Zecca - Apulien

Særligt prisstærke rødvine:
Barbera d’Asti Ai Cruss ’11 Brema - Piemonte
Montepulciano d’Abruzzo Riparosso ’12 Dino Illuminati - Abruzzo
Seligo Rosso ’12 Settesoli - Sicilien

Vine med særligt godt forhold mellem pris og kvalitet:
Valle d’Aosta Donnas ’08 Caves Cooperatives de Donnas - Valle d’Aosta
Moscato d’Asti Tenuta del Fant ’12 Tenuta Il Falchetto - Piemonte
Riviera Ligure di Ponente Pigato ’12 Azienda Agricola Durin - Ligurien
OP Riesling Renano V. Martina ’12 Isimbarda - Lombardiet
Teroldego Rotaliano Et. Rossa ’12 Cantina Rotaliana - Trentino
A.A. Valle Isarco Sylvaner ’12 Cantina Produttori Valle Isarco - Alto Adige
Custoza ’12 Monte del Frà d’Alpone - Veneto
COF Friuliano ’12 Paolo Rodaro - Friuli Venezia Giulia
Sangiovese di Romagna Brumale ’12 Caviro - Emilia Romagna
Chianti Leonardo ’12 Cantine Leonardo - Toscana
Verdicchio dei Castelli di Jesi Cl. Sup. Ylice ’12 Poderi Mattioli - Marche
Montefalco Rosso ’09 Romanelli - Umbrien
Frascati Sup. Poggio Verde ’12 Principe Pallavicini - Lazio
Montepulciano d’Abruzzo ’11 La Valentina - Abruzzo
Molise Tintilia ’11 Angelo D’Uva - Molise
Galluccio Rosso Concarosso ’11 Vestini Campagnano Poderi Foglia - Campanien
Aglianico del Vulture Gricos ’11 Grifalco della Lucania - Basilicata
Pilùna ’12 Castello Monaci - Apulien
Cirò Rosato ’12 Santa Venere - Calabrien
Sherazade ’12 Donnafugata - Sicilien
Cannonau di Sardegna Corte Auda ’11 Cantina Trexenta - Sardinien

11
dec

4 nye italienske vine med maksimale 3 glas.

Vinhulen.dk's interne vinsmagning af Bordeaux og italienske vine syd for Toscana gav intet mindre end 4 italienske vine med maksimale 3 glas!
Du finder oversigten over 3-glas vine 2013 her: Italien - 3 glas vine 2013

Så var der også lige en række fremragende Bordeaux vine med 95 og 94 point - Stor Bordeaux.

Du kan se vinene online i vindatabasen til og med lørdag den 14. december 2013 her: Vintest database online

11
dec

Symington køber op i Douro.

Symington familien har købt en vinmark i Douro, som de har ventet på i over 100 år!
Symington har købt Quinta da Sabordela for en ikke oplyst sum penge med planer om at slå marken sammen med Quinta do Bomfim.
Den nye vinmark dækker 30 hektarer, og sammen med Quinta do Bomfim, så kommer vinmarken op på ca. 80 hektarer.
"Nogle personer vil nok opfatte det som excentrisk at opkøbe vinmarker i Douro efter flere års fald i forbruget på verdensmarkedet", siger Paul Symington. "Vi ser en lejlighed til at købe en kvalitetsmark til at sikre den bedste port nu og i fremtiden", forsætter han.
Quinta da Sabordela blev brugt i 1930'erne til at producere portvin for Smith Woodhouse. Nu skal vinmarken medvirke til at give Dow mere struktur og kompleksitet. Symington har forsøgt at erhverve marken siden 1912, så det har været en lang kamp, som endelig er lykkes.

Der er også kommet nye tal for portvinsinstituttet, IVDP. Mængdemæssigt er afskibningen af portvin faldet med 3% i de første 9 måneder af 2013 sammenlignet med 2012.
Bag ved tallene ligger dog, at mængden af kvalitetsportvin er steget med hele 17%.
Når det kommer til værdi, steg værdien af afskibningerne med 4%, mens værdien af de bedste portvine afskibet fra området steg med hele 37%.

8
dec

Stor vindyst.

Vore trofaste læsere ved, at vi fra tid til anden på Vinhulen.dk laver egne temasmagninger, hvor vi dyster og bekæmper hinanden i spændende vinkatagorier, hvor vi internt forsøger at overgå hinanden i kvalitet på vinfronten.
Det handler aldrig om at vinde. Det handler om at ydmyge :-)
Sådan en dyst havde vi den 29. november 2013, hvor genrene var:

Bordeaux 1998, 1999, 2001, 2002 og 2004 - altså de "skæve" årgange - hvem kunne stille med den bedste vin?
Italien syd for Toscana - frit årgangsvalg og regionvalg - alene konkurrence på kvalitet

2 megaspændende smagninger, hvor blandt andet Chateau Haut-Brion 1998 stillede op mod Chateau Pavie 2001 flankeret af en række andre højt ratede flasker.
Italien var også "barsk". Her var der i princippet frit valg! Kunne de bedste Montefalco Sagrantino vinde over de bedste Apulien-vine, eller ville det hippe Sicilien have en chance??

Vi behøver vist ikke sige, at vi begår en artikel om begivenheden, der bød på gudevin og vaskeægte skuffelser!

Du kan se artiklen her: Temasmagning Bordeaux vs. Italien syd for Toscana

6
dec

Ny italiensk vin med maksimale 3 glas.

Sidste uge bragte 1 ny italiensk vin med maksimale 3 glas i forbindelse med vor temasmagning af julevine.
Der var endda tale om en vin fra Sicilien - dem ser vi ikke ofte til maksimale 3 glas, men den ringede altså her!
Du finder oversigten over 3-glas vine 2013 her: Italien - 3 glas vine 2013

6
dec

Julevin 2013 - Resultatet af temasmagningen.

lørdag den 30. november afholdt Vinhulen.dk temasmagning af julevin over kr. 150,00 pr. flaske.
Det blev en fantastisk dyst mellem 8 Rhone vine, 6 italienske vine samt 1 Bordeaux, og pointene var høje i smagningen.
Faktisk lå vi på alle vinene mellem 88 og 94 point, og det vil de fleste være tilfreds med som julevin.
Du kan se artiklen om temasmagningen her: Temasmagning - Julevin 2013 - Vine over kr. 150,00 pr. flaske

Du kan også se nyheder og billeder i vor Facebook gruppe.
Du finder Facebookgruppen her: Vinhulen på Facebook

5
dec

Top 100 2013 - The Wine Entusiast.

Det amerikanske magasin Wine Entusiast har kåret verdens 100 bedste vine efter deres vurdering.
Hele 17 italienske vine er med på listen, og det ser således ud:

05 - Villa Cafaggio Chianti Classico Riserva 2009
09 - Castellinuzza e Piuca Chianti Classico 2010
16 - Contucci Vino Nobile di Montepulciano 2009
19 - Adriano Marco & Vittorio Barbaresco Sanadaive 2010
24 - Gigi Rosso Barolo Arione 2009
28 - Antico Colle Vino Nobile di Montepulciano 2010
36 - Aia Vecchia Bolgheri Superiore Sorugo 2009
41 - Cavallotto Barolo Vignolo Riserva 2007
46 - Cascina delle Rose Barbaresco Tre Stelle 2010
51 - Le Macchiole Bolgheri 2010
57 - Rocca di Montemassi Maremma Toscana 2010
61 - Tua Rita Igt Toscana Perlato del Bosco 2010
65 - Molino di Sant’Antimo Brunello di Montalcino Riserva 2007
73 - Tenuta dei Pianali Bolgheri Coronato 2008
80 - Fratello Berlucchi Franciacorta Pas Dosé Vintage 2009
90 - Castello di Verrazzano Chianti Classico 2010
97 - La Poderina Brunello di Montalcino Poggio Abate Riserva 2007

...og nr. 1 på listen? Ja, det er Champagne i skikkelse af Roederer Estate L’Ermitage Brut 2004.

29
nov

Julevin 2013 - Vine specielt til julen - 1 heat.

På lørdag den 30. november er Vinhulen.dk klar til den første store julevinstemasmagning - Julevin 2013, hvor Vinhulen.dk giver dig et overblik over udvalget af vine i Danmark - specielt egnet til julebordet.
Vi starter lørdag den 30. november med vine over kr. 150,00 pr. flaske, hvorefter vi fortsætter den kommende weekend med vine under kr. 150,00 pr. flaske. Der er kommet rigtigt mange vine, hvorfor vi er nødt til at bide feltet over i 2 dele :-)
Vi har inviteret en lang række vinhandlere til at deltage med deres bedste bud i katagorien, og det har mange heldigvis benyttet sig af!
Vi opdaterer løbende fra torsdag den 28. november med billeder på vor Facebook-gruppe, så du også har mulighed for at se billeder af vinene.
Du finder Facebookgruppen her: Vinhulen på Facebook
Det bliver en stor dyst lørdag den 30. november, artikel om vinene søndag på Vinhulen.dk og opdaterede vintests søndag. Du kan godt begynde at glæde dig!
Vi er gået i krig med opdateringen her: Temasmagning - Julevin 2013 - Vine over kr. 150,00 pr. flaske



Den 7. december går det løs med temasmagningen "Julevin 2013 - Vine under kr. 150,00 pr. flaske".

29
nov

James Suckling - Årets top 10.

Vinskribenten James Suckling har udgivet sin top 10 over de bedste vine smagt i 2013.
Man kan ikke påstå, at der er tale om overraskelser af de store, men der er inspiration at hente...

1 - 2010 Domaine de Chevalier
2 - 2010 Clos du Marquis
3 - 2010 Penfolds Shiraz Barossa Valley Marananga Bin 150
4 - 2010 Marchesi Antinori Tignanello
5 - 2011 Cockburn Vintage Port
6 - 2007 Castello di Banfi Brunello di Montalcino Poggio alle Mura Riserva
7 - 2010 Gruaud Larose
8 - 2011 Quinta do Vale Meao Douro
9 - 2008 Argiolas Isola dei Nuraghi Turriga
10 - 2010 Luce della Vite Toscana Luce

Skal vi endelig tale om overraskelser, så er det nok at finde 2. vinen til et 2. cru Bordeaux slot på 2. pladsen og ret ukendte Quinta do Vale Meao på 8 pladsen!

28
nov

6 nye italienske vine med maksimale 3 glas.

Sidste uge bragte 6 nye italienske vine med maksimale 3 glas. Alle vinene er fra sidste uges Amarone della Valpolicella temasmagning.
Det er jo sjældent, at der på én uge findes 6 vine med maksimal rating, men det er godt - rigtig godt!
Du finder oversigten over 3-glas vine 2013 her: Italien - 3 glas vine 2013

28
nov

Chateau La Lagune overtager Chateau d'Arche.

Ejeren af 3. cru Bordeaux slottet Chateau La Lagune, Caroline Frey, har overtaget naboejendommen Chateau d'Arche.
Begge ejendomme ligger i Haut-Medoc AOC, og var faktisk en og samme ejendom på tidspunktet for 1855-klassifikationen, og nu bliver de det igen....
Frey familien har ejet den 85 hektarer store ejendom La Lagune siden 2000, mens den 9 hektarer store ejendom Chateau d'Arche har været ejet af negotianten Mahler Besse siden 1990.
Det er meningen, at Chateau La Lagune skal køre ejendommen, høste og lave vinen, og allerede i det udfordrede år 2013 har La Lagune overtaget jobbet under ledelse af Patrick Moulin.
Aktierne i Chateau d'Arche er ikke købt, og de vil fortsat forblive i Mahler Besse's besiddelse.
Produktionen på Chateau d'Arche vil blive en del af La Lagune vinen Mademoiselle L fra og med årgang 2013. I vinen kommer der også druer fra La Lagunes egne marker i Cussac Fort Medoc.

28
nov

Verdens vinproduktion 2013.

OIV har frigivet tallene for verdens vinproduktion 2013, og det blev Italien med 44,9 mill. hektoliter vin, der indtog førstepladsen efterfulgt af Frankrig med 44,1.
Spanien rangerer som nr. 3 med 40,0 mill. hektoliter efterfulgt af USA med 22,0.
Argentina kommer stærkt, og er nu oppe på 15 mill. hektoliter, skarpt forfulgt af Australien og og Chile med henholdsvis 13,5 mill. hektoliter og 12,8. Men også Sydafrika kan med 11,0 mill. hektoliter bryste sig af at være med fremme i feltet.
Den samlede vinproduktion 2013 udgjorde 281 millioner hektoliter. Nogle har spået, at der blev mangel på vin. Det er bestemt ikke tilfældet. Der er rigeligt til alle...

23
nov

Amarone della Valpolicella - Potentiel julevin.

På lørdag den 23. november går det løs med den første store temasmagning - Amarone della Valpolicella, hvor Vinhulen.dk giver dig et overblik over udvalget i Danmark.
Vi har inviteret en lang række vinhandlere til at deltage med deres bedste bud i katagorien, og der er kommet mange vine, som vi kan bedømme, og som du efterfølgende kan have som emner til julebordet. og fortæller dig, hvilke vine vi vurderer som de bedste på kvaliteten, og de bedste til prisen.
Derudover kigger vi også lidt på, hvilke der er de bedste i traditionel stil og moderne stil, så du får det helt rigtige overblik.
Vi opdaterer løbende fra torsdag den 21. november med billeder på vor Facebook-gruppe, så du også har mulighed for at se billeder af vinene.
I skrivende stund er der 24 stk. Amarone della Valpolicella med priser fra kr. 129,00 til kr. 1.250,00.
Det bliver en stor dyst lørdag den 23. november, artikel om vinene søndag på Vinhulen.dk og opdaterede vintests søndag. Du kan godt begynde at glæde dig!
Vi er gået i krig med opdateringen her: Temasmagning - Amarone della Valpolicella



Den 30. november går det løs med temasmagningen "Julevin 2013".

23
nov

Julevin 2013 - Vine specielt til julen - 1 heat.

På lørdag den 30. november er Vinhulen.dk klar til den første store julevinstemasmagning - Julevin 2013, hvor Vinhulen.dk giver dig et overblik over udvalget af vine i Danmark - specielt egnet til julebordet.
Vi starter lørdag den 30. november med vine over kr. 150,00 pr. flaske, hvorefter vi fortsætter den kommende weekend med vine under kr. 150,00 pr. flaske. Der er kommet rigtigt mange vine, hvorfor vi er nødt til at bide feltet over i 2 dele :-)
Vi har inviteret en lang række vinhandlere til at deltage med deres bedste bud i katagorien, og det har mange heldigvis benyttet sig af!
Vi opdaterer løbende fra torsdag den 28. november med billeder på vor Facebook-gruppe, så du også har mulighed for at se billeder af vinene.
Du finder Facebookgruppen her: Vinhulen på Facebook
Det bliver en stor dyst lørdag den 30. november, artikel om vinene søndag på Vinhulen.dk og opdaterede vintests søndag. Du kan godt begynde at glæde dig!
Vi er gået i krig med opdateringen her: Temasmagning - Julevin 2013 - Vine over kr. 150,00 pr. flaske



Den 7. december går det løs med temasmagningen "Julevin 2013 - Vine under kr. 150,00 pr. flaske".

23
nov

Amarone della Valpolicella - Potentiel julevin.

På lørdag den 23. november går det løs med den første store temasmagning - Amarone della Valpolicella, hvor Vinhulen.dk giver dig et overblik over udvalget i Danmark.
Vi har inviteret en lang række vinhandlere til at deltage med deres bedste bud i katagorien, og der er kommet mange vine, som vi kan bedømme, og som du efterfølgende kan have som emner til julebordet. og fortæller dig, hvilke vine vi vurderer som de bedste på kvaliteten, og de bedste til prisen.
Derudover kigger vi også lidt på, hvilke der er de bedste i traditionel stil og moderne stil, så du får det helt rigtige overblik.
Vi opdaterer løbende fra torsdag den 21. november med billeder på vor Facebook-gruppe, så du også har mulighed for at se billeder af vinene.
I skrivende stund er der 24 stk. Amarone della Valpolicella med priser fra kr. 129,00 til kr. 1.250,00.
Det bliver en stor dyst lørdag den 23. november, artikel om vinene søndag på Vinhulen.dk og opdaterede vintests søndag. Du kan godt begynde at glæde dig!
Vi er gået i krig med opdateringen her: Temasmagning - Amarone della Valpolicella



Den 30. november går det løs med temasmagningen "Julevin 2013".

23
nov

Vind vin!

På Vinhulen.dk har vi en del vine, som vi gerne vil udlodde som gevinster til vore besøgende.
Vi finder nogle klassiske julevine, som du har mulighed for at vinde. Der er Barolo, Brunello di Montalcino, Barbaresco, Valpolicella vine og portvin.
Skal du have en gratis flaske vin til julemiddagen eller en anden hyggelig dag i julen, så kig her!
Den 7. december 2013 trækker vi lod om ikke mindre end 5 vine, og du kan være heldig at vinde 1 af dem. Det eneste du skal gøre er at sende en mail til Vinhulen.dk ved at klikke på mail-linket her på forsiden af Vinhulen.dk. Der er slet ingen forpligtelser, kun chancen for at vinde :-) Du behøver ikke at skrive dit navn eller andet. Vi trækker lod blandt alle indkomne mails. Hvis du vinder, sender vi dig et svar på den indsendte mailadresse og beder om dit navn og adresse, og så er vinen på vej til dig med posten.... Vi ønsker dig held og lykke!
Vind vin - send Vinhulen.dk en mail.


21
nov

Vinmesse - 200for200 2013

Vinhulen.dk deltog i den store vinmesse 200for200 afholdt af BB Vinimport og Toscavini den 8. november.
Det er der i vanlig stil kommet en artikel med masser af billeder ud af, som du kan læse lige her på Vinhulen.dk
Se artiklen her: 200for200 - Ny artikel


21
nov

Ny vin med maksimale 3 glas + 2 vine med "kanonvin til spotpris".

Sidste uge bragte en ny italiensk vin med maksimale 3 glas. Det er en fremragende Brunello di Montalcino producenten Solaria.
Ugen bragte også 2 vine med "Kanonvin til spotpris" med fremragende til prisen - 1 italiensk vin og 1 portvin.

Du finder oversigten over 3-glas vine 2013 her: Italien - 3 glas vine 2013
Du finder oversigten over italienske kanonvin til spotpris her: Italien - Kanonvin til spotpris
Du finder oversigten over portvin kanonvin til spotpris her: Portvin - Kanonvin til spotpris

21
nov

Italiensk vinproduktion 2013.

De endelige tal om den italienske vinproduktion 2013 er kommet.
Det blev helt overraskende en meget større mængde end tidligere antaget. Vi taler nu 47-48 millioner hektoliter vin, og der med er 2012 overgået med 15%, og Italien er dermed helt sikkert verdens største vinproducerende land i 2013.
Trods fremgangen svinger udbyttet meget fra region til region.
Sicilien og Apulien ligger 25% højere end sidste år. Lombardiet er +20%, mens Trentino Alto Adige, Emilia Romagna og Sardinien ligger 15% oppe.
Tilbage går det i Umbrien med -30%, mens Lazio er nede med 25%.

20
nov

Winespectator top 100 - 16 italienske vine med på listen.

Winespectators årlige liste over de bedste 100 vine i verden vurderet på pris/kvalitet/tilgængelighed er nu fuldt tilgængelig.
Italien har hele 16 vine på listen, og her kan du gøre et godt kup, hvis du spørger WS.

06 Giuseppe Mascarello & Figlio Barolo Monprivato 2008
16 G.D. Vajra Barolo Albe 2008
18 Poggerino Chianti Classico 2010
21 Le Macchiole Bolgheri 2011
24 Livio Sassetti Brunello di Montalcino Pertimali 2008
50 COS Cerasuolo di Vittoria Classico 2010
58 Avignonesi Vino Nobile di Montepulciano 2010
61 Produttori del Barbaresco Barbaresco 2007
66 Macarico Aglianico del Vulture Macarì 2007
80 Querciabella Maremma Toscana Mongrana 2010
82 Mamete Prevostini Valtellina Superiore Sassella 2009
86 Fontanafredda Barolo La Rosa 2008
91 Mastroberardino Taurasi Radici Riserva 2006
94 Schiavenza Barolo Prapò 2009
96 Altesino Brunello di Montalcino Montosoli 2008
100 Badia a Coltibuono Toscana Cancelli 2011

20
nov

Mouton Rothschild etiketten 2011.

Chateau Mouton-Rothschild har offentliggjort kunstneren til deres etikette på 1. cru vinen i årgang 2011.
Det bliver den franske kunstner og skulptør Guy de Rougemont, og det er første gang i 4 år, at opgaven er gået til en franskmand.
Sidst var i 2007, da Bernard Venet designede etiketten.
Traditionen går tilbage til 1945, og siden dengang har blandt andet Andy Warhole, Pablo Picasso og en række andre kendte deltaget i den årlige udsmykning.

16
nov

Winemakers Dinner - Solaria

Vinhulen.dk deltog i sidste uge i en winemakers dinner med Brunello di Montalcino-producenten Solaria, tilrettelagt af Toscavini.
Det er der kommet en artikel ud af med billeder og gennemgang af mad og vin. Ikke mindre end 9 klassiske vine blev det til i løbet af aftenen, og vi bringer dig selvfølgelig de aktuelle vintest, som vi plejer.
Du finder artiklen her: Winemakers Dinner - Solaria


15
nov

Amarone della Valpolicella.

I den kommende weekend holder Vinhulen.dk temasmagning af Amarone della Valpolicella.
I den forbindelse har vi opdateret afsnittet om Amarone della Valpolicella, som du frit kan downloade.
Så kan du, inden temasmagningen, få de sidste updates for vintypen, se lovgivningen, produktionsmetoderne, se gode årgange og meget mere.
Du finder afsnittet her: Italien som vinland - Amarone della Valpolicella


14
nov

Ny Kanonvin til spotpris - Fremragende til prisen.

Sidste uges vintest gav en rødvin fra Bordeaux med "kanonvin til spotpris" med fremragende til prisen.
Der er tale om 2. vinen til Chateau Cantemerle - Les Allees de Cantemerle. Bordeaux er dyrt, men her får du 91 point for kr. 129,95 pr. flaske v/12.

Du finder en oversigt over vine med "Kanonvin til spotpris her: Bordeaux - Kanonvin til spotpris – fremragende til prisen


14
nov

Statistik.

Statistik er ofte ret interessant. Lige i denne uge kom der en top 100 over de stærkeste "brands" indenfor vinbranchens finere vine opgjort af Liv-Ex.
Vi bringer dig her top 15:

01. Chateau Pavie, Bordeaux
02. Chateau Angelus, Bordeaux
03. Chateau Petrus, Bordeaux
04. Chateau Pape Clement, Bordeaux
05. Chateau Haut-Brion, Bordeaux
06. Chateau Eglise Clinet, Bordeaux
07. Chateau Mouton-Rothschild, Bordeaux
08. Chateau Montrose, Bordeaux
09. Chateau Margaux, Bordeaux
10. Penfolds, Grange, Australien
11. Chapoutier, Rhone
12. Chateau Mission Haut-Brion, Bordeaux
13. Chateau Guigal, Rhone
14. Chateau Lafleur, Bordeaux
15. Chateau Latour, Bordeaux

Det er ret markant, at man først møder en ikke-Bordeaux vin på 10. pladsen, Penfolds fra Australien. Det er tankevækkende...

14
nov

Mere statistik.

Det er også blevet plads til endnu en meget interessant statistik, hvor Liv-Ex har kigget på en top 15 over de vine rundt omkring i verden,
der tilbyder den pris/kvalitet, og som minimum har fået 95/100 point. Denne liste får du her:
01. Chapoutier, Rhone
02. Chateau Pape Clement, Bordeaux
03. Beaucastel, Rhone
04. Chateau Pavie, Bordeaux
05. Bruno Giacosa, Piemonte
06. Comte Champagne, Champagne
07. Janasse, Rhone
08. Gay, Bordeaux
09. Dom Perignon, Champagne
10. Catena, Argentina
11. Chateau Troplong Mondot, Bordeaux
12. Dominus, USA
13. Giacomo Conterno, Piemonte
14. Cristal, Roederer, Champagne
15. Macchiole, Toscana

Her er feltet lidt mere spredt, og selv om vinene er dyre, så vurderer Liv-Ex, at man får meget for pengene i forhold til andre vine fra samme område.

13
nov

Winespectator top 100.

Hvert år i november offentliggør Winespectator deres top 100 over alle verdens vine sammenlignet med hinanden i forhold til pris, kvalitet og tilgængelighed. Der er altså ikke alene tale om kvalitet.
I år er Winespectator hoppet med på den bølge der offentliggør resultatet i små dryp for at holde spændingen ved lige.
Foreløbigt er man nået positionerne fra 2-10, og her finder vi på en fornem 6. plads vinen Barolo Monprivato 2008 fra Mascarello.
Dog har vi faktisk på en flot nummer 2 en Bordeaux-vin - Chateau Canon-La Gaffelière.
Nr. 7 er Chateauneuf du Pape fra Domaine de Pegau, der også er en klassiker. Tæt efter på 8. pladsen er der også tale om en Chateauneuf du Pape - denne gang fra Chateau de Beaucastel.
I de næste dage følger vi udviklingen indenfor vore emneområder her på Vinhulen.dk

8
nov

Portvinsfestival 2013.

Mandag den 4. november var der portvinsfestival på Børsen i København. Vinhulen.dk var med til den indledende pressesmagning af portvine fra Dalva og efterfølgende smagning af henved Vintage Port 2011.
Det har vi begået en artikel om, hvor du kan se en bedømmelse af vinene og læse om begivenheden.
Du finder artiklen her: Portvinsfestival 2013


7
nov

Ny Kanonvin til spotpris - Fremragende til prisen.

Sidste uges vintest gav en hvidvin med "kanonvin til spotpris" med fremragende til prisen.
Der er tale om en hvidvin fra Sicilien fra producenten Graci.

Du finder en oversigt over vine med "Kanonvin til spotpris her: Italien - Kanonvin til spotpris – fremragende til prisen


7
nov

Italien som vinland - Brunello di Montalcino er opdateret.

Vi har i indeværende uge opdateret afsnittet Brunello di Montalcino i serien "Italien som vinland", som er Vinhulen.dk's gennemgang af Italiens vigtigste vintyper.
Opdateringen handler om produktionens omfang, antallet af producenter, nye årgangsbedømmelser, antal producerede flasker m.v.
Du finder afsnittet til download her: 11. AFSNIT - BRUNELLO DI MONTALCINO

Du finder en oversigt over alle afsnit af "Italien som vinland", der kan downloades gratis, her:
Italien som vinland - oversigt over afsnit til download

7
nov

2 temasmagninger på Vinhulen.dk.

Vi nærmer os julen 2013, og du skal ikke snydes for 2 helt store temasmagninger - Amarone della Valpolicella og Julevin 2013.
Vi har inviteret samtlige danske vinhandlere til at sende vine til temasmagning af Amarone della Valpolicella den 23. november 2013, og ugen efter den 30. november 2013 til Julevin 2013.
Hvad enten du skal have klassiskeren Amarone della Valpolicella på julebordet, eller du vil sigte lidt bredere med Julevin 2013 (Italienske vine, Bordeaux eller Rhone), så skulle der være nok at vælge imellem.
For så vidt angår Julevin 2013 er der 2 heat - vine under kr. 150 og vine over kr. 150, hvilket giver dig endnu flere valgmuligheder for at vælge årets julevin.
Resultatet af temasmagningen Amarone della Valpolicella får du søndag den 24. november, og resultatet af Julevin 2013 får du den 1. december.

6
nov

Vinmesse - 200for200.

BB Vinimport og Toscavini er klar til 5 udgave af den store vinsmagning, hvor du kan smage 200 italienske vine for 200 danske kroner.
Smagningen afholdes den 8. november 2013 på Skandia/Neoport på Kaj Fiskers Plads i Ørestad.
Listen af vine du kan smage, kan du se nedenfor:
Der bliver tale om 2 smagssessioner - fredag kl. 15.00 - 17.30 (få billetter) og 18.00 - 20.30 (udsolgt)
Du kan se mere her: Website 200for200

6
nov

Italiensk vinfestival i Viborg.

Lahvino Italiensk Vinimport slår for 10. gang dørene op til endnu en stor italiensk vinfestival. Det foregår mellem kl 13 og 17 lørdag d. 9. november i den store gammel idrætshal på Gymnastik Højskole i Viborg.
Vinfestivallen er en storslået mulighed for at smage ca. 130-140 vine – både rød-, hvid-, dessert- og mousserende vine – ud over de italienske vine og der i år også spanske vine med på programmet.
Det foregår på den måde at man frit går rundt til de ca. 18 borde og smager det man har lyst til. Enkelte af vinene betegnes som kultvine og for at smage dem køber man ekstra smagekuponer.
Festivallen slutter i øvrigt af med smagning af grappa, brandy og likører. Undervejs er der stort ostebord, så man lige kan holde en lille pause mellem alle vinene og sidde og hygge sig lidt.
På dagen kan man møde en del af de italienske vingårde som Lahvino importerer vinene fra og således kan man også en lille sludder med vinproducenterne.
I år kan man blandt andet møde Ranise (olivenolie- og pesto-producent fra Ligurien), Distilleria Zanin fra Veneto, samt vingårde fra bl.a. Toscana (Fattoria Santa Vittoria, Arezzo og Fattoria La Torre, San Gimignano), Piemonte (Marco Bonfante, Nizza og Beppe Pescaja, Cisterna d’Asti) og Veneto (Gorgo fra Bardolino-området), samt fra Spanien.
Lahvino forventer igen i år mellem 200 og 300 ivrige vinsmagere, men understreger også at man absolut ikke behøver være vinnørd for at møde op. Formålet med vinfestivallen er at lære vindrikkerne noget om kvalitetsvin og introducere de mange spændende vine som Italien har at byde på – den eneste måde at lære mere om vin er at smage en masse vin.
Mange kommer for at hygge sig med vennerne og få en dejlig eftermiddag ud af det, og andre kommer fordi de går lidt mere op i vin end gennemsnittet,
men fælles for dem alle er at se det som en god mulighed for at smage de vine, som man måske ikke lige har råd til at købe alt for tit eller man finder måske endda den gode dagligvin.
Bemærk at billetter ikke sælges ved indgangen, men kun i forsalg på Lahvino’s adresse Farvervej 41, Viborg, eller man kan købe billetter på www.Lahvino.dk og få dem tilsendt.

1
NOV

Italiens største vine - 22. afsnit er klar til download

Serien "Italiens største vine", der er en gennemgang af alle Italiens største og mest betydningsfulde vine fra alle vinregionerne fortsætter i denne uge. Vi fokuserer på alle de vine, der har gjort en forskel. I denne uge kigger vi på en 100% Merlot vin - Masseto fra producenten Ornellaia e Masseto fra den italienske vinregion Toscana.

Lige nu finder du 22. afsnit sammen med det indledende afsnit, oversigt over alle afsnit samt de 21 første afsnit, hvis du følger linket. Det ligger klar til download.

Serien "Italiens største vine" - kun tilgængelig på Vinhulen.dk

Afsnittene har blandt andet følgende, faste indhold:
Historien om den specifikke vin
Foto af etiketten (hvor det er muligt)
Historien om vinproducenten
Første årgang af vinen
Druesammensætning
De vigtigste tekniske detaljer om vinen (gæring, fadlagring, flaskelagring m.v.)
Bedste årgange
Holdbarhedspotentiale/optimalt nydelsestidspunkt (evt. producentens egen vurdering)
Hvor kan du købe vinen/prisen på vinen

Du finder nuværende og kommende afsnit her: Italien største vine

Du finder en fil med nem oversigt over alle online afsnit og den indledende historie om Italiens største vine her: Liste over alle afsnit/Indledende historie

Download 22. ITALIENS STØRSTE VINE - MASSETO - ORNELLAIA E MASSETO

Du skal ikke være nervøs over, at du skal indtaste dit navn og din mailadresse, inden du kan downloade afsnittene. Det skyldes, at databasen bare lige tjekker, at du modtager nyhedsbrevet, inden du får lov at downloade. Formularen er helt sikker!

1
nov

Ny vin med maksimale 3 glas.

Sidste uge bragte en ny italiensk vin med maksimale 3 glas. Det er en fremragende Barolo fra én af Barolo's topproducenter, når det kommer til moderne produktionsstil.

Du finder oversigten over 3-glas vine 2013 her: Italien - 3 glas vine 2013

31
okt

Vinverden i tal 2013.

Med en produktion på verdenplan i 2013 på 281 millioner hektoliter, er vi tilbage på 2006 niveau.
Spanien har haft vin i sejlene i 2013 med over 40 millioner hektoliter, mens Italien ligger på 45 millioner hektoliter vin - 2% mere end i 2012. Frankrig ligger på 44 millioner hektoliter og en stigning på 7%. Portugal ligger på 6,7 millioner hektoliter.
Chile er oppe på 12,8 millioner hektoliter, mens New Zealand ligger på 2,5.
I 2012 udgjorde høsten 258 millioner hektoliter vin, og derfor er 2013 et spring fremad til trods for, at arealet, hvor der dyrkes vin bliver mindre og mindre. Alene fra 2012 til 2013 forsvandt der 15. hektarer vinmarker (1 hektar svarer til 2 fodboldbaner). Det er specielt Italien og Spanien der lider under mindre areal.
Samlet set har verden mistet 600.000 hektarer areal siden 2006. Af de 281 millioner hektoliter vin, produceres de 164 millioner hektoliter i Europa. Udenfor Europa ligger USA på 22 millioner hektoliter, Argentina 15 millioner hektoliter (+27%) og Australien med 13,5 millioner hektoliter.

30
okt

Igen ballade om Cannubi marken i Barolo!

Roms administrative ret - Consiglio di Stato - har annulleret en godt 1 år gammel kendelse, der gjorde anvendelsen af betegnelsen Cannubi på Barolo vine mere restriktiv.
11 producenter fik sidste år ved rettens hjælp gennemtrumfet, at udelukkende producenter på 15 hektarer af den 34 hektarer store vinmark kunne trykke "Barolo Cannubi" på etiketterne, mens resten af producenterne på vinmarken, 19 hektarer, skulle trykke den præcise lokation, f.eks. Cannubi Boschis, Cannubi San Lorenzo, Cannubi Muscatel eller Cannubi Valletta.
Nu har retten altså løsnet op for lovgivningen, så alle 34 hektarer kan anvende betegnelsen "Barolo Cannubi".
Producenterne i området frygter, at det vil give anledning til forvirring blandt forbrugerne, og det kan der være noget om. Omvendt har vi gennem flere år lært, at producenterne - også før lovændringen sidste år - allerede anvendte deres specifikke lokation. Tag f.eks. Sandrone, der i mange år har anvendt Barolo Cannubi Boschis. Det vil Vinhulen.dk antage ikke ændrer sig, og dermed bliver forvirringen nok begrænset.
Den tabende part overvejer nu, hvad næste træk skal være, og vi skal nok formidle info videre til dig, når den foreligger.

30
okt

Chateau Leoville-Las-Cases mister del af høsten 2013.

Chateau Leoville-Las-Cases mister noget af sin høst 2013 p.g.a. giftig forurening fra naboslottet Chateau Leoville Poyferre.
Chateau Leoville Poyferre er dog uden skyld i, at Chateau Leoville-Las-Cases har mistet udbyttet fra 6 af sine omkring 100 hektarer vinmarker.
Chateau Leoville Poyferre afbrænder sædvanligt affald på en del af sin grund, og dette affald giver normalt ingen problemer, men det viser sig, at ukendte øjensynligt havde puttet blandt andet plastik og gipspaneler ind i affaldsbunken, og da slottet satte ild til affaldet, dannede fremmedlegemerne giftig røg, der således har ødelagt en del af vinhøsten.
Chateau Leoville Poyferre tager det fulde ansvar, men det giver desværre ikke Leoville-Las-Cases dele af høsten tilbage....

30
okt

Krystalglas.

En af vore læsere, Mathias Lundberg, handler med krystalglas, primært vinglas, i mange afskygninger i sin nye virksomhed Cristallino.
Glassene er lavet af bøhmisk krystal, som er kendt for at være den fineste krystal at lave glas på, skriver Mathias. Glassene er derfor af en sublim kvalitet, med et intenst udseende samt en yderst flot klang. Bøhmisk krystal er derfor også omtalt som klangglas,fortsætter Mathias.
Mathias vil for alvor starte op omkring december-januar med helt nye kollektioner af glas. Mathias har dog et lager tilbage med en blanding af sine tidligere kollektioner. Alle glassene er selvfølgelig af samme smukke krystal. Cristallino er primært en engroshandlende virksomhed, men godtager selvfølgelig også detailhandel. Dog har Cristallino et krav der lyder på, at der minimum købes 4 kasser.
God vin fortjener et flot glas. Et flot, velfungerende og designmæssigt korrekt glas, kan have stor betydning for smagsoplevelserne ved vine.
Vi lader selvfølgelig informationen gå videre til vore læsere. Der kunne sidde nogle af jer med lyst til nye, spændende glas i Bøhmisk krystal. På websitet www.cristallino.dk kan du se det hele....

25
okt

Sauternes 2013 - Redder Bordeaux 2013.

Det ser ud til, at Sauternes 2013 redder Bordeaux fra et ellers på mange måder middelmådigt år.
Mens resten af Bordeaux kæmper mod råddenskab på druerne til de røde vine, så jubler de i Sauternes, inkl. på Chateau d'Yquem. Råddenskaben er nemlig ekstra fin i år, og det giver som bekendt ekstra grobund og sublim kvalitet i vinene.
Nu håber de på i Sauternes, at den negative omtale af rødvinene fra Bordeaux vil sætte ekstra fokus på Sauternes, der kan udmærke sig med en af de fineste årgange i mange år.

25
okt

Vini di Veronelli 2014 - Vine der bør have ekstra fokus.

For et par uger siden bragte vi dig guiden Vini di Veronelli 2014 med en oversigt over de godt 500 vine, der har modtaget de maksimale 3 blå stjerner.
Guiden har imidlertid fundet 20 vine, som guiden synes fortjener ekstra fokus for kvalitet og fremtid - en såkaldt "solstråle".
Vi giver dig vinene her:

Alto Adige Lagrein Masetti Cent’Anni 2011, Dürer Weg, Salorno
Barolo Riserva Vigna Rionda 2007, Massolino Vigna Rionda, Serralunga d’Alba
Bolgheri Rosso Superiore Montepergoli 2008, Santini Enrico, Castagneto Carducci
Brunello di Montalcino Riserva Le Lucere 2007, San Filippo, Montalcino
Carmenère Vigneti delle Dolomiti 2007, Tenuta San Leonardo, Avio
Core Aglianico Campania 2011, Montevetrano, San Cipriano Picentino
Duality Sauvignon Venezia Giulia 2009, Specogna Leonardo, Corno di Rosazzo
Duecuori Veneto Bianco Passito 2009, Le Vigne di San Pietro, Sommacampagna
Etna Rosso Cirneco 2010, Terrazze dell’Etna, Randazzo
Fiano di Avellino 2012, Colli di Lapio, Lapìo
Gabbro Toscana 2010, Montepeloso, Suvereto
Gravina Bianco Poggio al Bosco 2012, Botromagno, Gravina di Puglia
Grignolino del Monferrato Casalese Bricco del Bosco Vigne Vecchie 2008, Accornero Cà Cima, Vignale Monferrato
Moscato dello Zucco Sicilia 2009, Cusumano, Partinico
Nigredo Primitivo Puglia 2010, Chiaromonte Nicola, Acquaviva delle Fonti
Poggio alle Gazze Toscana 2011, Tenuta dell’Ornellaia, Castagneto Carducci
Renicci Toscana 2007, Renicci, Suvereto
Rosso di Sera Toscana 2010, Poggiopiano, San Casciano Val di Pesa
Taurasi Riserva Terzotratto Etichetta Bianca 2007, I Favati, Cesinali
Val di Cornia Ciliegiolo Trafui 60 2008, Banti Jacopo, Campiglia Marittima

Du finder fortsat hele oversigten fra Vini di Veronelli her: Vini di Veronelli 2014 - Vine med 3 blå stjerner


22
okt

3 nye Kanonvin til spotpris - Fremragende til prisen.

Vinhulen.dk er heldige i denne tid, og det er forbrugerne også. Der kommer nemlig masser af "kanonvin til spotpris" ind til test.
Det er jo kun dejligt, når vore læsere kan gøre en god handel!!
Sidste uges vintest gav 3 vine, der kunne få "kanonvin til spotpris" med fremragende til prisen.
"Kanonvin til spotpris" gik til 2 vine fra Italien og 1 Bordeaux vin, hvor priserne er rigtigt stærke!
Der er tale om en "mini-Amarone" fra Pietro Zardini og en Brunello di Montalcino fra Argiano. Derudover en stærk Haut-Medoc vin i topårgangen 2010.

Du finder de italienske prisbomber her: Italien - Kanonvin til spotpris – fremragende til prisen

Du finder Bordeaux vinen her: Bordeaux- Kanonvin til spotpris – fremragende til prisen

22
okt

Italiensk vinfestival i Viborg.

Lahvino Italiensk Vinimport slår for 10. gang dørene op til endnu en stor italiensk vinfestival. Det foregår mellem kl 13 og 17 lørdag d. 9. november i den store gammel idrætshal på Gymnastik Højskole i Viborg.
Vinfestivallen er en storslået mulighed for at smage ca. 130-140 vine – både rød-, hvid-, dessert- og mousserende vine – ud over de italienske vine og der i år også spanske vine med på programmet.
Det foregår på den måde at man frit går rundt til de ca. 18 borde og smager det man har lyst til. Enkelte af vinene betegnes som kultvine og for at smage dem køber man ekstra smagekuponer.
Festivallen slutter i øvrigt af med smagning af grappa, brandy og likører. Undervejs er der stort ostebord, så man lige kan holde en lille pause mellem alle vinene og sidde og hygge sig lidt.
På dagen kan man møde en del af de italienske vingårde som Lahvino importerer vinene fra og således kan man også en lille sludder med vinproducenterne.
I år kan man blandt andet møde Ranise (olivenolie- og pesto-producent fra Ligurien), Distilleria Zanin fra Veneto, samt vingårde fra bl.a. Toscana (Fattoria Santa Vittoria, Arezzo og Fattoria La Torre, San Gimignano), Piemonte (Marco Bonfante, Nizza og Beppe Pescaja, Cisterna d’Asti) og Veneto (Gorgo fra Bardolino-området), samt fra Spanien.
Lahvino forventer igen i år mellem 200 og 300 ivrige vinsmagere, men understreger også at man absolut ikke behøver være vinnørd for at møde op. Formålet med vinfestivallen er at lære vindrikkerne noget om kvalitetsvin og introducere de mange spændende vine som Italien har at byde på – den eneste måde at lære mere om vin er at smage en masse vin.
Mange kommer for at hygge sig med vennerne og få en dejlig eftermiddag ud af det, og andre kommer fordi de går lidt mere op i vin end gennemsnittet,
men fælles for dem alle er at se det som en god mulighed for at smage de vine, som man måske ikke lige har råd til at købe alt for tit eller man finder måske endda den gode dagligvin.
Bemærk at billetter ikke sælges ved indgangen, men kun i forsalg på Lahvino’s adresse Farvervej 41, Viborg, eller man kan købe billetter på www.Lahvino.dk og få dem tilsendt.

18
okt

Italiens største vine - 20. afsnit er klar til download

Serien "Italiens største vine", der er en gennemgang af alle Italiens største og mest betydningsfulde vine fra alle vinregionerne fortsætter i denne uge. Vi fokuserer på alle de vine, der har gjort en forskel. I denne uge fokuserer vi på en absolut vindervin - Isola dei Nuraghi Turriga fra producenten Argiolas fra den italienske ø Sardinien.

Lige nu finder du 20. afsnit sammen med det indledende afsnit, oversigt over alle afsnit samt de 19 første afsnit, hvis du følger linket. Det ligger klar til download.

Serien "Italiens største vine" - kun tilgængelig på Vinhulen.dk

Afsnittene har blandt andet følgende, faste indhold:
Historien om den specifikke vin
Foto af etiketten (hvor det er muligt)
Historien om vinproducenten
Første årgang af vinen
Druesammensætning
De vigtigste tekniske detaljer om vinen (gæring, fadlagring, flaskelagring m.v.)
Bedste årgange
Holdbarhedspotentiale/optimalt nydelsestidspunkt (evt. producentens egen vurdering)
Hvor kan du købe vinen/prisen på vinen

Du finder nuværende og kommende afsnit her inkl. PDF format: Italien største vine

Download 20. ITALIENS STØRSTE VINE - ISOLA DEI NURAGHI TURRIGA - ARGIOLAS

Du skal ikke være nervøs over, at du skal indtaste dit navn og din mailadresse, inden du kan downloade afsnittene. Det skyldes, at databasen bare lige tjekker, at du modtager nyhedsbrevet, inden du får lov at downloade. Formularen er helt sikker!

18
okt

Årgangsskema - Italien og Bordeaux er opdateret.

Vinhulen.dk holder styr på årgangenes kvalitet via et samlet årgangsskema for Italien, Bordeaux, Rhone, Champagne og portvin.
I denne uge har vi opdateret Italien og Bordeaux med seneste viden.
Du finder skemaet her: Årgangsskema

18
okt

Brunello di Montalcino - sin vægt værd i guld.

Kloge mennesker er kommet frem til, at brandet Brunello er 700 millioner euro værd, svarende til 5,25 milliarder danske kroner.
Lad os kigge lidt bag den enorme værdi og finde ud af, hvorfor værdien er så høj.
Produktionen i 2012 udgør: 9.200.000 flasker Brunello di Montalcino
4.500.000 flasker Rosso di Montalcino
360.000 flasker Sant'Antimo
40.000 flasker Moscadello
Eksporten i 2012 havde en værdi af 167 millioner euro, svarende til 1,25 milliarder danske kroner.
65% af produktionen gik til eksport, hvoraf USA aftager 25% - en stigning på 100% over de sidste 5 år.
Produktionen af Brunello di Montalcino beskæftiger ca. 3.000 mennesker.
Arealet til vindyrkning i Montalcino udgør 3.500 hektarer, hvoraf 2.100 hektarer går til Brunello di Montalcino, 510 hektarer til Rosso di Montalcino, 50 hektarer til Moscadello og 480 hektarer til Sant'Antimo. Resten af hektararealet går til produktion af IGT vine.
Jorden i Montalcino er dyr - 3 millioner kr. pr. hektar!

16
okt

Bordeaux i medvind.

Meget skidt har været sagt om årgang 2013 i Bordeaux. Næsten alt er gået galt hen over sommeren, men nu er det bedre nyt end længe!
Den gode nyhed er, at høsten af Cabernet Sauvignon, som vi jo kender som rygraden i Bordeaux's vine, er bedre end ventet.
Det sidste slot til at bringe Cabernet Sauvignon og Petit Verdot i hus er Chateau Montrose, Chateau Lafite Rothschild, Chateau Prieuré Lichine og Léoville Las Cases. Alle slutter deres høst den 16. oktober.
I søndags blev blandt andet Chateau Lynch-Bages færdig, mens Chateau Meyney slutter i enden af denne uge. Det har været et hårdt år for mange producenter, fordi den sene høst har fået frygten for råddenskab blandt druerne til at vokse. Fra Chateau Montrose lyder det blandt andet, at man nu forventer en årgang 2013, der har ligheder med 2004 og 2007 og måske endda 2008, som slottet selv anså som en lille succes.
Cabernet Sauvignon har nået et alkohol potentiale på 13-13,5%, så tilsætning af sukker er ikke nødvendigt. Det har ellers været nødvendigt med en del af den tidlige Merlot høst.
Det ser ud til at man har undgået råddenskab p.g.a. at mange af de høstede druer har højt syreindhold p.g.a. fugten i slutningen af september, sigeer ejeren af Chateau Angélus, Hubert de Bouard.

16
okt

Helt særlige italienske vine!

Det er efterhånden blevet en tradition, at Vinhulen.dk lige sammenligner de 5 store italienske vinguider, når de er udkommet i den nye version for at se, om der er nogle vine, der har modtaget maksimal rating i alle guiderne Gambero Rosso, Vini di Veronielli, Vini Espresso, Slow Wine og DueMilaVini.
I år er der 5 vine, der har udmærket sig i alle guiderne. Det er:

Barolo Villero Riserva 2006 - Vietti
Bolgheri Sassicaia 2009 - Tenuta San Guido
Brunello di Montalcino Riserva 2007 - Biondi Santi
Il Caberlot 2010 - Il Carnasciale
Primitivo di Manduria Es 2011 - Gianfranco Fino

Hvis man tager guiden Luca Maroni med, så er kun vinen Primitivo di Manduria Es 2011 - Gianfranco Fino med i alle guider. Luca Maroni laver dog en liste, der er noget anderledes sat sammen end de andre guider.

Er du én af de dygtige, der har været hurtig nok til at købe en eller flere af vinene? Ellers har du chancen nu, men du skal nok være hurtig, for de er sædvanligvis meget hurtigt udsolgt...

16
okt

De ypperligste vine - 2006-2013

Når vi hvert år laver en sammenligning af de førende italienske vinguiders bud på de bedste italienske vine, så er det også spændende, hvordan det egentlig ser ud historisk.
Vi bringer derfor en oversigt over, hvilket vine, der har klaret skærene i alle 6 guider i perioden 2006-2013 - altså toppen af toppen.

2013
Primitivo di Manduria Es 2011 - Gianfranco Fino

2012
Ingen

2011
Tenuta San Guido, Bolgheri Sassicaia 2008
Gianfranco Fino, Primitivo di Manduria Es 2009

2010
Produttori di Termeno - Alto Adige Gewürztraminer Vendemmia Tardiva “Terminum” 2007
Oasi degli Angeli, Kurni 2007

2009
Cantina di Caldaro - Moscato Giallo Passito “Serenade” Castel Giovanelli 2005

2008
Tenuta San Leonardo, San Leonardo 2003
Montevetrano, Montevetrano 2005
Galardi, Terre di Lavoro 2005
Tenuta San Guido, Bolgheri Sassicaia 2004
Cantina di Caldaro, Moscato Giallo Passito “Serenade” Castel Giovanelli 2004

2007
Fattoria di Petrolo, Galatrona 2004
Montevetrano, Montevetrano 2004

2006
Gaja, Sorì San Lorenzo 2001
Casanova di Neri, Brunello di Montalcino Cerretalto 1999
Masciarelli, Montepulciano d’Abruzzo Villa Gemma 2001
Oasi degli Angeli, Kurni 2003
Galardi, Terra di Lavoro 2003
Montevetrano, Montevetrano 2003
Sandrone, Barolo Cannubi Boschis 2001
Foradori, Granato 2003

15
okt

Gambero Rosso 2014 - Piemonte og Toscana er med.

Vinregionen Piemonte og vinregionen Toscana er i dag kommet med på listen over vine med maksimale 3 glas på Gambero Rosso 2014.
Dermed er listen for 2014 komplet. Nu er alle vine med maksimale 3 glas i den nye Gambero Rosso 2014 på plads.
Du finder den opdaterede liste her: Gambero Rosso 2014 - Oversigt over vine med 3 glas

11
okt

Vini di Veronelli 2014 - 576 vine med 3 stjerner.

Som den sidste af de betydende italienske vinguider er Vini di Veronelli 2014 nu offentliggjort!
Det er blevet til ikke mindre end 576 vine, der har modtaget de maksimale 3 blå stjerner.
Du finder den opdaterede liste her: Veronelli 2014 - 576 vine med 3 blå stjerner

11
okt

20 års fødselsdag.

I år fylder den italienske vin Isola dei Nuraghi Turriga fra topproducenten Argiolas på Sardinien 20 år.
Vinen er med sin druesammensætning - Cannonau, Carignano, Bovale Sardo og Malvasia Nera ganske særlig, og det er den så sandelig også, når det kommer til ratings.
Hvis man f.eks. tager den italienske vinbibel Gambero Rosso, så har vinen fået maksimale 3 glas ikke mindre end 15 gange i 20 forsøg. Det fortjener respekt, og derfor bliver vinen den næste vin, som vi har med i serien "Italiens største vine", som du kan downloade gratis på Vinhulen.dk, når bare du modtager vort nyhedsbrev.
Årgange med 3 glas: 1990, 1991, 1992, 1993, 1994, 1995, 1997, 1998, 1999, 2000, 2001, 2002, 2004, 2005, 2007.
Det må siges at fortjene respekt....

11
okt

Gambero Rosso 2014 - Marche og Molise er kommet med.

Vinregionerne Marche og Molise er i dag kommet med på listen over vine med maksimale 3 glas på Gambero Rosso 2014.
N mangler vi bare Toscana og Piemonte, inden vi har den komplette liste over italienske vine, der har fået maksimale 3 glas i den nye Gambero Rosso 2014.
Du finder den opdaterede liste her: Gambero Rosso 2014 - Oversigt over vine med 3 glas

10
okt

2 nye Kanonvin til spotpris og 1 vin med maksimale 3 glas

Vinhulen.dk er heldige i denne tid, og det er forbrugerne også. Der kommer nemlig masser af "kanonvin til spotpris" ind til test, og der kommer også flere vine med maksimale 3 glas end vanligt.
Det er jo kun dejligt, når vore læsere kan gøre en god handel!!
Sidste uges vintest gav 1 vin, der kunne trække maksimale 3 glas, og 2 vine kunne få "kanonvin til spotpris" med fremragende til prisen.
"Kanonvin til spotpris" gik til 2 vine fra samme producent i Toscana, hvor priserne er rigtigt stærke!

Du finder prisbomberne her: Italien - Kanonvin til spotpris – fremragende til prisen

Vinen med maksimale 3 glas kommer også fra Toscana fra producenten Argiano, og vi har testet den, før den overhovedet er kommet hjem.

Du finder vinen her: 3 glas vine 2013

10
okt

Vini Espresso 2014 - Årets italienske vine med maksimal rating .

Så er guiden ViniEspresso 2014 kommet på gaden i nyeste version. Den adskiller sig lidt fra de andre guider ved at arbejde efter 20 point systemet.
Der er kun 3 vine med maksimal rating i år - og det er sjældent, men her er standarden sat højt. 2 af vinene er fra Piemonte, og så er alt ved det gamle....
Du finder den fuldt opdaterede liste her: ViniEspresso 2014 - De bedste italienske vine

10
okt

Gambero Rosso 2014 - Marche er kommet med.

Vinregionen Marche er i dag kommet med på listen over vine med maksimale 3 glas på Gambero Rosso 2014.
N mangler vi bare Toscana og Piemonte, inden vi har den komplette liste over italienske vine, der har fået maksimale 3 glas i den nye Gambero Rosso 2014.
Du finder den opdaterede liste her: Gambero Rosso 2014 - Oversigt over vine med 3 glas

10
okt

Ny italiensk producent i Danmark.

Fra BB Vinimport har vi fået meddelelse om, at producenten Cantina Roccaflore fra Umbrien er kommet i stalden.
Producenten deltager personligt i vinmessen 200for200, som du kan læse om i nyhedsbrevet under kommende begivenheder.
Vinene i sortimentet er: Prova D’Autore Umbria Rosso IGT, Fiorfiore Todi Grechetto Sup. DOC og Rosso Todi Sangiovese Superior DOC.

5
okt

DueMilaVini 2014 - 520 vine med maksimale 5 drueklaser

Hvert år uddeler italienske sommeliers drueklaser til Italiens bedste vine på lige fod med Gambero Rosso og Veronelli m.fl.
Listen er nu online med 520 italienske supervine, hvor Piemonte har 115 vine med på listen - tæt forfulgt af Toscana med 100.
Angelo Gaja og Antinori har begge hver 6 vine med maksimal rating - imponerende...
Du finder listen her: DueMilaVini 2014

4
okt

Gambero Rosso 2014 - 9 nye regioner opdateret.

Vi nærmer os stille og roligt den komplette liste over italienske vine, der har fået maksimale 3 glas i den nye Gambero Rosso 2014.
I dag er vinregionerne Friuli, Emilia Romagna, Sicilien, Lazio, Umbrien, Trentino, Apulien, Alto Adige og Sardinien kommet med...
Du finder listen her: Gambero Rosso 2014 - Oversigt over vine med 3 glas

4
okt

2 nye Kanonvin til spotpris og 3 vine med maksimale 3 glas

Sidste uges vintest var helt særlig. 17 vine var igennem testen, hvilken er relativt mange, men ekstra spændende var det, at hele 3 vine kunne trække maksimale 3 glas, og 2 vine kunne få "kanonvin til spotpris" med fremragende til prisen.
"Kanonvin til spotpris" gik til 2 forskellige Brunello di Montalcino, hvor priserne er rigtigt stærke!

Du finder prisbomberne her: Italien - Kanonvin til spotpris – fremragende til prisen

De 3 vine med maksimale 3 glas kommer fra den hæderskronede producent Marchesi Antinori.

Du finder vinene her: 3 glas vine 2013

4
okt

Virginie Taittinger går solo i Champagne.

Champagne dynastiet Taittingers datter Virginie Taittinger er vendt tilbage til Champagne-scenen.
Claude Taittinger's datter har 800 private kunder i Vesteuropa, der modtager direkte sendinger af Champagnen ‘Virginie T’ non-vintage Brut og Rosé Champagne
Flaskerne koster omkring 250 kroner stykket for nye kunder på websitet.
Virginie ønsker at øge markedsandelen, og snart går hun solo med egen vineri i Sillery nær Reims.
Engang blev hun omtalt som Princessen af Champagne, og hun har arbejde side om side med sin fader i Taittinger dynastiet gennem 21 år, så det er en rutineret dame, vi har med at gøre.
Hun forlod dog Taittinger i 2006 på samme tid som faderen, efter at Starwood Capital havde købt Taittinger. Vi følger selvfølgelig med i det nye projekt.

4
okt

Haut-Brion ejer køber ind.

Haut-Brion ejer Domaine Clarence Dillon har afsluttet købet af Chateau L'Arrosée i Saint Emilion.
Som skrevet tidligere på året, var Dillon familien blevet enige om at købe slottet af Jean-Philippe Caille.
Slottet skifter i den forbindelse navn til Chateau Quintus. Der er vinmarker på 28 hektarer. Quintus's præsident, Pris Robert af Luxembourg, siger, at man ved at samle disse 2 pragtfulde ejendomme kan forbedre teamet evne til at lave noget af det fineste vin i St.Emilion. Det lyder som om, at der er noget at se frem til....

1
okt

Philipson Wine - Nyt agentur.

Philipson Wine har fået endnu et argentur fra Italien. Det bliver i familien om man så må sige. Det er nemlig Angelini (Val di Suga) familiens vingård Tre Rose, der bl.a. producerer Vino Nobile di Montepulciano. Salget af vinene starter den 10. oktober med Rosso di Montepulciano Trerose 2011 til intropris på 59,95 v/12 flasker og Vino Nobile di Montepulciano Trerose 2010 til intropris på 79,95 v/12 flasker.
Familien Angelini er en af Italiens store, berømte, vinfamilier der ejer vingårde i Toscana, Marche og Friuli. Toscana er dog familiens base og Tre Rose i Montepulciano og Val di Suga i Brunello, som blev købt i 1994, er kernerne i produktionen. Brunello bliver ofte omtalt som Italiensk vins fornemste ”ambassadør”. Tre Rose er ligeledes kendt, når det gælder Rosso di Montepulciano og Vino Nobile de Montepulciano.
Navnet Montepulciano kan forvirre noget, da det både er navnet på en meget anvendt druesort og navnet på en by i Toscana, som mest er kendt for at producere Vino Nobile di Montepulciano, og det er tæt ved den by at vingården Tre Rose ligger. Vingården er en majestætisk villa fra det 16. Århundrede beliggende på skråninger ned mod den store Trasimeno sø og i hjertet af Vino Nobile di Montepulciano området. Vingården råder over 180 ha, hvoraf 78 ha er vinmarker. 55% af produktionen er Vino Nobile di Montepulciano og resten hovedsagligt til Rosso di Montepulciano. Familien Angelini har investeret massivt i Tre Rose, som i dag er en historisk vingård med supermoderne vinfremstilling.

1
okt

The Wine Company - Europapremiere.

The Wine Company har Europa-premiere på Chapelle St. Theodoric fra Chateauneuf du Pape.
Chapelle St. Theodoric er et fælles projekt mellem Baptiste Grangeon fra Domaine de Cristia og den amerikanske importør, Peter Weygandt. Disse Chateauneuf du Pape'r har til dato udelukkende været solgt i USA.
Årgang 2009 var første årgang af disse spændende vine, der kommer fra to biodynamisk dyrkede parceller på vinmarkerne La Guigasse og Pignan, der ligger kun 200 fra hinanden i den nord-østlige sektor af Chateauneuf du Pape. Vinstokkene på Pignan marken ligger tete-a-tete med Chateau Rayas' vinmark. Begge vine er fremstillet på basis af 100% Grenache fra meget gamle vinstokke med en alder på 50-100 år. Vinifikationen er traditionel med gæring af hele drueklaser, som det ses hos bl.a. Chateau Rayas, Laurent Charvin og Henri Bonneau. Begge vine vinificeres separat men på samme måde for at få et sandt terroir udtryk i begge vine.Vinene lagres ca. 18 måneder på store 600 liters træfade (demi-muids) inden tapning (naturligvis uden filtrering). Produktionen er i sagens natur yderst beskeden med få tusinde flasker af hver vin.

28
sep

Ny vinartikel - Marchesi Antinori - nye vine og vintests.

Den 18. september var Vinhulen.dk forbi La Trattoria del Bosco for at smage den nye årgang af Marchesi Antinori's vine, inviteret af Chris Wine Danmark A/S, der er den officielle importør.
Det blev en hyggelig stund med smagning af 13 vine fra Antinori's fremragende sortiment - herunder Tignanello og Guado al Tasso.
Vi har begået en artikel om begivenheden inkl. billeder fra smagningen. Du finder artiklen her: Vinartikel - Marchesi Antinori - Smagning af den nye årgang

28
sep

Gambero Rosso 2014 - Veneto, Basilicata, Ligurien og Abruzzo m.fl.

Vinene der har fået maksimale 3 glas i den nye Gambero Rosso 2014 begynder at strømme ind.
Foreløbigt er vinregionerne Veneto, Basilicata, Ligurien, Abruzzo, Calabrien, Valle d'Aosta og Lombardiet opdateret.
Du finder listen her: Gambero Rosso 2014 - Oversigt over vine med 3 glas

26
sep

Kanonvin til spotpris - Exceptionel til prisen!!

Sidste uges vintest bød på årets første "Kanonvin til spotpris" med exceptionel til prisen!!
En vin med et sådant kvalitet/prisniveau finder Vinhulen.dk sædvanligvis kun 1-2 gange om året, og for det ikke skal være løgn, så fik vinen også maksimale 3 glas!!
Du finder prisbomben her: Italien - Kanonvin til spotpris – fremragende til prisen

26
sep

Frugtflue-pest truer Veneto.

Mens man afventer starten på høsten i Veneto, har man fået nogle nye problemer at slås med.
Fluen, der på latin hedder Drosophila suzukii, er ankommet i Veneto regionen, der er mest kendte for Amarone della Valpolicella, for første gang nogensinde i 2013.
Den ødelagde regionen kirsebærhøst tidligere på året, og i Trentino er vindruerne allerede angrebet flere steder.
Fluerne kommer oprindeligt fra Japan, og de kan klare det fugtige og kolde vejr i bakkerne i Valpolicella, såvel som i andre egne af Europa.
Modsat mange andre frugtfluer, der lever af rådden frugt, så kan Drosophila suzukii, der også kendes som plettede frugtfluer med vinger, lægge æg i den sunde druer, og så lever larverne af druen, og giver anledning til infektioner i druerne, der herefter rådner. Ifølge producenten Accordini er fluen anledning til stor bekymring for Amarone-producenterne, da det er helt afgørende, at druerne er perfekte til tørre processen.
Der findes ingen landbrugskemikalier til at bekæmpe fluen, og selv om man havde et sådant produkt, så kan det ikke forhindre lavernes udvikling inden i druerne. En flue kan lægge 400 æg med få dages mellemrum, så der er virkelig tale om et massivt problem, hvis fluerne breder sig.

26
sep

Håb for nogle Bordeaux vine årgang 2013

Høsten er startet overalt i Europa, og nu lyder prognoserne blandt andet fra Bordeaux, at man kan vente gode vine i årgang 2013, hvis man er til tørre hvidvine og Sauternes.
Chateau Guiraud begyndte plukningen af Sauvignon Blanc til tørre hvidvine den 19. september, mens druerne til Chateau d’Yquem starter i denne uge.
Det er samme historie for mange ejendome i Pessac Léognan, fra Domaine de Chevalier til La Tour Martillac. I Médoc kommer de første Sauvignon-druer til hvidvin ind tilCos d’Estournel Blanc.
Alkoholprocenten ventes at ligge på 12,5 til 13,0%.
Generelt ser det godt ud for de hvide vine, der er meget aromatiske med moden frugt.
På rødvinsfronten forventer man fortsat et fald i høstudbyttet på ca. 20%, hvor man forventer en plukningsstart på Merlot i starten af oktober, mens Cabernet Sauvignon forventes at blive høstet i midten af oktober.

18
sep

Er investering i vin en god forretning?

American Association of Wine Economics har lavet en næsten altomfattende undersøgelse af, hvorvidt det kan betale sig at investere i dyre vine i forhold til andre investeringsobjekter.
Vi taler her om relativt dyre vine, og organisationen har brugt de berømte 1. cru'er fra Bordeaux - Haut-Brion, Lafite-Rothschild, Latour, Margaux og Mouton-Rothschild som sammenligningsgrundlag fra årgang 1899 frem til 2012.
I beregningsmodellen er indbygget 9.492 kombinationsmuligheder, og man har kunnet konkludere, at i de første 2 årtier af vinens levealder er investeringen afhængig af kvaliteten af årgangen, da prisen stiger hurtigere, såfremt der er tale om en god årgang.
Når vinen bliver lidt ældre, handler det i større grad om værdi som "antikke" vine, og hvilke årgange der er sjældne eller højt eftertragtede som samlerobjekter.
I mellemperioden ligger vinen lidt tamt tilbage, da den har mistet værdien som "ny", og endnu mangler nogle år som "antik".
Samlet set er konklusionen, at forrentningen pr. år er netto 4,1%.

18
sep

"Prop" har nu en anden betydning og definition,

Japanske forskere har fuldstændig vendt op og ned på verdens forståelse af, hvad "prop" betyder i vin.
Lugten er den samme, men det er selve definitionen af, hvorfor det er sådan, der giver ny mening!
Tidligere troede man, at TCA bakterien tilførte vinen den fæle lugt, men nu tror man, at TCA bakterien simpelthen får vinsmagerens evne til at dufte til at lukke ned/slå fra.
Opdagelsen, der gør tingene en hel del mere tekniske og relativt svært forklarlige, kan føre til, at man kan angribe synderen på en ny række måder, som forhåbentligt på sigt kan gøre, at vore vine bliver fri for "prop".
Vi følger opdagelsen nøje og giver dig updates, når de foreligger.

18
sep

Kanonvin til spotpris - 2 nye

Sidste uges vintest bød på 1 ny italiensk vin, der kunne kvalificere sig til "kanonvin til spotpris"- fremragende til prisen.
Der var også en ny Rhone vin, der løb med samme hæder!
Du finder den italienske vin her: Italien - Kanonvin til spotpris – fremragende til prisen
Du finder Rhone vinen her: Rhone - Kanonvin til spotpris – fremragende til prisen

18
sep

Champagne tilbage fra 1914.

Moet & Chandon har ikke tænkt sig, at deres 270 års jubilæum skal gå stille for sig! Den 13. november vil de i London via auktionshuset Sotheby udbyde en række Champagner mellem årgang 2004 og 1914.
Der udbydes 270 flasker inkl. magnum og jeroboam, der alle er udvalgt fra Moet & Chandons mere end 28 km lange kældre i Epernay af huset chef de cave, Benoit Gouez.
Man regner med, at årgang 1914 vil indbringe i omegnen af kr. 50.000, men der er også perler fra 20'erne, 50'erne og 60'erne - alle disgorged tidligt i år 2013.
Af andre bemærkelsesværdige årgange har vi 2 flasker af 1921 og 1 flaske 1928. Flaskerne forventes at ligge omkring på henholdsvis kr. 40.000 og kr. 20.000 pr. flaske.

14
sep

Vindatabase - åbent hus

Lørdag den 14. september viser vintest databasen alle de vine online, som Vinhulen.dk har testet i 2013.
Et snildt lille overblik, hvor du kan se alle de testede vine fra 2013 og læse om dem, som du ikke lige så i første omgang. Du finder databasen her: Vintest - database - særvisning


12
sep

Vinsmagning - Efterårets vine.

Vinhulen.dk deltog for et par uger siden i Carlo Merolli og Cibi e Vini's store efterårsvinsmagning i Forum i København.
En syndflod af efterårets aktuelle vine kunne deltagerne smage, og der var ikke sparet på noget.
Vi har begået en artikel med billeder, der beskriver oplevelser og vine.
Du finder artiklen her: Vinsmagning - Merolli og Cibi e Vini


12
sep

Marchesi di Frescobaldi - Ny præsident.

Den store toscanske vinproducent har fået ny præsident. Det er Lamberto Frescobaldi, der overtager embedet som præsident i den familieejede vinproduktion.
Lamberto, der har været vicepræsident siden 2007, efterfølger sin onkel Leonardo Frescobaldi, der har stået i spidsen for virksomheden gennem de sidste 6 år.
Lamberto Frescobaldi bliver 30. generation i familielinjen. Han blev født i Firenze i 1963.

12
sep

Champagnesalget svigter.

Fra Champagne-huset Lanson BCC lyder det, at Champagnesalget svigter. Efterspørgslen i de første 6 måneder af 2013 er faldet, og specielt 2. kvartal har været slemt.
Salget er faldet med 4,6% i årets første 6 måneder sammenlignet med 2012. Selskabet siger, at det skyldes den økonomiske krise i Frankrig og resten af Europa.
Værdimæssigt har Lanson BCC dog ikke så meget at klage over. Værdien af eksporten er steget med 0,5% til ca. 745 mio.kr. Det skal dog siges, at 1. kvartal bragte en stigning på 9%, mens 2. kvartal stod for en tilbagegang på 7%. Det går altså den forkerte vej.
Der lyder dog optimistiske toner fra Lanson for resten af 2013.

12
sep

Vinsmagning

Vinhulen.dk deltog for et par uger siden i Carlo Merolli og Cibi e Vini's store efterårsvinsmagning i Forum i København.
En syndflod af efterårets aktuelle vine kunne deltagerne smage, og der var ikke sparet på noget.
Vi har begået en artikel med billeder, der beskriver oplevelser og vine.
Du finder artiklen her: Vinsmagning - Carlo Merolli og Cibi e Vini


10
sep

Philipson Wine lancerer Val di Suga.

Philipson Wine meddeler i forbindelse med sin 26 års fødselsdag, at de nu sælger Brunello fra producenten Val di Suga i Danmark!
Philipson Wine skriver i sin pressemeddelelse, at de kan tilbyde omtalte Brunello di Montalcino for kr. 139,95, og at dette er halv pris af hvad den allerede sælges til af andre vinhandlere i Danmark
Vinen vil være at finde i Vinhulen.dk's vintest i weekenden den 14/15 september, så du ved, hvad du får, inden du køber vinen.
Familien Angelini, der står bag vinen, er en af Italiens store vinfamilier, der ejer en perlerække af vingårde i Toscana, Marche og Friuli. Toscana er dog familiens base og Val di Suga i Brunello, som blev købt i 1994, juvelen i kronen. Brunello bliver ofte omtalt som Italiensk vins fornemste ”ambassadør”. Firmaet bag hedder Tenementi Angelini.
Val di Suga råder over 120 hektar og de 55 er beplantet med Sangiovese.
Vinfremstillingen er moderne, men med respekt for traditionerne. Modningen af vinene foregår stadig i de traditionelle, store slavonske fade, men man anvender også små, franske egetræsfade. Produktionen af Brunello er på ca. 130.000 fl. Val di Suga laver også Rosso di Montalcino, Brunello Riserva og Brunello Single Vineyard vinen Vigna Spuntali.

7
sep

Kanonvin til spotpris + 3 glas vin

Sidste uges vintest bød på 1 ny italiensk vin, der kunne kvalificere sig til de maksimale 3 glas.
Det er en dessertvin fra Valpolicella fra producenten Chesini.
Du finder oversigten over 3 glas vine her: Italienske 3-glas vine 2013

Ugen blev endnu bedre af, at vi også fandt en rigtig lækker italiensk vin fra Toscana, der kunne opnå ”Kanonvin til spotpris” med fremragende til prisen.
Du finder oversigten her: : Kanonvin til spotpris – fremragende til prisen - Oversigt

7
sep

Gambero Rosso 2014.

Selv om den berømte italienske vinbibel Gambero Rosso 2014 først offentliggøres i oktober, så er der allerede nu rygter om, at følgende vine og vinhuse i år er honoreret i følgende katagorier, hvor vi skal understrege, at det alene er rygter, der kan læses på det italienske website WineNews.it:

Årets hvidvin: Alto Adige Pinot Bianco Sirmian 2012 - Cantina Nals Margreid
Årets rødvin: Amarone Classico della Valpolicella Calcarole 2009 - Guerrieri Rizzardi
Årets mousserende vin: Alta Langa Metodo Classico Zero 2007 - Enrico Serafino
Årets søde vin: Orvieto Classico Superiore Muffa Nobile Calcaia 2010 - Barberani
Årets vinhus: Collemassari, Toscana
Årets nykommer: Pala, Sardinien

Du kan selvfølgelig løbende følge udviklingen vedrørende Gambero Rosso 2014 her på Vinhulen.dk, efterhånden som vinene med maksimale 3 glas offentliggøres.

6
sep

Garvesyre/tanniner i vin.

Kært barn mange navne, men garvesyre og tanniner er 2 forskellige ord, der betyder det samme. Det er dog nemmest at bruge ordet tannin, da man så ikke forveksler begrebet med vinens almindelige syre.
Vi får på Vinhulen.dk rigtigt mange spørgsmål om garvesyre/tanniner, så derfor har vi begået et nyt afsnit på vor side "gode råd om vin", hvor vi gennemgår begrebet, kommer med forslag til vine med mindre indhold af garvesyre/tannin, en forklaring på forskellen i indholdet af garvesyre/tanniner i hvidvin og rødvin og meget andet godt.
Vi tror på, at vi kommer hele vejen rundt. Ellers hører vi gerne fra dig.
Du finder siden her: Gode råd om vin

6
sep

Decanter World Wine Awards 2013.

Det engelske magasin Decanter har netop kåret en række vine for deres særlige kvalitet i forskellige klasser.
Bedste italienske rødvin under modværdien af ca. kr. 110 blev Montepulciano D’Abruzzo 2011 fra producenten Barone di Valforte. Bedste italienske rødvin over modværdien af kr. 110 blev Barolo Riserva 2006 fra Gemma Giblin.
Bedste mosserende vin over modværdien af kr. 110 blev Blanc des Millénaires 1995 fra producenten Charles Heidsieck i Champagne.

5
sep

Google i Bordeaux.

Måske kender du Google Streetview. Teknologien er tilgængelig via Google Maps, hvor du kan se gader og stræder i Danmark samt resten af verden, som om du var der selv via sammenhængende fotos taget fra en speciel vogn, der filmer gader i 3D.
Google har allerede fotograferet mere end 7 millioner kilometer gader og stræder i 39 lande fordelt på 3.000 byer siden starten i 2007.
Nu går Google Streetview ind i Bordeaux, hvor Google har lavet en aftale med en række vinproducenter, så du fremover kan kigger på vinslottet, kældrene m.v. via den avancerede teknologi uden at forlade din pc.
Google starter ved Chateau Lafon Rochet i Saint Estephe. Herefter får turen blandt andet til St.Emilion, hvor tilsvarende features bliver tilgængelige.
Hold godt øje med nyheden hos Google Streetview.

3
sep

Høsten i Bordeaux 2013.

Bordeaux Wine Bureau siger, at høsten i Bordeaux 2013 bliver den mindste siden 1991 med et fald på omkring 20% !!
Et svært forår, en våd sommer og en række ødelæggende haglstorme har mindsket høstpotentialet markant. I 2012 var udbyttet 5,25 millioner hektoliter, men nu skal vi til at vænne os til, at vi er 20% lavere.
Modninger er ca. 14 dage bagefter et normalt år, selv om solen i juli og august har hjulpet med at hindre swamp og andre druefjender i at angribe.
Pessac Léognan syndikatet er traditionelt de første til at bringe hvide druer i hus, men her regner man med, at man venter til den 15. september med at høste. Det er ikke sket siden 1988.
Rundt omkring i Frankrig taler man om, at udbyttet fra høsten i 2013 kan blive det laveste i 40 år.

31
aug

Mest søgte vine på internettet.

Der laves statistikker på mange ting, og én af de ting er, hvilke vine der søges mest på nettet.
Vi bringer dig top 10 over de mest søgte og antallet af søgninger:

1. Chateau Margaux, Margaux, 74,258
2. Chateau Lafite Rothschild, Pauillac, 59,462
3. Chateau Mouton Rothschild, Pauillac, 58,223
4. Moet & Chandon Dom Perignon Brut, Champagne, 51,839
5. Petrus, Pomerol, 51,592
6. Chateau Latour, Pauillac, 35,554
7. Chateau Cos d’Estournel, Saint-Estephe, 33,682
8. Chateau d’Yquem, Sauternes, 27,539
9. Chateau Haut-Brion, Pessac-Leognan, 26,297
10. Opus One, Napa Valley, USA, 25,124

Først på 13. pladsen kommer Sassicaia fra Tenuta San Guido. Nummer 28 er Tignanello fra Antinori, nummer 33 er Ornellaia fra Tenuta dellOrnellaia. På 39. pladsen kommer vinen Masetto fra samme vinproducent, og som nummer 51 ligger Solaia - også fra Antinori.

27
aug

Kanonvin til spotpris + 3 glas vin

Sidste uges vintest bød på 5 nye italienske vine, der kunne kvalificere sig til de maksimale 3 glas.
Det er 5 vine fra den legendariske producent Biondi-Santi, der er løbet med den maksimale rating.
Du finder oversigten over 3 glas vine her: Italienske 3-glas vine 2013

Ugen blev endnu bedre af, at vi også fandt en rigtig lækker Bordeaux vin, der kunne opnå ”Kanonvin til spotpris” med fremragende til prisen.
Du finder oversigten her: : Kanonvin til spotpris – fremragende til prisen - Oversigt

27
aug

Bordeaux klassifikationer

Du har faktisk altid kunne finde samtlige Bordeaux klassifikationer på Vinhulen.dk med blandt 1855 klassifikationen, Graves 1959 klassifikationen, St.Emilion 2012 klassifikationen og Sauternes/Barsac klassifikationen m.fl.
Nu har vi imidlertid på Vinhulen.dk udvidet siden således, at du nu også kan finde navnene på alle 2. vinene samme sted.
Vi har lavet en række skemaer, der giver dig det totale overblik.
Se mere her: Bordeaux - klassifikationer af vin
Måske husker du, at den oprindelige Bordeaux 1855-klassifikation blev lavet som en rangordning af de bedste Bordeaux vine i 1855.
I ordene "de bedste" lå definitionen, hvilke vine der havde opnået de højeste handelspriser på det internationale marked de foregående år.
Sådan en rangordning laves også i dag på Bordeaux vine! Det foretages hvert år af virksomheden LIV-EX.
Du kan downloade den aktuelle 2013 status på de bedste Bordeaux vine her: Opdateret 1855-klassifikation Bordeaux

Du finder download muligheden lige under 1855-klassifikationen.
Vær opmærksom på, at priserne er opgivet i engelske pund. Derfor skal du gange med 8,69 (august 2013)

27
aug.

Oversigt over alle DOCG, DOC & IGT vine fra Italien.

Vinhulen.dk arbejder dagligt for at udbrede kendskabet til italiensk vin i Danmark.
Mange har skrevet til Vinhulen.dk og spurgt, om vi ikke kan bringe en oversigt over alle DOCG, DOC og IGT vine i en nem og udskrivningsvenlig version - Jo da, det kan vi sagtens!
Vi har lavet nogle gode oversigter i PDF-format, så Apple-brugere nu også kan downloade og anvende data.
Du finder oversigterne nedenfor:

Download Oversigt over alle DOCG & DOC vine

Download Oversigt over alle IGT vine

Oversigterne kan også downloades direkte fra siden: Italien som vinland

Hvis du hører til i den gruppe af læsere, der er lidt "nørdede" og ekstra videnbegærlige, så kan vi glæde dig med, at Vinhulen.dk har lovgivningen på samtlige DOCG, DOC og IGT vine liggende på vor server.
Skriv til Vinhulen.dk hvis du ønsker den specifikke lovgivning omkring din yndlingsvin. Så sender vi dig filen...

24
aug

Biondi-Santi/Biotrattoria Ché Fè.

I den forgangne uge har Vinhulen.dk været i byen for at kigge nærmere på det italienske Biotrattoria Ché Fè til en winemakers dinner med legendariske Biondi-Santi.
Det blev til en anmeldelse af trattoria'et og ultimative vine fra Brunello di Montalcino producenten Biondi-Santi, som vi har samlet i en artikel med masser af billeder.
Undertegnede skal love for, at de laver god mad på Biotrattoria Ché Fè, og vinene er der ikke en finger at sætte på. Hele 5 ud af 6 vine får maksimale 5 glas, men der er også tale om nogle af Italiens dyreste vine.
Du finder artiklen her: Biotrattoria Ché Fè/Biondi-Santi

21
aug

Høsten 2013 i Italien.

De første tal fra den italienske organisation Coldiretti.
Man regner med et høstudbytte på 42 milioner hektoliter vin, hvilket er en lille stigning på 3% i forhold til 2012.
Man regner med, at 40% går til DOC og DOCG vine, 30% til IGT vine og de sidste 30% til bordvin.
Vi holder dig løbende orienteret om udviklingen over de næste 2 måneder.

23
aug

Fødselsdagssmagning.

Philipson Wine holder 26 års fødselsdagssmagning rundt i det ganske kongerige.
Du kan smage 50 vine, hvoraf 2 har fået maksimale 100 point.
Smagningen rummer rigtig mange superdyre Bordeaux og Rhone vine. Dertil dyr Bourgogne og Champagne m.v.
I flæng kan nævnes Bollinger, Château Pontet Canet, Château Léoville-Poyferré, Château Montrose, Château Lynch Bages, Sassicaia, Guigal, Burmester o.m.a.
Smagningerne ligger:

09.09.2013 Aalborg
10.09.2013 Vejle
11.09.2013 Århus
12.09.2013 København

Du kan bestille billet og se smageprogram her: Bestil billet

22
aug

Ny gadget til vinfreaks.

Der er kommet endnu et vinprodukt, der hævder at kunne "aldre" vin på få minutter.
Det kan komme på markedet allerede i slutningen af 2013, efter at produktet har gennemgået forsøg i USA og er blevet godkendt.
Wine Wizard er navnet, og det skulle kunne bruge electromagnetiske og akustiske bølger til at hæve vinens PH-værdi, reducere syreindholdet og sulfitindholdet i en proces der varer 15-60 minutter.
Om det varer 15 eller 60 minutter afhænger af, hvor meget alder, du vil have i din vin.
Bag Wine Wizard finder du CleanPath Resources Corp. Selve teknologien er udviklet af Ferris Holding, og de siger, at de har udført mere end 150 blindsmagninger, hvorefter 97% af amatørvindrikkere sagde, at smagen var forbedret i rødvin, mens 85% mærkede forbedring i hvidvin.
Wine Wizard skulle kunne klare 1 flaske magnum eller 4 alm. 75 cl. flasker af gangen.

21
aug

DM i Champagnesabling.

Åbner du Champagne med et sværd? Hvis du gør, så har du muligheden for at deltage i DM i Champagnesabling søndag den 25. august kl. 13-17 på Limfjordsmuseet i Løgstør..
Champagnen er fra Nicolas Feuillatte. Arrangørerne melder, at der ikke behøves større øvelse i diciplinen - alene interesse.
1. præmien er et gavekort på kr. 3.000, og så får du vandresablen med hjem.
Se mere på: DM i Champagnesabling

20
aug

Barolo Tour - Erbaluna.

Vi er klar med en ny artikel om Vinhulen.dk's besøg hos Barolo-producenten Erbaluna.
Vi skal straks beklage og sige, at artiklen har været lidt længe undervejs, da billeder m.v. lå på en harddisk, der lige skulle genskabes.
Det betyder, at ikke alle vinene fortsat er i handlen, men artiklen er fortsat aktuel omkring producenten, filosofien og vinfremstillingen, og billederne viser fortsat stemningen hos producenten.
Du finder artiklen her: Barolo Tour - Erbaluna

20
aug

Garagevin 2013.

Foreningen af danske vinimportører byder velkommen til 11. udgave af Garagevin 2013, der finder sted søndag den 25. august kl. 11-16 hos Dansk Vincenter, Byvej 55, 2650 Hvidovre.
Garagevin er vinmessen for entusiasterne. Foreningen har aldrig lavet en egentlig definition på hvad Garagevin er, men populært sagt er garagevine vin fra små uafhængige producenter med fokus på kvalitet - og ikke de ”brandede” konsumvine.
Garagevine er typisk vine med personlige historier fra vinbønder, der har lagt al deres sjæl og nerve i de vine de fremstiller. De har alle et engagement og en passion, som vi mener der kan smages i den vin de fremstiller.
En af de helt store oplevelser på Garagevin er også, at udstillerne står under hver sin pavillon ude blandt vinstokke og druer i vinmarkerne på Dansk Vincenter. Dette er med til at give en helt speciel stemning.
Du får rig lejlighed til i ro og mag at komme rundt og smage – og samtidig få en god vinsnak med de mange dygtige og vidende udstillere.
Du kan også nyde en god frokost, da vinmessen i år også har stande med kulinariske fristelser. Garagevin er en „slow wine” vinmesse, så giv tid og nyd!
Der er over 30 udstillere med mere end 300 vine:
• Bacchus-vin • Fiasco-vine • Pinotageshoppen • Vinbyen • FiniVin • EliteVin • Piemonte Vine • AK Vine • Drikportvin • Vintjenesten • Champagnesjaelen • Vesterstrøm Vine • Nur Wein • Tysk Vinimport • AmericanWineCorner • CK Vente Tout • Portvinsloftet • Verdens Vinimport • Les Cépages • DanD • Goosmann Vin • Wulf & Vin • Barbera Vinimport • Vin & Wine • Emilievin • 5 vingårde fra Danmark • Food & Wine Mads • Ostedelikatessen Flemming
Adgangsbilletter koster på dagen kr. 200,00. Ved forudbestilling på Billetexpressen er billetprisen kr. 150,00.

16
aug

Bardolino DOCG.

Der er interessant nyt fra appellationen Bardolino DOCG.
i Danmark er vi generelt ikke så glade for den lidt lettere vintype fra Veneto, men derfor er væsentlige ændringer i lovgivning alligevel værd at viderebringe.
Der er normalt stramme regler for DOCG, men det er næsten opsigtsvækkende, at det nu er muligt at benytte en række alternative lukkemekanismer som supplement til bl.a. kork.
Reelt betyder det, at flaskerne nu kan lukkes med plastikpropper, glasstoppere m.v.
Derudover er det nu muligt at købe Bardolino DOCG i bag-in-box - altså 3 liters papvin! Det er noget anderledes end vanligt for en DOCG-vin.

15
aug

Portvinsfestival 2013.

Årets portvinsfestival på Børsen i København finder i år sted den mandag den 4. november.
Smagningen finder som vanligt sted i Børssalen og Biblioteket.
Der er 2 åbne smagninger for forbrugerne - 16.00 til 18.00 samt 19.00 til 21.00.
Standplanen er først online efter 1. oktober.
Billetter kan alene købes på Bestil billet

15
aug

Champagne-udbytte 2013.

Udbyttet for årgang 2013 i Champagne er sat til 10 tons pr. hektar med mulighed for at sende yderligere 500 kg. pr. hektar på markedet næste februar. Det er bestemt af Comité Interprofessionnel du Vin de Champagne (CIVC).
Vinmarkejere kan også putte yderligere 3,1 tons kilo vin ind på deres reservelager, hvis dette ikke fører til, at reservelageret overstiger 10 tons vin pr. hektar, og det gør det næppe, da høsten i 2012 var lav. Gennemsnitslageret for samtlige producenter af Champagne udgør i øjeblikket 6,4 tons pr. hektar.
Hvad er så reservelageret? Jo, det er en slags reservetank af druemost, der ikke har været gennem den 2. gæring. Dette lager opbygges af producenter for at have lidt i baghånden, såfremt vejret spolerer en årgang eller lignende.
Så vil du sikkert spørge - hvordan kan det lade sig gøre, når årgangene ikke er ens? Jo, langt det meste Champagne er ikke årgangs Champagne, og derfor er det helt ok.
Den samlede mulighed for at sende 10,5 tons pr. hektar på markedet giver et flaskeantal på 305 millioner flasker, og det mener CIVC er passende for denne årgang. Det ligger en smule under de 315 millioner flasker, der blev sendt afsted mellem juli 2012 - juni 2013.
Der skulle altså være Champagne nok til alle - også i år og næste år.

14
aug

Italiens 50 dyreste vine.

I den forgangne uge lovede vi dig en komplet oversigt over Italiens 50 dyreste vine.
Du fik i første omgang top 20 i et lidt enkelt opstillet design via nyhedsbrevet, men nu kan se vor nye artikel om de 50 dyreste vine inkl. priser.
Du finder artiklen her: Italiens 50 dyreste vine

14
aug

Portugals 25 dyreste portvine.

Der laves også en opgørelse over de dyreste portvine baseret på internationale priser.
Vi har lavet en liste over de 25 dyreste portvine, som du nu kan se online på Vinhulen.dk
her skal du lige have in mente, at priserne ikke tager højde for årgange! Derfor kan moden Vintage Port fra en topproducent godt se forholdsvis billig ud i forhold til samme vintype fra mindre producenter, men det skyldes, at der praktisk kan være en del ældre og dyre årgange i handlen fra de mindre producenter, hvor topproducentens ældre vine eksempelvis er udsolgt.
Det ændrer dog ikke ved det generelle billede af prisniveauet.
Du finder artiklen her: Portugals 25 dyreste portvine

13
aug

Podere Brizio solgt.

Blends Wine Group har købt Montalcino ejendommen Podere Brizio. Det er selskabets 3. køb af en Montalcino ejendom indenfor det seneste år.
Blends ejes af den argentinske oliemagnat Alejandro Bulgheroni, der stiftede blends sammen med landsmanden Carlos Pulenta og den italienske vinkonsulent Alberto Antonini.
Podere Brizio har udover vineriet og vinmarker og en turistfacilitet i hjertet af Montalcino. Der produceres Brunello di Montalcino, Rosso di Montalcino og Sant’Antimo tillige med IGT vinene Colli della Toscana Centrale, Pupà Pepu samt Vin Santo Sant’Antimo.
Den tidligere ejer Roberto Bellini solgte dele af den store ejendom i 1996 og blev partner med Podere Brizio’s historiske ejere, Cannoni-Mazzi familien. I 2002 byggede man et nye vineri.
Vinmarkerne på den 30 hektar store ejendom inkluderer 7 hektarer dedikeret til Brunello di Montalcino, 1 hektar til Rosso di Montalcino og 1.25 hektar til Sant’Antimo. Der er også 8 turistlejligheder tillige med swimmingpool og en tennisbane.
Blends siger, at opkøbet giver Bulgheroni’s investeringsselskab, Inversora Agroindustrial Global (IAG), 25 hektarer Brunello di Montalcino vinmarker totalt set sammen med 8 hektarer Rosso di Montalcino og 7 hektarer vinmarker dedikeret til Sant’Antimo.
Man kigger på at bygge et nyt vineri på den anden ejendom, Poggiolandi som supplement til det eksisterende på Podere Brizio.
Det eksisterende personale på Podere Brizio vil forblive uændret, men forretningen vil blive drevet af Dievole. Denne ejendom blev købt sammen med Poggiolandi i starten af 2013.

9
aug

Ny Amarone butik.

Vinhulen.dk har besøgt den relativt nye Amaronespecialisen i København - en butik dedikeret til Amarone della Valpolicella.
Forretningen ejes af Mikael Lyng, som du kender for bogen "Amarone - Sværvægteren fra Valplicella og en utrættelig kamp for ordentlig Amarone i Danmark.
Vinhulen.dk har begået en illustreret artikel om butikken på Frederiksberg med en fyldig beskrivelse af butik og sortiment.
Se mere her: Vinbutik - Amaronespecialisten

9
aug

Kanonvin til spotpris".

3 vine har i den forgagne uge modtaget fået "Kanonvin til spotpris" - fremragende til prisen.
De 3 vine er 2 Rosé vine og 1 italiensk vin. Alle vinene er i den yderst prisstærke liga og alle fremragende til prisen.
Du kan se vinene her:

Kanonvin til spotpris – fremragende til prisen - Italien
Kanonvin til spotpris – fremragende til prisen - Rhone

Fremadrettet kan du altid se de vine, der har modtaget "kanonvin til spotpris" eller maksimale 3 glas i vort nyhedsbrev, hvor en speciel sektion i nyhedsbrevet forsyner dig med link til vinanmeldelse og direkte links til forhandlerens side, hvor du kan købe vinen.

9
aug

Italiens 50 dyreste vine.

Wine Searcher laver hvert år en oversigt over verdens dyreste vine, og ingen kommer i nærheden af Bougogne, hvor vi har vine, der koster omkring kr. 90.000 for én flaske.
Det kan dog være spændende at kigge lidt på, hvilke italienske vine, der er de dyreste. Her har du top 20, og i løbet af weekenden 10-11 august åbner vi en side med hele top 50 inkl. aktuelle priser. Det kan du se mere til i nyhedsoverblikket, når siden er klar. Her er top 20:

01. Bruno Giacosa Collina Rionda, Barolo
02. Giuseppe Quintarelli Amarone della Valpolicella Classico Riserva
03. Tenuta dell’Ornellaia Masseto Toscana
04. Falletto Riserva di Bruno Giacosa Barolo
05. Giacomo Conterno Monfortino, Barolo Riserva
06. Biondi Santi Tenuta il Greppo Riserva, Brunello di Montalcino
07. Giuseppe Quintarelli Alzero Cabernet Veneto
08. Giuseppe Quintarelli Bandito Amabile del Cere Passito Veneto
09. Romano dal Forno Vigneto di Monte Lodoletta, Recioto della Valpolicella
10. Miani Calvari Refosco Colli Orientali del Friuli
11. Case Basse di Gianfranco Soldera Brunello di Montalcino Riserva
12. Romano dal Forno Vigneto Monte Lodoletta, Amarone della Valpolicella
13. Mascarello Giuseppe e Figlio Barolo Monprivato Ca di Morissio Riserva
14. Giuseppe Quintarelli Amarone della Valpolicella Classico
15. Giuseppe Quintarelli Recioto della Valpolicella Classico
16. Gaja Sori San Lorenzo Barbaresco Langhe
17. Gaja Sori Tildin Barbaresco Langhe
18. Gaja Costa Russi Barbaresco Langhe
19. Bruno Giacosa Villero di Castiglione Falletto, Barolo
20. Poderi Aldo Conterno Granbussia, Barolo Riserva

Det er vel fair at oplyse, at der slet ikke forekommer en eneste vin på verdens dyreste vine top 50. Alene Bourgogne står for 37 af de 50 vine.
Bordeaux kan snige sig ind på en 12. plads med Petrus og Le Pin som nummer 16 - begge fra Pomerol.
Den dyreste vin i øjeblikket - Henri Jayer, Richebourg Grand Cru, Cote de Nuits til bare kr. 90.000 !!

8
aug

Bordeaux.

Slutningen af sommeren er tid til opdatering af Vinhulen.dk
I denne uge har vi givet Bordeaux's topproducenter en ordentlig overhaling. Nu kan du læse om samtlige Bordeaux Medoc Cru Classé slottes historie og se etiketterne. Der er over 60 små artikler på siden, så der er al mulighed for at blive lidt klogere på de store Bordeaux vine.
Snarest angriber vi samme emne - bare med Pomerol, St. Emilion, Graves og Sauternes. Masser at kigge på og masser af læsestof!
Se mere her: 2013 Topproducenter Bordeaux

7
aug

Aktuelt fra Bordeaux.

Som det er de fleste bekendt, så er alle de store Bordeaux vine rangeret kvalitetsmæssigt efter 1855-klassifikationen. Den blev i sin tid lavet på baggrund af de priser, som vinene havde opnået i handel årene inden.
De færreste ved, at denne klassifikation laves hvert år, og 2013 er ingen undtagelse! Det er LIV-EX, der laver denne liste over de prismæssigt 60 højest handlede vine.
Højdespringerne i 2013 er:

Chateau Boyd Cantenac - +10 pladser til nr. 33 - 4.cru
Chateau Durfort-Vivens - +10 pladser til nr. 45 - 5.cru
Chateau Smith Haut Lafite - +8 pladser til nr. 18 - 2. cru
Chateau Saint-Pierre - +8 pladser til nr. 23 - 3.cru
Chateau Kirwan - +7 pladser til nr. 31 - 4.cru.

Du kan se 1855-klassifikationen og downloade (midt på siden) hele 2013-listen og aktuel status på samtlige Cru Classé Bordeaux vine her:
2013 Bordeaux klassifikation


6
aug

Rhônevinfestivalen holder 10 års jubilæum.

Inter Rhône og The Wine Company har fornøjelsen af at invitere til den 10. udgave af Rhônevinfestivalen, der afholdes lørdag den 14. september 2013 kl. 11-16, hos Dansk Vincenter i Avedøre ved København. Igen i år forventes det at man vil kunne møde over 30 udstillere og smage mere end 300 vine fra nogle af de bedste producenter fra danskernes foretrukne vinområde i Frankrig.
Blandt årets mange aktiviteter er der en publikumskonkurrence der går ud på at vælge vinfestivalens bedste hvide, røde og søde Rhônevin samt "Best Buy" under kr. 100,-, og en professionel vinkonkurrence for bedste hvide- og røde Rhônevin ved vinjournalist Niels Lillelund, Jyllands-Posten. Endeligt afholdes der et seminar om Grenachedruens fortræffeligheder ved The Grenache Association. Entrebillet koster kun kr. 250,00. Yderligere info om festivalen kan findes på Rhonevinfestival.

3
aug

Nyhedsbrev.

Når nyhedsbrevet i dag vender tilbage efter en kort sommerferie, bliver det i helt nyt design og med en del ændrede features!
Vi har på Vinhulen.dk længe gået og puslet med tiltag der vil sikre, at vore læsere først og fremmest er opdaterede på nyhedsfronten, men at I også har 100% overblik over kommende vinarrangementer i Danmark, de seneste artikler online på Vinhulen.dk, seneste 3-glas vine og ikke mindst overblik over de bedste vine til prisen blandt danske vinhandlere.
Andre har ønsket, at man kan se lidt om, hvilke vine der kommer i vintesten.
Alle disse ting er nu gjort mulige via nyhedsbrevets nye design. Et meget tiltrængt facelift - det er jo 2013, vi skriver :-) Nyhedsbrevet er nu mere informativt, og skulle du misse et enkelt, så giver de nye tiltag dig stadig et overblik ugen efter....
Vi håber, du finder nyhedsbrevet lidt mere informativt end tidligere og tager godt mod det.
Skulle du have kommentarer, er du meget velkommen til at skrive til os på vinhulen@hotmail.com
God læselyst!

2
aug

3-glas vine og "kanonvin til spotpris".

Sommeren har bragt et par perler rent vinmæssigt!
2 vine har fået maksimale 3 glas på Vinhulen.dk, og 1 vin har fået "Kanonvin til spotpris" - fremragende til prisen.
De 2 3-glas vine kommer fra Piemonte og Umbrien, mens vinen med perfekt kvalitet kommer fra Piemonte.
Du kan se vinene her:

Kanonvin til spotpris – fremragende til prisen - Oversigt
Italienske 3-glas vine 2013

Fremadrettet kan du altid se de vine, der har modtaget "kanonvin til spotpris" eller maksimale 3 glas i vort nyhedsbrev, hvor en speciel sektion i nyhedsbrevet forsyner dig med link til vinanmeldelse og direkte links til forhandlerens side, hvor du kan købe vinen.

2
aug

Genial ny gadget til vinentusiaster.

En amerikaner har lavet en genial opfindelse for alle os vinentusiaster. Det er virksomheden Cravin, der har opfundet en anordning, der uden at fjerne flaskehætten og korkproppen kan teste vinen i flasken, så man kan vurdere, om vinen er moden eller har "prop".
Systemet kaldes "Coravin Wine Access System", og opfindelsen gør, at man kan tage en prøve af vinen i flasken ved hjælp af en hul nål, der føres gennem hætte og korkprop og tager den ønskede mængde vin ud af flasken, sprøjter gas tilbage i flasken, så vinen fortsat er under tryk, og herefter forsegler flasken sig selv igen!! Herefter udvikler vinen sig videre, som om intet var hændt.
Opfinderen Greg Lambrecht, uddannet ingeniør, har forfinet produktet over 13 år og har blandt andet afprøvet forskellige gasser ved aftapningerne.
Greg L. har over flere år sammen med 14 mennesker testet en flaske 1961 Chateau La Mission Haut-Brion over flere år med fremragende resultat. Det er en unique vin, men Greg L. har også blindsmagt en række vine sammen med sommeliers, Masters of Wine og andre eksperter. Denne diciplin foregik ved, at man smagte vin "genlukket" med Coravin princippet efter prøveaftagning holdt op mod friske prøver af samme vine. Ingen af deltagerne kunne smage forskel.
Mine damer og herrer - denne er bestemt årets opfindelse, hvis den holder. Den er allerede taget i brug på forskellige restauranter i New York, men undertegnede har gemt det bedste til sidst - den koster "kun" omkring kr. 2.000 i anskaffelse, når den kommer på markedet.

2
aug

Italiens druer - hvilken er mest udbredt?

Hvilken vindrue er mest udbredt i Italien? Ja, det laves der faktisk også statistik for, og nedenfor kan du se, hvordan data fra ISTAT så ud i 2010:

Sangiovese - 71.558 hektarer
Trebbiano - 56.047 hektarer
Montepulciano - 34.824 hektarer
Cataratto - 34.794 hektarer
Merlot - 28.042 hektarer
Barbera - 20.789 hektarer
Chardonnay - 19.709 hektarer
Prosecco - 19.621 hektarer
Pinot Grigio - 17.281 hektarer
Calabrese - 16.595 hektarer
Malvasia - 16.161 hektarer
Lambrusco - 14.253 hektarer
Cabernet Sauvignon - 13.724 hektarer
Moscato - 12.999 hektarer
Negro Amaro - 11.492 hektarer
Aglianico - 9.910


2
aug

Uvejr i Medoc.

Medoc blev i den forgangne weekend hårdt ramt af regn og storm, og det gik mest ud over Pauillac.
Helt præcist skete det mellem fredag kl. 23 og indtil lørdag kl. 02 med vindhastigheder på op til 165 km/t. Samtidigt kom der henved 60 millimeter regn på en time.
Klokketårnet i Pauillac blæste af kirken og endte i et hus 50 meter væk og sårede en 71 årig beboer. Også slottene rundt omkring i området er hårdt ramt, og det berømte område med piletræer ved Chateau Latour er nu kendetegnet ved, at træerne blev revet op med rødder.
Cos d’Estournel og Pontet Canet mistede flagstænger, og parken ved Chateau Fonbadet blev helt ødelagt.
Chateau Palmer mistede alle sine egetræer, der også blev revet op med rødder.
En anden effekt var også, at strømmen gik i området, og den var stadig fraværende et døgn senere, og det kan skabe problemer med opbevaringen af de dyre Bordeaux vine. Ikke alle store slotte har nemlig backup generatorer som f.eks. Guruad Larose og Pontet Canet. Lørdag aften var strømmen dog tilbage igen langt de fleste steder.

2
aug

Champagne høsten reduceret af hagl.

Officielle rapporter fortæller, at en haglstorm i sidste uge ødelagde op til halvdelen af den kommende høst.
Rapporten fra Comité Interprofessionnel du vin de Champagne (CIVC) fotræller, at mere end 3.000 hektarer er påvirket af haglstormen, og mere end 300 hektarer er helt tilintetgjort.
Det gik hårdest ud over landsbyer omkring Epernay Côte des Blancs.
1/4 del af vinmarkerne i Mancy og Hautvillers with med 30% af vinmarkerne beskadiget. 100% af vinmarkerne i kommunerne Monthelon og Moslins er ramt med med omkring 10% af druerne ødelagt, mens halvdelen af høsten er ødelagt i Moslins.
I the Côte des Blancs ramte haglen cru-områderne Cramant, Cuis, Chouilly Oiry og Le Mesnil-sur-Oger med 10-15% af afgrøderne ødelagt.
Rapporten nævner også, at St-Thierry området vest for Reims er specielt hårdt ramt med alle kommunerne Pévy, Hermonville, Prouilly og Trigny involveret. Prouilly og Trigny har mistet op til halvdelen af høstpotentialet.

13
jul

Italienske vinvaner.

Der bliver holdt øje med meget omkring vin i Italien. Nedenfor viser vi dig en oversigt over, hvor stor en procentdel af den italienske befolkning, der drikker vin opdelt efter region.
Oversigten er interessant på flere måder. Du kan både se, at det er relativt mange personer, der nyder vin, men det fremgår også tydeligt, at Norditalien drikker mere vin end Syditalien.
En forklaring kunne være, at nord er meget rigere end syd, og det derfor er en vane fra tidligere tider, at man havde nemmere ved at betale for denne glæde...

Ligurien 58,8%
Veneto 58,4%
Marche 58,3%
Friuli 57,6%
Fmilia Romagna 57,3%
Valle d'Aosta 56,3%
Toscana 55,6%
Lombardiet 53,8%
Umbrien 53,0%
Trentino - Alto Adige 52,5%
Lazio 52,1%
Abruzzo 49,6%
Molise 49,4%
Campanien 47,4%
Sardinien 45,6%
Calabrien 45,4%
Apulien 45,4%
Sicilien 44,8%
Basilicata 44,6%

12
jul

Argiano frikendt.

Retten i Siena har frikendt producenten Argiano for at have manipuleret med drueindholdet i producentens Brunello di Montalcino.
Det toscanske vineri, der tidligere på året blev solgt til brasilianske investorer, siger, at Giudice del Tribunale di Siena har frikendt dem, da der ikke var nogen beviser for, at der var blandet fremmede druer i deres årgang 2003, der iøvrigt blev deklassificeret af producenten selv.
Argiano var 1 af 7 producenter fra Montalcino, der blev undersøgt af det italienske finansministerium. 17 personer er fundet skyldige i forskellige kriminelle forhold.
Tilbage i 2007 - 2009 hvor skandalen rullede havde Argiano allerede taget den omtalte årgang 2003 væk fra markedet som Brunello di Montalcino og i stedet kaldt den "2003". Argiano fortalte dengang, at det var af kommercielle grunde.
Argiano blev etableret allerede i 1581, men i 1992 blev vinhuset købt af grevinde Noemia Marone Cinzano. Nu er det 250 hektarer store vinhus så solgt til brasilianske investorer.

12
jul

Kanonvin til spotpris

Sidste uge bragte en ny dejlig "kanonvin til spotpris" - fremragende til prisen.
Det er vinen Langhe Nebbiolo fra producenten Renato Ratti.
Se mere her: Kanonvin til spotpris - Italien

12
jul

Markedsdage på Bertel Thorvaldsens Plads.

Bliv fristet af delikate oliven, lækre oste og smagfulde vine. Det italienske marked på Bertel Thorvaldsens Plads i centrum af København bugner af italienske delikatesser, der med sikkerhed forfører smagsløgene. Foruden udvalgte af italienske olier, pasta, kaffe, søde sager m.m., er det muligt at få fingre italiensk tøj og boligtilbehør.
Sammen med alle de lækre vine og delikatesser, kan du komme gratis på museum!
Oplev Thorvaldsens univers og værkerne fra hans tid i Rom og Danmark – på de tre lørdage kan man besøge museet helt gratis.
Det italienske marked på Bertel Thorvaldsens Plads foregår lørdag d. 17., 24. og 31. august 2013 kl. 10-16.
Vinhandlere på årets marked:

Fiasco-Vine
Piemonte Vine & Delikatesser
Rexwine
Toscavini

Læs mere her: http://thorvaldsensmuseum.dk/nyheder/det_sker/marked2013

12
jul

Din mening betyder noget!

De seneste par uger har du haft lejlighed til at give din mening til kende.
Vi spurgte dig om, hvorledes du foretrækker vore nyhedsbreve og vintests.
Du havde mulighed for at vælge mellem følgende favoritter:

Nyhedsbrev/vintest som nu
Nyhedsbrev/vintest fredag morgen
Nyhedsbrev/vintest lørdag morgen
Nyhedsbrev/vintest søndag morgen

Med helt overvældende flertal, mener I det samme, som I gjorde, sidst Vinhulen.dk spurgte jer - præcist som nu med nyhedsbrev lørdag morgen og vintest søndag morgen.
Er det gammel vane, eller er det udtryk for, at vi rammer rigtigt? Det kan tolkes og det kan vurderes, men vi vælger selvfølgelig at følge flertallet af vore aktive brugere og give dig tingene, som du ønsker det.
Vi fortsætter uændret.
Ca. 50% af jer var enige om, at den nuværende løsning var den bedste. Næsten ingen foretrækker fredag morgen, og skulle noget ændres, så ville det blive til samlet nyhedsbrev og test lørdag morgen.
Tak for at du gav din mening til kende!

6
jul

Lidt af hvert.

Det er sommer, og mange har sommerferie. Derfor ligger det lidt tungt med vinnyheder, men her i denne tid hvor mange af os fortsat arbejder, har vi i denne uge åbnet for vindatabasen online med en liste over samtlige vine, der er bedømt i 2013!
Vindatabasen viser alene vinene i dag, lørdag den 6. juli 2013. Søndag er vi tilbage med friske vintest.....

Du finder oversigten her: Vintest database - det samlede overblik 2013

Måske har du lyst til at læse en artikel om vin? Læs en af vore mange artikler om alt mellem himmel og jord. Se f.eks. artikler om temasmagninger, winemakers dinner, Barolo Tour etc.
Der er masser at vælge imellem. Faktisk er der mere end 100 forskellige!

Du finder ratings på vinene her: Vinartikler fra arkivet

5
jul

Vinmesse - 200for200.

BB Vinimport og Toscavini er klar til 5 udgave af den store vinsmagning, hvor du kan smage 200 italienske vine for 200 danske kroner.
Smagningen afholdes den 8. november 2013 på Skandia/Neoport på Kaj Fiskers Plads i Ørestad.
BB Vinimport er først ude med en opremsning af deltagende producenter, der møder personligt op:
Cerbaiona, La Fornace, La Rasina, Armilla, Santa Maria - Colleoini, Il Molino di Grace, Giampaolo Tabarrini, Ca'Rugate og Graci fra Etna.
Der bliver tale om 2 smagssessioner - fredag kl. 15.00 - 17.30 og 18.00 - 20.30.
Du kan se mere her: Website 200for200

5
jul

Produktionstal fra Toscana og Veneto/Friuli Venezia Giulia kombineret i 2011.

Det er altid spændende at se udviklingen i produktionen af de mest populære vintyper fra Italien.
Vi bringer dig her 2011 tallene i 1.000 hektoliter sammenlignet med 2010.

Chianti 2011 769.000 hektoliter, 2010 759.000 hektoliter.
Chianti Classico 2011 286.000 hektoliter, 2010 245.000 hektoliter.
Morellino di Scansano 2011 76.000 hektoliter, 2010 76.000 hektoliter.
Brunello di Montalcino 2011 71.000 hektoliter, 2010 81.000 hektoliter.
Vino Nobile di Montepulciano 2011 62.000 hektoliter, 2010 58.000 hektoliter

Prosecco 2011 1.351.000 hektoliter, 2010 1.160.000 hektoliter
Soave 2011 412.000 hektoliter, 2010 386.000 hektoliter.
Valpolicella 2011 356.000, 2010 321.000 hektoliter.
Bardolino 2011 251.000 hektoliter, 2010 249.000 hektoliter.

3
jul

The Fladgate Partnership køber ind.

The Fladgate Partnership, ejerne af Taylor, har købt Wiese & Krohn og dermed konsolideret portvinsbranchen yderligere.
Handlen er inkl. Wiese & Krohns mærke, marker og kælder, inkl. hvad Fladgate beskriver som helt exceptionel lager af tawny og Colheita helt tilbage til 1863. Medfølgende i handlen er også den A-ratede vinmarker Quinta do Retiro Novo i Rio Torto dalen.
Den tidligere ejer af Wiese & Krohn, Falcão Carneiro familien, har estimeret 5 millioner liter portvin i kældrene i Vila Nova de Gaia.

3
jul

Sidste chance for at give din mening til kende!

Vi vil gerne bede om dit input på Vinhulen.dk!
Fra tid til anden kigger vi portalen efter for at måle, om vi gør tingene hensigtsmæssigt.
Derfor vil vi gerne spørge dig om din mening i forbindelse med vor udsendelse af nyhedsbrevet og lancering af aktuelle vintest.
Som det er i dag, så udsender vi nyhedsbrevet lørdag morgen og lægger aktuelle vintest online søndag morgen, men er det sådan du vil have det?
Nedenfor kan du klikke på den løsning, der passer dig bedst. Herefter modtager vi en mail, hvor vi kan se din mening, og den vil vi værdsætte enormt i vort arbejde med at gøre Vinhulen.dk endnu bedre.

Hvis du skulle vælge, hvornår vil du så have nyhedsbrev/vintest?:

Nyhedsbrev/vintest som nu
Nyhedsbrev/vintest fredag morgen
Nyhedsbrev/vintest lørdag morgen
Nyhedsbrev/vintest søndag morgen

Vi glæder os meget til at høre din mening! Vi giver dig resultatet af afstemning den 13. juli 2013.

21
jun

Winemakers Dinner og restaurantanmeldelse.

For små 2 uger siden var Vinhulen.dk til en Winemakers Dinner med producenterne Ressia (Neive, Barbaresco) og Alessandria Crissant (La Morra, Barolo) på La Trattoria del Bosco i Gentofte.
Vi har lavet en artikel omkring vinene og skrevet en fyldig anmeldelse af La Trattoria del Bosco.
Artiklen er fyldt med billeder af mad og vine, og det kan anbefales at besøge dette sted, der ejes af italieneren Antonio Doni, der også har dygtig hjælp i køkken og serveringslokale!

Du finder artiklen her: La Trattoria del Bosco

Du finder ratings på vinene her: Aktuelle vintest fra Winemakers Dinner

21
jun

Kanonvin til spotpris + 3 glas vin

Sidste uges vintest bød på en ny italiensk vin, der kunne kvalificere sig til de maksimale 3 glas.
Det er en Barbaresco Canova fra 2006 fra producenten Ressia.
Du finder oversigten over 3 glas vine her: Italienske 3-glas vine 2013

Ugen blev endnu bedre af, at vi også fandt en rigtig lækker Colli del Trasimeno Vin Santo fra producenten Pucciarella i Umbrien, der kunne opnå ”Kanonvin til spotpris” med fremragende til prisen.
Du finder oversigten her: : Kanonvin til spotpris – fremragende til prisen - Oversigt

21
jun

Italiens vinmarker skrumper

2012 bragte en nedgang i vinarealet i Italien på 9.000 hektarer. Nu er Italien så nede på samlet set 655.000 hektarer beplantet med vin, hvilket er 138.000 hektarer mindre end i år 2000.
De største reduktioner har fundet sted i Piemonte, Sicilien, Emilia Romagna og Sardinien. Derimod er Veneto i vækst, hvilket alene skyldes opsvinget for Prosecco.
Værst ser det ud på Sicilien, der har mistet ca. 4.000 hektarer, mens Piemonte har mistet 2.500 hektarer. Veneto har oplevet + 1.400 hektarer og Friuli + 800 hektarer.

21
jun

Italienerne drikker mindre vin!

Hvis man kigger på fremtidsudsigterne, så er de svage for vinelskere i Italien!
Man forudser, at forbruget i 2020 vil falde med yderligere 6,1% i forhold til 2012, hvilket vil give et samlet forbrug på 21,2 mio. hektoliter, eller hvad der svarer til omkring 34 liter vin pr. indbygger.
Undersøgelsen viser også, at forbruget er faldet med 62% gennem de seneste 25 år.
For 25 år siden var Italien verdens næststørste vinforbruger med 36,6 millioner hektoliter, men nu er vi nede på 22,6 millioner hektoliter.
USA er oppe på 29 mio. hektoliter, og Tyskland napper i anklerne med 20 mio. hektoliter. Kina er stærkt på vej fremad med 17,8 mio. hektoliter og forventes at overhale Italien om kort tid.
Undersøgelsen peger på, at den unge generation er mere fokuseret på sundhed og drikker mindre og indvandrede der ikke drikke alkohol er stigende.
Hvis der skal holdes status quo i vinproduktionen, så skal der eksporteres yderligere 6,3% eller nedlægges ca. 11.000 vinmarker.

21
jun

Champagne – Ny prestigevin fra Jacquart

Champagnehuset Jacquart lancerer en ny prestige Champagne – Alpha 2005.
Alpha blandingen bliver en vintage Champagne fra 4 cruer – Montagne de Reims, Mailly, Verzenay samt Trepail. Den fremstilles på 50% Pinot Noir og 50% Chardonnay.
Vinen afløser husets Cuvée Nominée.
Det er ingen tilfældighed, at man vælger at lancere med årgang 2005, der var en årgang med ideelt vejr, som bragte optimal modenhed i druerne.
Alpha 2005 er en Ultra Brut med 7g/l dosage og er lagret 6 år. Der kommer nogle få tusinde flasker på markedet af den første årgang.

21
jun

Champagneproduktion

Vi har modtaget produktionstal for Champagne 2012. Oversigten giver dig et hurtigt overblik over, hvor mange flasker, der er produceret, og hvor mange der drikkes internt i Frankrig, og hvor mange der eksporteres til resten af verden i perioden 2006 - 2012.

2005 – samlet produktion 307,5 mio .flasker, eksport 129,2 mio. flasker. Frankrig 178,4 mio. flasker.
2006 – samlet produktion 321,6 mio. flasker, eksport 140,5 mio. flasker. Frankrig 181,1 mio. flasker.
2007 – samlet produktion 338,7 mio. flasker, eksport 150,9 mio. flasker. Frankrig 150,9 mio. flasker.
2008 – samlet produktion 322,5 mio. flasker, eksport 141,3 mio. flasker. Frankrig 181,2 mio. flasker.
2009 – samlet produktion 293,3 mio. flasker, eksport 112,4 mio. flasker. Frankrig 181,0 mio. flasker.
2010 – samlet produktion 319,5 mio. flasker, eksport 135,0 mio. flasker. Frankrig 184,5 mio. flasker.
2011 – samlet produktion 323,0 mio. flasker, eksport 141,3 mio. flasker. Frankrig 181,6 mio. flasker.
2012 – samlet produktion 308,8 mio. flasker, eksport 137,4 mio. flasker. Frankrig 171,4 mio. flasker.

Et nemt og hurtigt overblik….

14
jun

Hvornår vil du helst have nyhedsbrev og vintest?

Vi vil gerne bede om dit input på Vinhulen.dk!
Fra tid til anden kigger vi portalen efter for at måle, om vi gør tingene hensigtsmæssigt.
Derfor vil vi gerne spørge dig om din mening i forbindelse med vor udsendelse af nyhedsbrevet og lancering af aktuelle vintest.
Som det er i dag, så udsender vi nyhedsbrevet lørdag morgen og lægger aktuelle vintest online søndag morgen, men er det sådan du vil have det?
Nedenfor kan du klikke på den løsning, der passer dig bedst. Herefter modtager vi en mail, hvor vi kan se din mening, og den vil vi værdsætte enormt i vort arbejde med at gøre Vinhulen.dk endnu bedre.

Hvis du skulle vælge, hvornår vil du så have nyhedsbrev/vintest?:

Nyhedsbrev/vintest som nu
Nyhedsbrev/vintest fredag morgen
Nyhedsbrev/vintest lørdag morgen
Nyhedsbrev/vintest søndag morgen

Vi glæder os meget til at høre din mening!

14
jun

Italiensk vin - Produktionsdata 2000-2012.

Vi har opdateret vor lille sektion i Italien-afsnittet med produktionsdata omkring mængden af produceret italiensk vin gennem perioden 2000-2012.
Du kan se en opgørelse over produktionsmængderne i Norditalien, Syditalien og Centralitalien.
Det er faktisk ret spændende at se de relative store udsving fra år til år.
Du finder aktuelle data nederst på siden her: Produktionsdata Italien

14
jun

Champagne - Vintage 2012

Den berømte producent Krug laver ingen vintage Champagne i 2012, har producenten udtalt.
2012 blev i Champagne karaktiseret som et år med lavt udbytte, og det vil alt andet føre til lavere mængde af Champagne. Derfor vil Krug - modsat f.eks. Dom Perignon og Philipponnat - ikke frigive vintage 2012 men i stedet bruge vinen til Krug Grande Cuvée. Her vil årgang 2012 være til stede for ønologerne over de næste 15 år.
Krug siger, at deres hovedfokus altid har været på Krug Grande Cuvée, da det er husets kerne. Krug siger, at Krug Grande Cuvée produceret i år vil indeholde mere end halvdelen af sin volume fra årgang 2012.

14
jun

Vin stjålet fra Chateau d'Yquem

Chateau d'Yquem har haft indbrud i denne uge, hvor tyve løb med 380 1/2 flasker af slottets vin fra årgang 2010 til en værdi af ca. kr. 900.000.
Alarmen lød, men da politiet kom frem, var tyvene over alle bjerge, og der er ingen spor efter gerningsmændene.
Chateau d'Yquem har ikke lavet årgang 2012, og årgang 2011 vinen blev aldrig solgt en primeur men blev i stedet udbudt på en auktion i Paris tidligere i år. Her kunne den heldige køber af det første lot nyde en frokost på slottet som en ekstra bonus.

14
jun

3 glas vin

Sidste uges vintest bød på en ny italiensk vin, der kunne kvalificere sig til de maksimale 3 glas.
Det er en Brunello di Montalcino Riserva fra 2007 fra producenten La Fornace, der importeres af BB Vinimport.
Du finder oversigten over 3 glas vine her: Italienske 3-glas vine 2013

7
jun

Chateau Chateau L’Arrosée solgt.

St.Emilion slottet Chateau L’Arrosée er blevet solgt til ejerne af Chateau Haut-Brion, Domaine Clarence Dillon.
Chateau L’Arrosée har været ejet af Roger og Jean-Philippe Caille sidene 2002. Det 9,5 hektarer store slot har grænser til Chateau Quintus, som Domaine Clarence Dillon købte i 2011.
Helt usædvanligt for et St.Emilion slot, så har de 20% Cabernet Sauvignon sammen med 20% Cabernet Franc i deres vine.

5
jun

Italiensk vin - Hvilke typer laves der mest af?

Italiensk vin er mangfoldig - utrolig mangfoldig, men er du egentlig klar over, hvilke vintyper, der laves flest af? Nej, vel?
Produktionen gøres op i hektoliter i 2011. Læg mærke til at listen præges af mange relativt ukendte vintyper.
Vi bringer dig en oversigt over de 45 mest producerede vintyper og stigningen/faldet i produktionen her:

Prosecco - 1.351.345 hektoliter +16%
Asti 817.300 +9%
Montepulciano d'Abruzzo 796.025 -11%
Chianti 769.303 1%
Trentino 563.473 -3%
Conegliano 528.198 +10%
Soave 411.674 +7%
Valpolicella 356.449 +11%

Resten af top 45 kan du finde du på siden Produktionsdata Italien

5
jun

Produktionstal Piemonte 2011.

Der er kommet produktionstal for nogle af Piemontes dejlige vine fra 2011 (nyeste tal):

Asti 817.000 hektoliter
Barbera d'Asti 233.000 hektoliter
Piemonte 230.000 hektoliter
Barolo 98.000 hektoliter
Langhe 741.000 hektoliter
Hvis du tager Barolo, så betyder det, at der er lavet 9.800.000 liter vin - svarende til ca. 13 millioner flasker vin.

5
jun

Kanonvin til spotpris & 3-glas vin

Sidste uges vintest bød på vin, hvor 1 vin kunne kvalificere sig til "Kanonvin til spotpris" med fremragende til prisen, og en anden vin der kunne opnå de maksimale 3 glas.
Begge vine er fra Piemonte og fra samme producent.
Se mere her: Kanonvin til spotpris - Italien og
Italienske 3-glas vine 2013

5
jun

Vindere af vin!

Søndag den 2. juni trak vi 5 heldige vindere af en flaske god italiensk vin.
Rigtigt mange har deltaget i konkurrencen, men desværre kunne jo kun 5 vine. De heldige blev:

Herman Andersen
Kenneth Vidstykke
Jørgen Hjort
Magnus Rasmussen
Birgitte Sørensen

Vinderne får direkte besked via mail, og så er flasken på vej.
Inden længe er der flere flasker i konkurrence...

31
maj

Italiens største vine - 19. afsnit er klar til download

Serien "Italiens største vine", der er en gennemgang af alle Italiens største og mest betydningsfulde vine fra alle vinregionerne fortsætter i denne uge. Vi fokuserer på alle de vine, der har gjort en forskel. I denne uge fokuserer vi på en absolut kultvin - Montepulciano d'Abruzzo fra producenten Valentini - den største fra Abruzzo.

Lige nu finder du 19. afsnit sammen med det indledende afsnit, oversigt over alle afsnit samt de 18 første afsnit, hvis du følger linket. Det ligger klar til download.

Serien "Italiens største vine" - kun tilgængelig på Vinhulen.dk

Afsnittene har blandt andet følgende, faste indhold:
• Historien om den specifikke vin
• Foto af etiketten (hvor det er muligt)
• Historien om vinproducenten
• Første årgang af vinen
• Druesammensætning
• De vigtigste tekniske detaljer om vinen (gæring, fadlagring, flaskelagring m.v.)
• Bedste årgange
• Holdbarhedspotentiale/optimalt nydelsestidspunkt (evt. producentens egen vurdering)
• Hvor kan du købe vinen/prisen på vinen

Du finder nuværende og kommende afsnit her inkl. PDF format: Italien største vine

Download 19. ITALIENS STØRSTE VINE - MONTEPULCIANO D'ABRUZZO - VALENTINI

Du skal ikke være nervøs over, at du skal indtaste dit navn og din mailadresse, inden du kan downloade afsnittene. Det skyldes, at databasen bare lige tjekker, at du modtager nyhedsbrevet, inden du får lov at downloade. Formularen er helt sikker!

31
maj

Italienske vine - Grand cru 2013.

Hvert år laves der en liste over de mest efterspurgte italienske vine blandt samlere og investorer - altså de vine der indbringer de højeste priser og generelt er mest efterspurgte.
Listen er lavet siden 2009.
Du skal ikke snydes for denne top 10, som vi bringer her:

01. Brunello di Montalcino Riserva "Il Greppo" - Biondi Santi
02. Masseto - Tenuta dell'Orneillaia
03. Barolo Riserva Monfortino - Giacomo Conterno
04. Amarone della Valpolicella - Romano dal Forno
05. Barolo Riserva Le Rocche del Falletto - Bruno Giacosa
06. Amarone della Valpolicella - Giuseppe Quintarelli
07. Sassicaia - Tenuta San Guido
08. Montepulciano d'Abruzzo - Valentini
09. Barbaresco Riserva - Bruno Giacosa
10. Brunello di Montalcino Riserva - Soldera

Redigaffi fra producenten Tua Rita udgik af listen fra plads nr. 7 i 2013.
Man kan måske også undre sig over, hvor Barolo Sperrs fra Gaja er, men den er altså fraværende.
Læg mærke til en overraskende nr. 8 fra Abruzzo producenten Valentini. Det var der ikke mange, der havde set komme. Listen viser igen med stor tydelighed, at det er Piemonte, Toscana og Veneto, der har førertrøjen helt generelt. Intet overraskende i det.

30
maj

Oxydering i rødvine.

Fra tid til anden kommer der en nyhed, hvor vi her på Vinhulen.dk spidser øren.
Det sker, når der kommer noget nyt og interessant, og det er der kommet i denne uge! Forskere ved Bordeaux ønologiske universitet har identificeret en potentiel sag om oxydering i rødvine - en sag der ellers kun er kendt ved hvidvine, og her er det ikke rigtigt noget, man ønsker at tale åbent om.
Denis Dubourdieu, professor på fakultetet for ønologi I Bordeaux (ISVV), og forfatter til artikler om for tidlig oxydering i hvidvine har til det engelske magasin Decanter fortalt, at for 10 år siden var mange mennesker vidende om problemstillingen med for tidlig oxydering i hvidvine og den manglende lyst til at tale om det. Dubourdieu gør nu opmærksom på, at det samme sker i rødvine, og det er ikke så kendt!
Dubourdieu pointerer at årgang 2003 er det mest oplagte eksempel på problemstillingen, ligesom årgang 2009. Begge årgange er i risikozonen, og det er ikke kun i Bordeaux, at problemstillingen med for tidlig oxydering er nærværende.
Som udgangspunkt har rødvine større modstandskraft mod oxydering end hvidvine, da polyfenoler og tanniner er et naturligt værn mod denne effekt. Den højre bred (Pomerol og St. Emilion) er i større fare end Medoc, da Merlot druen er sårbar - mere end Cabernet Sauvignon. Oxydering giver aroma af sveske, kogt frugt og tørrede figner og sammenkædes ofte med en hurtig udvikling af farven fra rød til brun. Det samme er gældende for hvidvine.
Dubourdieu har sammen med Valerie Lavigne og Alexandre Pons fra ISVV fundet 2 specifikke molekyler - ZO1, der giver sveske-aroma og ZO2, der giver kogt frugt duft. Duften udvikler sig hurtigt, når der kommer luft til. Årsagen er, ifølge Dubourdieu, at man høster senere for at få mere modne druer med mindre syre, at man bruger meget ny eg i fadlagringen og også bruger mindre kemikalier end tidligere. Hvis man rammer en PH over 4, så mister SO2 næsten hele sin effektivitet, og så er der risiko for tidlig oxydering.
Dubourdieu siger tydeligt, at disse elementer selvfølgelig er indført i vinproduktionen for at give bedre produkter til forbrugerne, men han advarer samtidigt om, at man kan gå for langt med alene det formål at være politisk korrekt, og hvis resultatet af dette er, at vinen oxyderer, så er det jo ikke heldigt.
Det gode ved drøftelsen er, at nu er man opmærksom på problemstillingen, og så kan man gøre noget ved det. Det er det virkelige interessante ved denne nyhed!

29
maj

Ny Barolo producent i Danmark og smagning af vinene.

Philipson Wine har fået en ny producent i stalden - Luigi Einaudi - fra Piemonte.
Philipson Wine har ifølge eget udsagn samtidigt tømt kældrene hos producenten, og det kommer forbrugerne til gode i form af lave priser.
Grundlæggeren af vingården, Luigi Einaudi, blev Italiens første præsident i 1948, men allerede som 23 årig købte han i 1897 en 16 ha. stor ejendom i Dogliani, San Giacomo, med fokus på Dolcetto produktionen. I dag råder vingården over 104 ha. samlet (hvoraf 52 er beplantede) med 11 små vingårde spredt over Dogliani, La Morra og Barolo og selvom den største produktion er Dolcetto, så er Einaudi blevet berømt for sine Baroloer, ikke mindst single vineyard Baroloerne Costa Grimaldi og Cannubi.
Allerede i 1920’erne aftappede man selv vinen på flasker og havde salg af egen produktion, og det har man gjort lige siden i takt med at vingården blev udvidet. Vingården blev totalt renoveret i 1993 og ledes i dag af Matteo Sardegna.
Cannubi er for mange Barolo eksperter den allerbedste Barolomark, placeret i hjertet af selve kommunen Barolo. Allerede Luigi Einaudi forsøgte at købe en del af denne mark i 50’erne, men da sælger hørte det var den Italienske præsident, der var køber, så steg prisen, så det lykkedes først i 1997 at få den eftertragtede mark. Flere andre berømte producenter ejer en del af denne mark, bl.a. Sandrone. Einaudis del af marken er på 2,25 ha. i hjertet af Cannubi med en gammel vingård på toppen af marken.
Barolo Costa Grimaldi er frugten af Einaudis bedste marker i Barolo, druerne stammer fra Sydøstvendte marker på i alt 1,6 ha. beliggende 310 m over havets overflade. Vinstokkene er i gennemsnit 45 år gamle. Indtil købet af Cannubi marken, var Costa Grimaldi Einaudis mest berømte vin og er vingårdens specialitet.
Barolo Terlo er vingårdens 3. single vineyard, fra marker beliggende tæt ved Costa Grimaldi. Dogliani er en ny appellation, hvorfra de bedste Dolcettovine stammer, og Einaudi er kendt for at producere en af de allerbedste Dogliani Dolcetto.

Vinhulen.dk har den store fornøjelse at teste et større antal af Einaudi's vine i den kommende weekend sammen med en række vine fra producenten Renato Ratti. Alle vinene udbydes til attraktive priser hos Philipson Wine. Alligevel er det vel dejligt, at man som forbruger kan læse, hvor gode vinene egentlig er, inden man kaster sig ud i et køb. Derfor er Vinhulen.dk's samlede smagepanel på opgaven i den kommende weekend, og bedømmelserne er klar søndag den 2. juni fra kl. 08.00 her på Vinhulen.dk

28
maj

Chianti Classico har det svært.

Chianti Classico har det efter manges mening meget svært under den økonomiske krise. Så svært, at nogle producenter ligefrem taler om, at modellen for Chianti Classico er økonomisk uholdbar for mange producenter.
Det skyldes meget høje produktionsomkostninger kombineret med de meget skrappe produktionsregler.
Området er 7.200 hektarer, og det er simpelthen for stort til, at alle de mange producenter kan få forretning i vinproduktionen.
Alberto Antonini, der ejer Piggiotondo, siger, at der er 20-30 producenter, der klarer så rigtigt godt og producerer fremragende vin, men det meste af produktionen sælges for billigt, selv om vinen er dyr at fremstille.
Når producenterne sælger vinen som "bulk", er prisen på Chianti Classico den samme som for almindelig Chianti.
Chianti Classico har den regel, at der skal være minimum 4.400 planter pr. hektar og et maksimalt udbytte på 7,5 tons pr. hektar, mens Chianti kun har krav om 4.000 planter pr. hektar og et maksimalt udbytte på 9 tons pr. hektar.
Når vinen sælges for det samme, så er det klart, at producenterne lider i Chianti Classico.

24
maj

Kanonvin til spotpris & 3-glas vin på samme vin – en sjælden begivenhed!

Sidste uges vintest bød på en vin, der fik "Kanonvin til spotpris" med fremragende og samtidigt maksimale 3 glas. Det sker meget sjældent, da 3-glas vine sædvanligvis er hundedyre
Sådan er det ikke med vinen Gravello fra Calabrien producenten Librandi. Når man er i Syditalien, får man tit rigtig meget vin for pengene, og dette er en mørk fætter med muskler og velsmag og kompleksitet. Vinen er en af de sikre vindere i blandt andet Gambero Rosso år efter år.
Du kan se vinen her:
Se mere her: Kanonvin til spotpris - Rhone og Italienske 3-glas vine 2013 og Vinen online i vintesten inkl. smagenoter

24
maj

Chateau La Commanderie solgt.

Pomerol slottet La Commanderie er blevet solgt for ca. 60 mio.kr. til Hong Kong parret Andre og Melody Kuk.
Slottet er kun det andet Pomerol slot, der er blevet solgt til en investor, efter at Peter Kwok i 2012 købte Chateau La Patache.
Køberne er i 30’erne og stammer fra Beijing. Parret skulle øjensynligt have stor passion for vin, og det er på dette grundlag, slottet er købt – snarere end ren spekulation. Parret vil i øvrigt respektere arven fra de gamle franske traditioner.
Chateau La Commanderie dækker 6 hektarer og producerer ca. 25.000 flasker vin om året.

24
maj

Chateau Mouton Rothschild åbner etiket-galleri.

Det berømte franske 1. cru slot fra Bordeaux åbner på egen jord et nyt galleri, hvor publikum kan se alle etiketterne, der har prydet producentens flasker siden 1945.
Chateau Mouton Rothschild er den eneste producent, der hvert år får designet en ny etikette af en kunstner. Denne kunstner kan komme fra hele verden, og der har været en del kendte gennem tiderne. Her kan f.eks. nævnes Picasso, Chagal, Andy Warhol, Salvador Dali og Prince Charles.
Mouton betaler skam for kunstværker. 5 kasser af førstevinen fra aktuel årgang, hvor etiketten er designet til + 5 kasser af vin fra andre årgange.
Samlingen af etiketter har været på farten via udstillinger siden 1981, men nu kommer de altså hjem, og Mouton regner med, at der årligt vil komme 50.000 besøgende og betragte kunstværkerne.

24
maj

Brunello di Montalcino.

Måske husker du, at Ferruccio Biondi Santi ”opfandt” Brunello di Montalcino, hvilket førte til den allerførste årgang af den berømte vin i 1888.
Det er en del år siden, og i dag er det Jacobo Biondi Santi, der sidder på arven med at beskytte de gamle flasker på ejendommen Tenuta Il Greppo.
Historien har du sikkert læst i vor føljeton ”Italien som vinland”, og den er spændende, men nu åbner Biondi Santi for første gang op for, hvor mange flasker, de har liggende i hvælvingerne under vingården – vine dedikeret til smagninger blandt fans og eksklusive smagninger.
Nedenfor kan du se, hvad der er tilbage, efter en storinvestor i marts 2013 købte en uhyrlig mængde (7.000 flasker) af vinene fra årgangene 1945-1975:

Brunello di Montalcino 1888 – 2.stk. (den første årgang)
Brunello di Montalcino 1891 – 5 stk.
Brunello di Montalcino 1925 – 3 stk.
Brunello di Montalcino 1945 – 5 stk.
Brunello di Montalcino 1955 – 258 stk. (kåret som en af verdens 12 bedste vine fra det sidste århundrede – som den eneste italienske)
Brunello di Montalcino 1964 – 229 stk.
Brunello di Montalcino 1970 – 204 stk.
Brunello di Montalcino 1971 – 672 stk.
Brunello di Montalcino 1975 – 954 stk.
Brunello di Montalcino 1982 – 219 stk.
Brunello di Montalcino 1983 – 4.954 stk.
Brunello di Montalcino 1985 – 3.660 stk.
Brunello di Montalcino 1988 – 2.125 stk.
Brunello di Montalcino 1990 – 1.002 stk.

Hertil kommer selvsagt tusindevis af flasker fra 1995, 1997, 1998, 1999, 2001, 2004, 2006 og 2007.
Hvis du undrer dig over, at nogle årgange mangler, så er det fordi, at Riserva kun produceres i de bedste årgange…. Et sjældent indblik i lagerbeholdning – og en drøm om at få mulighed for at smage bare en enkelt af disse herligheder!

17
maj

Bordeaux sælges langsomt til Asien.

Ikke helt endnu! Men faktum er, at siden begyndelsen af 2011 er i gennemsnit 1 slot om måneden solgt til kinesiske investorer.
Man estimerer nu, at ca. 50 slotte i Bordeaux er på asiatiske hænder. Det første var i 1997, da taiwanesiske Peter Kwok købte Chateau Haut Brisson.
Siden dengang er slottene solgt løbende til investorer fra Kina, Singapore, Taiwan og Japan. Hovedvægten af slottene er solgt til kinesere, der står for ca. 40.
I Bordeaux er det et emne, der rejser en del bekymring hos nogle, mens andre kan sidde lidt tilbage i stolen og betragte situationen sådan lidt afslappet, da der jo immervæk fortsat er ca. 8.000 slotte tilbage på europæiske hænder. Kinesere er kun oppe på en ejerandel på ca. 0,5%.
Generelt er man dog godt tilfreds med situationen i Bordeaux, da Bordeaux altid har haft en tradition for, at udenlandske investorer køber bredt i området. Man har i Bordeaux 120.000 hektarer med vinplanter. Reelt ligger udfordringen med opkøb i f.eks. Bourgogne, hvor der kun er 28.000 hektarer, og kun ca. 5.000 hektarer er interessante.

17
maj

Italiensk vin - Hvilke typer laves der mest af?

Italiensk vin er mangfoldig - utrolig mangfoldig, men er du egentlig klar over, hvilke vintyper, der laves flest af? Nej, vel?
Produktionen gøres op i hektoliter i 2011. Læg mærke til at listen præges af mange relativt ukendte vintyper.
Vi bringer dig en oversigt over de 10 mest producerede vintyper og stigningen/faldet i produktionen her:

Prosecco - 1.351.345 hektoliter +16%
Asti 817.300 +9%
Montepulciano d'Abruzzo 796.025 -11%
Chianti 769.303 1%
Trentino 563.473 -3%
Conegliano 528.198 +10%
Soave 411.674 +7%
Valpolicella 356.449 +11%
Alto Adige/Sydtyrol 294.667 +9%
Chianti Classico 286.147 +17%

I løbet af den kommende uge opdaterer vi produktionsdata for top 50 til download for modtagere af vort nyhedsbrev på siden Produktionsdata Italien

17
maj

Amarone della Valpolicella - Regler uændret.

Måske husker du, at vi skrev, at den 10. maj skulle der i konsortiet stemmes om en række forslag til ændringer af disiplinaren, der indebærer en række ændringer, der er mere eller mindre væsentlige.
Foreslåede ændringer var, at man fremadrettet får mulighed for at anvende druer, der kommer fra vinstokke, der er helt ned til 4 år gamle. Der er også stillet forslag om, at det skal være frivilligt, om producenten vil anvende druen Corvinone eller Corvina, hvor der i dag er begrænsninger i forholdet indbyrdes.
Til afstemning kommer også et forslag om, at konsortiet kan forlænge den periode på 3 år, der går, fra vinen laves til den kommer på markedet. Dette for at kunne regulere mængden af vin på markedet.
Derudover har der været en række forslag om mere eller mindre areal for området.
Ingen af forslagene blev vedtaget ved den nyligt overstående debat, så lovgivningen forebliver indtil videre den samme - og Vinhulen.dk behøver ikke tilrettet afsnittet om Amarone della Valpolicella i historien "Italien som vinland" Skulle du være interesseret i at læse alt om Amarone della Valpolicella, kan du downloade vort afsnit om vintypen her: Amarone della Valpolicella

17
maj

Kanonvin til spotpris & 3-glas vin!

Sidste uges vintest bød på endnu en vin, der fik "Kanonvin til spotpris" med fremragende til prisen. Der var tale om en lækker Rhone vin til bare kr. 39,95 v/12 flasker.
Høsten var dog endnu bedre, da ugen også bragte en italiensk vin med maksimale 3 glas. Det var en fantastisk Barbaresco i årgang 2009 til kr. 249,00 v/6.
Du kan se vinene her:
Se mere her: Kanonvin til spotpris - Rhone og Italienske 3-glas vine 2013

11
maj

Vind vin!

På Vinhulen.dk har vi en del vine, som vi gerne vil udlodde som gevinster til vore besøgende. Du har mulighed for at vinde Barolo, Brunello di Montalcino, Soave, Barbaresco, Chianti Classico, Aglianico del Vulture, Valpolicella og portvin.
Faktisk har vi en del vine, som vi gerne vil give dig en chance for at smage!
Den 2. juni 2013 trækker vi lod om ikke mindre end 5 vine, og du kan være heldig at vinde 1 af dem. Det eneste du skal gøre er at sende en mail til Vinhulen.dk ved at klikke på mail-linket her på forsiden af Vinhulen.dk. Der er slet ingen forpligtelser, kun chancen for at vinde :-) Du behøver ikke at skrive dit navn eller andet. Vi trækker lod blandt alle indkomne mails. Hvis du vinder, sender vi dig et svar på den indsendte mailadresse og beder om dit navn og adresse, og så er vinen på vej til dig med posten.... Vi ønsker dig held og lykke!
Vind vin - send Vinhulen.dk en mail.


9
maj

Italiens største vine - 17. afsnit er klar til download

Serien "Italiens største vine", der er en gennemgang af alle Italiens største og mest betydningsfulde vine fra alle vinregionerne fortsætter i denne uge. Vi fokuserer på alle de vine, der har gjort en forskel. I denne uge fokuserer vi på Barolo Le Rocche del Falletto fra producenten Bruno Giacosa - én af de store mestre fra Piemonte.

Lige nu finder du 17. afsnit sammen med det indledende afsnit, oversigt over alle afsnit samt de 16 første afsnit, hvis du følger linket. Det ligger klar til download.

Serien "Italiens største vine" - kun tilgængelig på Vinhulen.dk

Afsnittene har blandt andet følgende, faste indhold:
• Historien om den specifikke vin
• Foto af etiketten (hvor det er muligt)
• Historien om vinproducenten
• Første årgang af vinen
• Druesammensætning
• De vigtigste tekniske detaljer om vinen (gæring, fadlagring, flaskelagring m.v.)
• Bedste årgange
• Holdbarhedspotentiale/optimalt nydelsestidspunkt (evt. producentens egen vurdering)
• Hvor kan du købe vinen/prisen på vinen

Du finder nuværende og kommende afsnit her inkl. PDF format: Italien største vine

Download 17. ITALIENS STØRSTE VINE - BAROLO LE ROCCHE DEL FALLETTO - BRUNO GIACOSA

Du skal ikke være nervøs over, at du skal indtaste dit navn og din mailadresse, inden du kan downloade afsnittene. Det skyldes, at databasen bare lige tjekker, at du modtager nyhedsbrevet, inden du får lov at downloade. Formularen er helt sikker!

9
maj

Gianfranco Soldera - Nyt i sagen.

Der er kommet nyt fra Brunello di Montalcino kultproducenten Gianfranco Soldera.
Der er blevet spekuleret i, hvorledes det kan være, at Soldera frigiver vin fra årgangene 2007-2012, når nu vi ved, at produktionen blev hældt i kloakken ved sabotage sent sidste år af en tidligere medarbejder?
Forklaringen er følgende...
Den saboterede vin svarede til 3/4 dele af produktionen i årgangene 2007-2012, hvilket beløber sig til 62.600 liter, men Soldera kan berette, at der eksisterer 22.105 liter vin i de samme årgange, der ikke blev omfattet af sabotagen.
Derudover vil en hel del af 2006 produktionen være i handlen nu, og flere er netop frigivet, da disse allerede var flasket på tidspunktet for sabotagen.

9
maj

Kanonvin til spotpris - Rhone

Vintesten i denne uge bragte en Rhone vin med "kanonvin til spotpris" - fremragende til prisen.
Der er tale om en lækker Cotes du Rhone fra producenten Guigal til kr. 79,95 v/12 i den fremragende Rhone-årgang 2010. Se mere her: Rhone - Kanonvin til spotpris

9
maj

Bordeaux klassifikationer

Du har faktisk altid kunne finde samtlige Bordeaux klassifikationer på Vinhulen.dk med blandt 1855 klassifikationen, Graves 1959 klassifikationen, St.Emilion 2012 klassifikationen og Sauternes/Barsac klassifikationen m.fl.
Nu har vi imidlertid på Vinhulen.dk udvidet siden således, at du nu også kan finde navnene på alle 2. vinene samme sted.
Vi har lavet en række skemaer, der giver dig det totale overblik.
Se mere her: Bordeaux - klassifikationer af vin

4
maj

Vindatabasen viser alle vine testet i 2013 - men kun i dag!

Lørdag den 4. maj viser vindatabasen online (uden din søgning) alle de vine, vi har testet på Vinhulen.dk i et samlet overbliv.
Her kan du se alle vinene ved "Kanonvin til spotpris" og alle vinene med maksimale 3 glas. Du kan også se de bedste Rhone vine og de bedste Bordeaux vine suppleret med en hel del portvinsvurderinger. Alle disse er ratet med point.
Se mere her Vintesten - 2013 i fuldt overblik

3
maj

DOC fylder 50 år.

Her i 2013 er det præcist 50 år siden, at begrebet DOC vin blev født.
12. juli 1963 var et vendepunkt for italiensk vin, da Italien udstedte dekret 930, og dermed var DOC begrebet opfundet. DOC skulle give forbrugerne garanti for druernes oprindelsessted m.v, og hele verden har taget betegnelsen til sig. I dag er der 330 vine, der bærer betegnelsen DOC. Den allerførste DOC vin var Vernaccia di San Gimignano, der sjovt nok først blev DOC i 1966, så der gik en rum tid, inden loven blev forplantet til praksis.
Udover 330 DOC vine, er der i dag 118 IGT vine samt 73 DOCG vine, og den samlede produktion af disse kvalitetsvine udgør 70% af Italiens vinproduktion. Flest DOC vine har Piemonte med 58, efterfulgt af Toscana med 56 og Veneto med 50.
I forbindelse med 50 året lyder der også ryster om, at nu er tiden kommet til at reducere i antallet. Der er f.eks. 11 forskellige DOC'er for Dolcetto, og det er der ikke mange forbrugere, der kan finde ud af!
Skulle du ønske at se en oversigt over alle DOC, DOCG eller IGT vine, så kan du downloade en oversigt her: Oversigt over DOCG, DOC og IGT vine

3
maj

Ny "regler" for Amarone della Valpolicella.

Da Danmark jo ubetinget er et land, hvor Amarone della Valpolicella har styrke og mange tilhængere, er enhver ændring af "disiplinare" - også kaldet lovgivningen bag fremstillingen af vintypen - pr. definition yderst interessant.
Den 10. maj skal der i konsortiet stemmes om en række forslag til ændringer af disiplinaren, der indebærer en række ændringer, der er mere eller mindre væsentlige.
De vigtigste foreslåede ændringer er, at man fremadrettet får mulighed for at anvende druer, der kommer fra vinstokke, der er helt ned til 4 år gamle. Der er også stillet forslag om, at det skal være frivilligt, om producenten vil anvende druen Corvinone eller Corvina, hvor der i dag er begrænsninger i forholdet indbyrdes.
Til afstemning kommer også et forslag om, at konsortiet kan forlænge den periode på 3 år, der går, fra vinen laves til den kommer på markedet. Dette for at kunne regulere mængden af vin på markedet.
På Vinhulen.dk følger vi situationen nøje og giver dig nyt efter 10. maj.
Skulle du være interesseret i at læse alt om Amarone della Valpolicella, kan du downloade vort afsnit om vintypen her: Amarone della Valpolicella

3
maj

Ny formand for konsortie.

Pietro Ratti fra Renato Ratti vineriet er valgt som ny formand/præsident for Consorzio di tutela Barolo Barbaresco Alba Langhe Roero.
De fleste af læserne kender givet vinene fra Ratti, og nogle har måske endda besøgt det topmoderne vineri i La Morra. Nu skal Pietro altså varetage dette store områdes interesser i den store vinverden og ikke mindst lokalt i Piemonte.

26
apr.

Kanonvin til spotpris - Fremragende til prisen.

Sidste uges vintest gav 2 italienske vine med "Kanonvin til spotpris" med fremragende til prisen.
Der er tale om en Brunello di Montalcino og en Vino Nobile di Montepulciano. Sidstnævnte er på tilbud fra 1. maj, så der kan gøres en god handel. Se mere her: Kanonvin til spotpris - Italienske vine

26
apr.

Winemakers Dinner - Brunello di Montalcino

I den forgangne uge var Vinhulen.dk til Winemakers Dinner med Casanova di Neri - den fremragende producent af Brunello di Montalcino.
Vi fik smagt de friske årgange af Brunello di Montalcino, Brunello di Montalcino Tenuta Nuova og Brunello di Montalcino Cerretalto, men der blev også plads til Pietradonice samt Rosso di Montalcino.
Vi har begået en artikel med stemningsbillede om begivenheden på Admiral Hotel arrangeret af BB Vinimport.
Du finder artiklen her: Winemakers Dinner - Casanova di Neri

26
apr.

Gianfranco Soldera sagsøges.

Gianfranco Soldera bliver nu sagsøgt af Consorzio del Brunello di Montalcino og samtidigt ekskluderet.
Bølgerne går øjensynligt højt i det lille Montalcino i Toscana. konsortiet har anlagt sag med legendariske Gianfranco Soldera for krænkende udtalelser og handlinger, forlyder det fra italiensk kilde - interview i Corriere della Sera.
Måske husker du, at Soldera selv trådte tilbage fra konsortiet, men nu bliver han angiveligt smidt ud. Det skyldes en følgevirkning af, hvis du husker det, at Soldera for nogle måneder siden blev ramt af hærværk, hvor alt vin i årgangene 2007-2012 blev hældt i kloakken af en tidligere medarbejder, som var utilfreds. Denne gerningsmand fik 4 års fængsel for nyligt, men hermed sluttede sagen ikke helt.
Konsortiet gav på daværende tidspunkt - ved hærværkets gerning - en støtteerklæring til Soldera, hvor man symbolsk tilbød, at Soldera kunne få noget vin fra de øvrige producenter, som en venlig gestus, så også Soldera kunne frigive vin i de manglende årgange.
Soldera har så angiveligt fremsagt et postulat i retning af, at "de gav mig vin, som jeg skal flaske og angive som værende min egen, men jeg ved ikke, hvor det kommer fra. Det er bedrag overfor forbrugerne". Dermed mener konsortiet, at det er krænkende, da der ligger en indirekte beskyldning om, at vinen Soldera modtog kunne være hvad som helst.
Nu skal denne retsag så stå i Milano. Vi følger selvfølgelig løbende udviklingen.

24
apr.

Vintage port 2011.

Flere og flere portvinsproducenter deklarerer nu vintage port i 2011.
Vi skrev tidligere, at Ferreira, Offley og Sandeman har deklareret, men nu er også Taylor, Fonseca, Croft, Dow, Graham, Warre og Cockburn fulgt trop.
The Fladgate Partnership, der står bag Taylor, onseca og Croft deklarerede traditionen tro vintage port på St George’s Day. Luis Sottomayor fra Sogrape har været fremme og fortælle, at i de 23 år han har lavet portvin i Douro dalen, har han aldrig set så koncentrerede, krat og tanniner.
Taylor har også annonceret, at der i 2011 laves Vargellas Vinha Velha.
Graham's kommer også med "The Stone Terraces", der er sammensat fra de bedste plots fra Quinta dos Malvedos, men også vintage portvinen Capela do Quinta do Vesuvio sættes på markedet for første gang siden 2007 årgangen.
Fladgate har iøvrigt annonceret, at man nu begynder at sælge dobbelt magnum og imperial flasker for at imødekomme efterspørgslen efter større flasker.

23
apr.

Nye Bordeaux topproducenter.

Vi har på Vinhulen.dk lagt yderligere 4 topproducenter fra Bordeaux ind i oversigten over de bedste af de bedste producenter.

Château Rauzan-Ségla
Château Rauzan-Gassies
Château Boyd-Cantenac
Château Cantenac-Brown

Du finder alle topproducenterne her: Topproducenter af Bordeaux vin


19
apr.

Disse lande drikker mest vin.

Vi har fået tallene for, hvilke lande i verden, der drikker mest vin. Der drikkes samlet 24.530.000.000 liter vin. Fordelingen kan se dem her:

Frankrig 3.030.000.000 liter vin
USA 2.900.000.000 liter vin
Italien 2.260.000.000 liter vin
Tyskland 2.000.000.000 liter vin
Kina 1.780.000.000 liter vin
Argentina 1.010.000.000 liter vin
Spanien 930.000.000 liter vin

19
apr.

Nye Bordeaux Topproducenter

Vi har opdateret følgende producenter i vor oversigt over topproducenter af Bordeaux vin:

Château Montrose
Château Château Pichon-Loungeville Baron

Du finder alle topproducenterne her: Topproducenter af Bordeaux vin

Over weekenden kommer der en række nye italienske topproducenter og topproducenter fra Bordeaux. Vi opdaterer løbende.

18
apr.

7 nye 3-glas vine!

Vi fandt hele 7 vine med maksimale 3 glas i den forgangne Toscana 1999-2005 smagning.
Fantastiske vine hvor det ikke er den dyreste, der er den bedste. Faktisk kan du med snilde gøre en god handel :-) Du finder data på vinene her: 3-glas vine 2013
Du kan se nærmere beskrivelse af vinene på Vintesten
eller se billeder af vinene på vor side på Facebook Vinhulen.dk på Facebook

18
apr.

Parker og Galloni begraver stridsøksen

Måske husker du, at vi skrev om Wine Advocate's sagsanlæg mod Antonio Galloni? Nu er sagen endt i forlig uden en retssag, men vi kan ikke rigtigt få at vide, hvad der er aftalt udenfor retten mellem de to parter.
Galloni vil ikke kommentere sagen, mens Erobertparker.com skriver, at parternes uoverensstemmelse er løst.
Parker siger, at de forventer, at Sonoma rapporten, som var det oprindelige stridsemne vil komme i april nummeret af The Wine Advocate, og at Antonio Galloni's vurderinger af Brunello di Montalcino vil blive tilføjet til databasen på et tidspunkt i maj.
Dermed fik sagen en fredelig afslutning.

12
apr.

Temasmagning Toscana 1999-2005.

I den forgangne weekend mødte vi på Vinhulen.dk hinanden i et dyst i katogorien Toscana 1999-2005.
Som titlen indikerer, konkurrerede vi om at finde den bedste vin fra Toscana indenfor årgangene 1999 til 2005 - begge årgange inkl.
Det blev til en spændende dyst, og vi har lavet en rigt illustreret artikel om smagningen. Lørdag den 13. april kommer selve vurderingerne af vinene online på vintesten!
Se mere her: Temasmagning Toscana 1999-2005

12
apr..

Verdens vinproduktion 2012.

Der er kommet tal for verdens vinproduktion i 2012. Samlet set blev der produceret 251 millioner hektoliter vin, eller 25.100.000.000 liter vin, hvilket jo er en del!
De største vinproducerende lande i 2012 var:

Frankrig 42,2 millioner hektoliter
Italien 40,1 millioner hektoliter
Spanien 29,7 millioner hektoliter
USA 20,5 millioner hektoliter
Chile 12,6 millioner hektoliter
Argentina 11,8 millioner hektoliter
Australien 11,6 millioner hektoliter
Sydafrika 10,0 millioner hektoliter
Tyskland 9,5 millioner hektoliter

12
apr..

Franco Biondi Santi død.

I denne uge afgik Franco Biondi Santi ved døden i en alder af 91 år.
Han var barnebarn af én af de helt store pioneer indenfor Brunello di Montalcino, Ferrucio Biondi Santi. Det var bedstefaderen Feruccio, der på ejendommen Il Greppo isolerede den berømte druetyper Sangiovese Grosso klon, kendt som BBS11 og lagde grundlaget til Brunello di Montalcino. Franco Biondi Santi blev født i 1922, og han var gennem hele livet en sand traditionalist, når det kom til Brunello di Montalcino. Han troede på den gamle stil med holdbare og frugtede vine. Han troede endda så meget på denne stil, at han ragede uklar med sønnen Jacopo, der forlod Il Greppo ejendommen i begyndelsen af 1990'erne.
Den legendariske Brunello di Montalcino Riserva Tenuta il Greppo produceres årligt i ca. 15-17.000 flasker, og er ekstremt kostbar og kommer kun i gode årgange. Prisen kan snildt runde kr. 2.000 for en flaske, så ikke alle kan være med.
Franco Biondi Santi efterlader sig konen Maria Flora, sønnen Jacopo og datteren Alessandra.
Hvis du er interesseret i at læse om den legendariske vin Brunello di Montalcino Riserva Tenuta Greppo, så kan du downloade afsnittet om vinen her:

Download 12. ITALIENS STØRSTE VINE -BRUNELLO DI MONTALCINO RISERVA TENUTA GREPPO - BIONDI SANTI


10
apr..

Ny "Kanonvin til spotpris" og 3-glas vin.

Ugens vintest bragt 1 ny italiensk vin med "Kanonvin til spotpris".
Det var vinen Barbaresco fra producenten Produttori del Barbaresco til en pris på kr. 99,95 pr. flaske v/12.
Du finder data på vinene her: Kanonvin til spotpris - Italien

Vi fandt en vin, der var værdig til maksimale 3 glas. Den kom fra producenten Ettore Germano med vinen Barolo Cerretta 2005 til kr. 299,00 pr. flaske på tilbud.
Du finder data på vinene her: 3-glas vine 2013 Du kan se nærmere beskrivelse af vinene på Vintesten eller se billeder af vinene på vor side på Facebook Vinhulen.dk på Facebook

6
apr.

Barolo Tour 2012.

Måske husker du, at Vinhulen.dk var på Barolo Tour i 2012 for at besøge en række spændende producenter i området. Vi har lavet den indledende artikel om generelle betragtninger, oplevelser og sammenfatning af hele turen inkl. billeder. I de kommende uger kommer afsnittene fra de enkelte producenter.
Artiklerne vil i tråd med tidligere være på engelsk, da de er interessante for et bredere publikum.
Se mere her: Barolo Tour 2012 - Indledende afsnit

5
apr.

Nye italienske topproducenter/Nye Bordeaux topproducenter.

Vi har på Vinhulen.dk lagt yderligere 4 italienske topproducenter ind i oversigten over de bedste af de bedste producenter.
Der er mere end 130 vinhuse i oversigten med detaljerede oplysninger omkring vine, drueindhold m.v.
De nye topproducenter er:

Ca' Rugate (Veneto)
Firriato (Sicilien)
Monsupello (Lombardiet)
Umani Ronchi (Marche)

Du finder alle topproducenterne her: Topproducenter af italiensk vin

Også Bordeaux afsnittet er opdateret med nye topproducenter. Vi har opdateret følgende producenter:

Château Brane-Cantenac
Château Cos-d'Estournel
Château Ducru-Beaucaillou
Château Durfort-Viviens
Château Gruaud-Larose
Château Lascombes
Château Léoville Las Cases
Château Léoville Poyferré

Du finder alle topproducenterne her: Topproducenter af Bordeaux vin


3
apr.

Aktuel 1855 klassifikation på Bordeaux vine.

Måske husker du, at den oprindelige Bordeaux 1855-klassifikation blev lavet som en rangordning af de bedste Bordeaux vine i 1855.
I ordene "de bedste" lå definitionen, hvilke vine der havde opnået de højeste handelspriser på det internationale marked de foregående år.
Sådan en rangordning laves også i dag på Bordeaux vine! Det foretages hvert år af virksomheden LIV-EX.
Du kan downloade den aktuelle 2013 status på de bedste Bordeaux vine her: Opdateret 1855-klassifikation Bordeaux

Du finder download muligheden lige under 1855-klassifikationen.
Vær opmærksom på, at priserne er opgivet i engelske pund. Derfor skal du gange med 8,80 (april 2013)

3
apr.

Italienske vinregioner.

Vi har i Påsken fundet anledning til at opdatere et af vore helt store afsnit i Italien sektionen. Det er hele afsnittet om Italiens 20 vinregioner, der har fået en ordentlig overhaling.
Det betyder f.eks. at topproducenter i de enkelte afsnit er opdateret, befolkningstal og størrelsesforhold er opdateret, gode årgange er opdateret o.s.v.
De 20 sider vil selvsagt løbende være under opdatering, men lige nu er der masser af friske data....
Se mere her: Italiens 20 vinregioner - data

1
apr.

2011 bliver et stort portvinsår.

Ikke siden 2007 har Sogrape Vinhos deklareret vintage, men det sker med årgang 2011!
Sogrape er dermed den første, der viser kortene frem i forbindelse med den længe ventede dom over årgang 2011. Ferreira, Offley og Sandeman er de mærker, der helt sikkert kommer i Vintage Port 2011, men der vil givet følge mange efter. Faktisk kommer annonceringen flere uger før normalt, så optimismen bobler.
Luis Sottomayor, der er winemaker for Ferreira, Offley og Sandeman siger, at der er tale om aldrig-set-før mængder af farve, struktur og kompleksitet. Han siger videre, at vinene har bedre potentiale for lagring end nogen anden årgang tidligere set. Ja, nu må vi se, men det lyder da fint....
Symington Family Estates afventer med deres dom. Bag Symington Family Estates er mærkerne Cockburn's, Graham's, Warre's og Dow's.

1
apr.

Champagne stjålet fra Jacques Selosse.

Mere end 3.500 flasker Champagne er blevet stjålet fra Jacques Selosse i et angiveligt yderst professionelt tyveri. Flasker anslås at have en værdi af ca. 2,5 millioner kroner.
Ejendommen beliggende i Avize mistede over 5% af sin årlige produktion ved kuppet i sidste uge.
En række af de gode vine forsvandt, inkl. topvinen Substance Blanc de Blanc, blandet af flere årgange.
Desuden blev der stjålet 16.000 etiketter og 12.000 halslabels, hvilket med tiden kan føre til forfalskninger af Champagnen. Det er svært at sige, hvad disse labels ellers skal bruges til. Selosse producerer mere end 57.000 flasker vin om året fra 7,5 hektarer marker.
Chardonnay markerne ligger i Côte des Blancs — Avize, Cramant, Oger, Le Mesnil-sur-Oger og så i Montagne de Reims. Pinot Noir kommer fra Aÿ, Ambonnay og Mareuil-sur-Aÿ.

27
mar.

Nyt fra Soldera.

Der er godt nyt til alle elskere af Gianfranco Soldera's fantantiske Brunello di Montalcino.
Vi har fra den danske importør BB Vinimport fået følgende meddelelse, som vi finder meget interessant.
Måske husker du det hærværk, der ramt Gianfranco's vinkælder i 2012. Ved et indbrud lukkede hærværksmanden det meste af mesterens vin ud i kloakken. Retten var sat den 21. marts, og her blev synderen, Andrea di Gisi idømt 4 års fængsel for hærværket, der kostede Gianfranco næsten alt vin i årgangene fra 2007-2012 - en kæmpe katastofe for de vinelskere, der var vant til at købe de dyre dråber.
Soldera beretter dog, at der fortsat er begrænsede mængder vin, som hærværksmanden ikke fik ødelagt, hvorfor årgangene rent faktisk kommer i handlen på et tidspunkt.
Historien melder ikke noget om, hvorvidt flaskerne også kommer til Danmark.
Samtidigt har Gianfranco Soldera opsagt sin stilling som præsident for konsortiet Brunello di Montalcino - uden at nævne en begrundelse. Til gengæld forsikrer Soldera, at familien vil fortsætte med at fremstille kvalitetsvin på Sangiovese, så fremtiden er sikret.

23
mar.

Vindere af vin.

Vinhulen.dk har trukket lod blandt deltagerne i konkurrencen på vinportalen om 5 flasker vin. De heldige vindere er:

Thomas van Dijk
Helle Olesen
Magnus Hansen
Per Therkelsbøl og
Mogens Sørensen

De heldige vindere får direkte besked fra Vinhulen.dk. Glæd dig til næste uge, hvor vi gentager konkurrencen med nye chancer for at vinde vin!

22
MARTS.

Italiens største vine - 16. afsnit er klar til download

Serien "Italiens største vine", der er en gennemgang af alle Italiens største og mest betydningsfulde vine fra alle vinregionerne fortsætter i denne uge. Vi fokuserer på alle de vine, der har gjort en forskel. I denne uge fokuserer vi på Messorio fra producenten Le Macchiole - én af de store supertoscanere...

Lige nu finder du 16. afsnit sammen med det indledende afsnit, oversigt over alle afsnit samt de 15 første afsnit, hvis du følger linket. Det ligger klar til download.

Serien "Italiens største vine" - kun tilgængelig på Vinhulen.dk

Afsnittene har blandt andet følgende, faste indhold:
• Historien om den specifikke vin
• Foto af etiketten (hvor det er muligt)
• Historien om vinproducenten
• Første årgang af vinen
• Druesammensætning
• De vigtigste tekniske detaljer om vinen (gæring, fadlagring, flaskelagring m.v.)
• Bedste årgange
• Holdbarhedspotentiale/optimalt nydelsestidspunkt (evt. producentens egen vurdering)
• Hvor kan du købe vinen/prisen på vinen

Du finder nuværende og kommende afsnit her: Italien største vine

Download 16. ITALIENS STØRSTE VINE - MESSORIO - LE MACCHIOLE

Download som PDF 16. ITALIENS STØRSTE VINE - MESSORIO - LE MACCHIOLE

Du skal ikke være nervøs over, at du skal indtaste dit navn og din mailadresse, inden du kan downloade afsnittene. Det skyldes, at databasen bare lige tjekker, at du modtager nyhedsbrevet, inden du får lov at downloade. Formularen er helt sikker!

22
mar.

Wine Advocate sagsøger Antonio Galloni.

Robert Parkers Wine Advocat sagsøger deres tidligere Californien korrespondent Antonio Galloni for svindel og bagvaskelse, kan man læse på www.decanter.com
Angiveligt skulle Galloni have fået 300.000 USD om året for at dække Californiske vine året rundt, men han sagde op tidligere på året efter at portalen blev overtaget af en gruppe af investorer fra Singapore.
Galloni var på det tidspunkt midt i en stor rapport om vine fra Sonoma, og leverede angiveligt ikke rapporten i færdig stand men i stedet forklarede sine læsere på det nye selvstændige website, at han ikke med hjertet kunne levere et retfærdigt billede af vinene p.g.a. situationen til februar nummeret af Wine Advocate.
Wine Advocate sagsøger nu Galloni for brud på kontrakten, svindel m.v. Blandt andet beskyldes Galloni angiveligt for at have rejst verden rundt blandt vinproducenter for Plaintiff's regning, hvor Galloni allerede på det tidspunkt formodedes at havde planlagt, at notater m.v. fra rejsen skulle bruges på hans eget website i stedet for hos Wine Advocate.
Vi følger løbende op på historien.

22
mar.

Ny "Kanonvin til spotpris" og 3-glas vin.

Ugens vintest bragt 1 ny italiensk vin med "Kanonvin til spotpris".
Det var vinen Langhe Nebbiolo fra producenten Cantina del Pino til en tilbudspris på kr. 115,00 pr. flaske v/6.
Du finder data på vinene her: Kanonvin til spotpris - Italien

Vi fandt også årets første dessertvin til maksimale 3 glas. Den kom fra producenten Ronco del Gelso med vinenTraminer Passito Aur til kr. 170,00 pr. flaske v/12.
Du finder data på vinene her: 3-glas vine 2013 Du kan se nærmere beskrivelse af vinene på Vintesten eller se billeder af vinene på vor side på Facebook Vinhulen.dk på Facebook

22
mar.

Nyt fra Bordeaux.

Mathieu Cuvelier, ejer af Chateau Clos Fourtet, køber yderligere 3 ejendomme i St.Emilion. Det drejer sig om ejendommene Chateau Clos St Martin (1.3 hektar), Les Grands Murailles (1.hektar) og Cote de Baleau (14 hektarer).
Alle 3 ejendomme ejes af Sophie Fourcade, der arbejdede som advokat, inden hun sluttede sig til familiens arbejde med vin i 1998.
Alle ejendomme er classificerede som St.Emilion.

Måske husker du, at Chateau Latour sidste år sprang ud af "en primeur" ræset og bekendtgjorde, at man i stedet ville fungere i et system, hvor man satte vine på markedet, der var klar til at drikke?
Det er lige præcis, hvad Chateau Latour nu gør ved at lancere Chateau Latour 1995 gennem engroshandlere. Tidligere har man med succes solgt 2. vinen Les Forts de Latour 2005 og Pauillac de Latour 2009 (3. vinen), men nu er det altså første gang, at man sælger topvinen udenfor "en primeur" systemet.
Prisen er også noget anderledes. Hvor "en primeur" måske ville indbringe omkring 4-6.000 kroner engros, skal engroshandlerne nu betale ca. kr. 40.000 for 12 flasker i trækasse. Der er altså umiddelbart en bedre forretning i det for slottet.
Alle flaskerne er forsynet med en speciel anti-snyd kapsel samt en information om, at vinen er frigivet i 2013.

I denne uge har vinkritikere smagt sig igennem årgang 2012 fra Bordeauxs højre bred. ca. 35 slotte deltog med vine, og bedømmelserne af vinene, der næsten lige har gennemgået gæring og har fået doser af træ er følgende:
Vinene er generelt aromatiske og mar modne tanniner og dybde i frugten, men det står klart, at der ikke er tale om en homogen årgang fra Pomerol og satellit-kommunerne. Nogle er noget tynde i frugten og har stramme tanniner. Det siges, at Merlot gør sig godt i vinene, og at man skal vælge de vine, hvor koncentrationen af Merlot er højest.

22
mar.

Vin og mad fest.

Italien Information Service fejrer, at de nu for 25. år i træk har arrangeret italienske uger, og de fejrer at den italienske Forening Società Dante Alighieri fik sin ældste afdeling i Danmark for 50 siden.
De starter med et brag af en italiensk festival med mad, vine, rejser, trøffel- og vildsvinejagt osv i Ridehuset i Aarhus 22.- 24. marts, 2013. Se www.littleitaly.dk
Se opdatering på Facebook: www.facebook.com/LittleItalyItalienskeDage
Messen kører i den kommende weekend/nuværende weekend og er åben:

Fredag den 22. marts kl. 14- 20
Lørdag den 23. marts kl. 10 – 20
Søndag den 24. marts kl. 10-19

Billetter købes nemmest via hjemmesiden www.littleitaly.dk - så udgår du at stå i kø.
Det supplerende ’underholdningsprogram’ for de enkelte dage vil blive offentliggjort søndag aften den 17. marts. Men vi kan allerede nu løfte sløret for at der bliver både trøffeljagt, operasang, foredrag og italienskurser mm.

16
mar.

Ny "Kanonvin til spotpris" og årets første 3-glas vin.

Sidste uges vintest bragt 1 ny italiensk vin med "Kanonvin til spotpris".
Det var vinen Felciano fra producenten Chiappini til en tilbudspris på kr. 99,00 pr. flaske.
Du finder data på vinene her: Kanonvin til spotpris - Italien

Vi fandt også årets første 3-glas vin. Den kom fra producenten Castello di Bossi med vinen Chianti Classico Riserva Berardo til kr. 199,00 pr. flaske.
Du finder data på vinene her: 3-glas vine 2013

16
mar.

Nye tal for fransk vineksport.

Der er kommet nye tal fra Frankrig, der viser, hvor stor værdien er af deres vineksport. Frankrig oplever en stigning i værdien af eksport på vin, og tallene er fordelt således fra de store områder:

Champagne - 2,133 milliarder euro
Bordeaux - 2,282 milliarder euro
Bourgogne - 0,716 milliarder euro
Andre - 2,596 milliarder euro

Frankrigs totale værdi af eksport af vin i 2012 udgjorde altså den svimlende sum af ca. 7,8 milliarder euro, svarende til ca. 58 milliarder danske kroner!

15
mar.

Bordeaux 2012.

Bordeaux 2012 vil mere blive et spørgsmål om finesse frem for rå kraft. Årgangen testede vinmagernes nerver til det yderste, siger producenterne.
De tørre, hvide vine og rosé vinene er bedre end de røde vine og dessertvinene. Regnen i slutningen af september gave problemer med råddenskab, mug og varierende resultatet i selve druernes kvalitet. Vi må altså forvente et mindre heldigt år fra Bordeaux, når vi taler 2012. Nå pyt - 2009 og 2010 er til gengæld absolut fremragende.

15
mar.

Henri Krug er død.

Den tidligere direktør for Champagnehuset Krug, Henri Krug, er død i en alder af 76 år. Han døde af kræft.
Henri Krug, der døde den 7. marts, repræsenterede 5 generation af familien, der stod i spidsen for Champagne Krug. I 2001 overgav han jobbet til sin yngre bror Remi, men Henri Krug fortsatte med at rådgive sin søn Oliver, da denne efterfulgte Remi i 2007.
Efter pensionen fortsatte Henri Krug med at sidde i husets smagepanel og hjalp vinmagerne med at blande de forskellige cuvéer, ligesom faderen Paul tidligere gjorde. Henrik Krug efterlader sig konen Odile, broderen Remi og 4 børn - Oliver, Antoine, Bertrand og Pauline. Henrik Krug begraves lørdag i Reims.

12
mar.

Ny italiensk vin i Danmark

Fra Toscavini har vi fået en nyhed på det danske marked.
Toscavini siger, at det er en fornøjelse at kunne byde velkommen til Gianfranco Fino, der bl.a. er kåret som årets vinproducent af Gambero Rosso. Gianfranco Fino laver ekstreme vine af meget høj kvalitet og er for dem, som elsker Primitivo eller kraftige vine.
ES er navnet på vinen og har sit navn fra Freud, som beskriver ES som instinkt, den vilde og ustyrlige. ES er produceret uden for tid og rum, ingen regler, logik eller klassisk moral. ES kender ikke godt fra dårligt. ES efterlever ingen principper ud over stræben efter nydelse. Der produceres 12.000 flasker om året. Den er lavet på druen Primitivo og på vinstokke, som er 50-90 år gamle. Vinen lagres i en 2000 år gammel hule udhugget i tuf med pigøkser. Først 12 måneder på egetræsfade og derefter 6 måneder på flasker. Alkohol: 16,5%.
En ret spændende vinnyhed i Danmark.

Rexwine beretter også, at man er begyndt importen af Syrah fra det italienske vinhus Il Fitto.

8
mar.

50% af Chateau d'Issan solgt.

Emmanuel Cruse bliver nu kun medejer af familieejendommen Chateau d’Issan i Margaux sammen med Jacky Lorenzetti.
Lorenzetti, der allerede ejer Chateaux Lilian Ladouys i Saint Estephe og 5.cru Chateau Pédesclaux i Pauillac, har nemlig erhvervet 50% af aktierne i Issan.
Cruse familien har ejet 5. cru slottet siden 1945. Slottet blev oprindelig købt af Emmanuel Cruse's bedstefar, og han delte slottet mellem de 2 sønner, Roland og Lionel Cruse, og det er nu Rolands halvdel, som efterkommerne har solgt.
Det forlyder, at den daglige drift vil forblive uændret på Chateau d'Issan. Køberen Lorenzetti ejer rugbyklubben Racing Metro 92 i Paris, og han har tjent sine penge i ejendomsgruppen Foncia. Han regnes for at være god for ca. 245 millioner euro.
Chateau d'Issan har 53 hektarer vinmarker, hvoraf 40 ligger i AOC Margaux og resten i AOC Haut-Medoc og AOC Bordeaux Sup.

8
mar.

Europas mest dyrkede druer til vinproduktion.

Der er netop kommet statistik over, hvilke druer der var de mest dyrkede i Europa 2009/10.
Det opdyrkede areal var i alt 3.293.000 hektarer, hvoraf Spanien klart er nr. 1 med 1.019.000 hektarer efterfulgt af Frankrig med 816.000 hektarer med Italien på 3. pladsen med 652.000 hektarer.
Hvad der er endnu mere interessant er, hvilke druer der er de mest dyrkede, og her bringer vi dig en oversigt:

Airen - 239.000 hektarer
Tempranillo - 213.000 hektarer
Merlot - 165.000 hektarer
Grenache - 155.000 hektarer
Trebbiano - 120.000 hektarer
Cabernet Sauvignon - 101.000 hektarer
Syrah - 93.000 hektarer
Bobal - 76.000 hektarer
Chardonnay - 70.000 hektarer
Sangiovese - 70.000 hektarer
Monastrell - 54.000 hektarer
Carignan - 50.000 hektarer
Cabernet Franc - 41.000 hektarer
Sauvignon - 40.000 hektarer

De 2 største druer er spanske - 1 grøn og 1 blå. Herefter følger den internationale drue Merlot, og så kommer Rhones Grenache som nummer 4, og så går det ellers dernedaf.

7
mar.

2 nye Kanonvin til spotpris.

Sidste uges vintest bragt 2 nye italienske vine med "Kanonvin til spotpris".
Det var Morellino di Scansano Tempo Riserva fra producenten Terre di Talamo og Marche Rosso Monte Floris fra producenten Centanni. Vinene er fra henholdsvis Toscana og Marche.
Du finder data på vinene her: Kanonvin til spotpris - Italien

7
mar.

Chianti Classico får en ny superliga!

Chianti Classico DOCG får en ny superkatagori, der ligger over Riserva. Den kommer til at hedde Gran Selezione.
De nye vine i topkatagorien Chianti Classico DOCG Gran Selezione skal produceres med druer udelukkende fra ejendomme, og vinen kan først sælges 30 måneder efter høst, og det er et krav med minimum 3 måneders flaskelagring.
Sergio Zingarelli, præsident for Chianti Classico Consorzio siger, at vinene under Gran Selezione ikke vil forplumre potentialet og karakteristika fra den normale Riserva udgave. Den nye type skal fokuseringen på kvalitetsvin inden for Chianti Classico området.
Nogle mener allerede, at der er tale om noget af et mediestunt uden tilførsel af værdi til det i forvejen bestående udvalg. Det italienske landbrugsministerium skal dog fortsat lige godkende sagen, og det ventes at ske senere på året. Ikke frigivede vine fra årgangen 2010 vil dermed kvalificere sig til at leve op til navnet, såfremt indholdet i flasken altså lever op til lovene bag.
Vi følger på Vinhulen.dk historien nøje....

6
mar.

Nye italienske vine i Danmark.

Fra Rexwine har vi fået meddelelse om, at Rexwine har startet import af Carmingnano wine fra producenten Matroneo of Pierazzuoli family.
Det drejer sig om almindelig Carmignano samt en riserva-udgave.
Rexwine skriver endvidere, at vinene vil komme til test på Vinhulen.dk hurtigst muligt, så du har en chance for at se, hvordan de bedømmes.

3
mar.

Oversigt over alle DOCG, DOC & IGT vine fra Italien.

Vinhulen.dk arbejder dagligt for at udbrede kendskabet til italiensk vin i Danmark.
Mange har skrevet til Vinhulen.dk og spurgt, om vi ikke kan bringe en oversigt over alle DOCG, DOC og IGT vine i en nem og udskrivningsvenlig version - Jo da, det kan vi sagtens!
Vi har lavet nogle gode oversigter i PDF-format, så Apple-brugere nu også kan downloade og anvende data.
Du finder oversigterne nedenfor:

Download Oversigt over alle DOCG & DOC vine

Download Oversigt over alle IGT vine

Oversigterne kan også downloades direkte fra siden: Italien som vinland

Hvis du hører til i den gruppe af læsere, der er lidt "nørdede" og ekstra videnbegærlige, så kan vi glæde dig med, at Vinhulen.dk har lovgivningen på samtlige DOCG, DOC og IGT vine liggende på vor server.
Skriv til Vinhulen.dk hvis du ønsker den specifikke lovgivning omkring din yndlingsvin. Så sender vi dig filen...

1
mar.

Vind vin!

På Vinhulen.dk har vi en del vine, som vi gerne vil udlodde som gevinster til vore besøgende. Du har mulighed for at vinde Barolo, Brunello di Montalcino, Soave, Barbaresco, Chianti Classico, Aglianico del Vulture, Valpolicella og portvin.
Faktisk har vi en del vine, som vi gerne vil give dig en chance for at smage!
Den 18. marts 2013 trækker vi lod om ikke mindre end 5 vine, og du kan være heldig at vinde 1 af dem. Det eneste du skal gøre er at sende en mail til Vinhulen.dk ved at klikke på nedenstående maillink her på forsiden af Vinhulen.dk. Der er slet ingen forpligtelser, kun chancen for at vinde :-) Du behøver ikke at skrive dit navn eller andet. Vi trækker lod blandt alle indkomne mails. Hvis du vinder, sender vi dig et svar på den indsendte mailadresse og beder om dit navn og adresse, og så er vinen på vej til dig med posten.... Vi ønsker dig held og lykke!
Vind vin - send Vinhulen.dk en mail.


27
feb.

Ny præsident for Sauternes og Barsac.

Ejeren af Chateau Doisy-Vedrines er blevet valgt som præsident for Crus Classés i Sauternes og Barsac.
Olivier Castéja efterfølger Chateau Climens ejer Bérénice Lurton på posten. Lurton blev valgt i 2008 oghar gennem perioden forsøgt at ændre image for søde vine fra Sauternes og Barsac.
Castéja udtaler, at det er hans opgave at udbredde kendskabet til kvalitetsvinene (classificerede cru-vine), som han mener, vinene har fortjent.
Casteja anser ikke sig selv som en udruller af en ny revolution for området men simpelt en fortsætter af det igangværende arbejde.
Det Barsac baserede Chateau Doisy-Védrines blev givet til Olivier Castéja af sin fader, Pierre, der havde kørt slottet siden 1946. Historien er dog noget længere. Faktisk kan familien spores tilbage på ejendommen til midten af det 19. århundrede.
Familien kører derudover en af Bordeauxs største vinkøbmandsvirksomheder, Joanne.
Udover Olivier C. sidder der i udvalget følgende personer: Philippe Baly (Château Coutet), Eric Larramona (Château Lafaurie-Peyraguey), Bérénice Lurton (Château Climens), Xavier Planty (Château Guiraud), Slanie de Pontac - Ricard (Château de Myrat) og Marie-Louise Schÿler (Château Suduiraut).

27
feb.

Udvidelse af årgangsskemaer på vin!

Det er med særlig stor fornøjelse, at vi kan berette, at vi har udvidet den italienske del af årgangsskemaerne, så der nu er 2 nye katagorier indenfor rødvin - Bolgheri og Taurasi.
Både Bolgheri og Taurasi har mange vinelskeres bevågenhed, og så er det jo rart at kunne slå årgangene efter, for at se, hvor høj kvalitet disse rummer. Siden er allerede nu opdateret!
Men, vi stopper ikke med det. Vinhulen.dk har faktisk også lavet et årgangsskema for italienske hvidvine. Her har vi lagt katagorierne Alto Adige, Soave, Friuli, Verdicchio dei Castello di Jesi, Fiano di Avellino samt Greco di Tufo.
Italiensk hvidvin er nemlig ikke bare hvidvin. Årgangene har stor betydning, og det er ikke helt ligegyldigt, hvad område vinene kommer fra.
Skemaet for hvidvin rummer data fra årene 2000 - 2012.
Du kan se mere her: Vin - Årgangsskema

22
feb.

Italiens største vine - 15. afsnit er klar til download

Serien "Italiens største vine", der er en gennemgang af alle Italiens største og mest betydningsfulde vine fra alle vinregionerne fortsætter i denne uge. Vi fokuserer på alle de vine, der har gjort en forskel. I denne uge fokuserer vi på Solaia fra producenten Marchese Antinori - én af de store supertoscanere...

Lige nu finder du 15. afsnit sammen med det indledende afsnit, oversigt over alle afsnit samt de 14 første afsnit, hvis du følger linket. Det ligger klar til download.

Serien "Italiens største vine" - kun tilgængelig på Vinhulen.dk

Afsnittene har blandt andet følgende, faste indhold:
• Historien om den specifikke vin
• Foto af etiketten (hvor det er muligt)
• Historien om vinproducenten
• Første årgang af vinen
• Druesammensætning
• De vigtigste tekniske detaljer om vinen (gæring, fadlagring, flaskelagring m.v.)
• Bedste årgange
• Holdbarhedspotentiale/optimalt nydelsestidspunkt (evt. producentens egen vurdering)
• Hvor kan du købe vinen/prisen på vinen

Du finder nuværende og kommende afsnit her: Italien største vine

Download 15. ITALIENS STØRSTE VINE - SOLAIA - MARCHESI ANTINORI

Du skal ikke være nervøs over, at du skal indtaste dit navn og din mailadresse, inden du kan downloade afsnittene. Det skyldes, at databasen bare lige tjekker, at du modtager nyhedsbrevet, inden du får lov at downloade. Formularen er helt sikker!


21
feb.

Årgangsvurdering af Toscana.

Fra Italien er der kommet godt nyt for alle elskere af Brunello di Montalcino og Vino Nobile di Montepulciano. Årgang 2012 har for begge vintypers vedkommende opnået højeste rating - 5 stjerner.
Brunello di Montalcino lægger sig dermed op ad årgangene 1995, 1997, 2004, 2006, 2007 og 2010 som er de seneste års topårgange.
Vi har benyttet lejligheden til at opdatere vort årgangsskema med de seneste årgange. Du kan se mere her: Vin - Årgangsskema

21
feb.

Chianti Classico 2012.

Også Chianti Classico årgang 2012 bliver stort, hvis man skal tro prognoserne fra den del af Toscana.
Der er produceret 235.000 hektoliter, hvilket er ca. 16% mindre end i 2011, men kvaliteten er højere.
Hvad der længe så ud til at blive svært lykkedes i den sidste ende. Forklaringen er, at druen Sangiovese er meget tilpasningsklar til skiftende vejrfænomener.
Eksporten steg 10% fra 2011 til 2012, og her er det markederne i USA, Canada og Tyskland, der trækker 80%, og det kompenserer dermed mere end rigeligt for den nedgang, som Chianti Classico oplever i hjemlandet Italien.
Du kan se mere her: Vin - Årgangsskema

21
feb.

Tenuta di Argiano solgt.

Tenuta di Argiano er blevet solgt til en gruppe af internationale investorer.
Ejeren, grevinde Noemi Marone Cinzano har annonceret, at hun sælger sin kontrollerende del af ejendommen, men den bestående ledelse forbliver uændret.
Tenuta di Argiano producerer ca. 120.000 flasker Brunello di Montalcino, og det gør ejendommen til en af de største i området. Flaskerne eksporteres hovedsageligt til England, USA, Danmark og Brasilien.
Ejendommen er en af Toscanas mest omtalte, og den dateres sig helt tilbage til år 1570.
Grevinde Cinzano er den ældste søster af ejeren af Col d’Orcia,Francesco Marone Cinzano. Hvis du synes, at navnet lyder bekendt, så er det rigtigt, for familien ejede det berømte Vermouth-brand gennem mange år.

21
feb.

Champagnesalget faldet.

Champagne salget faldte I 2012 med 14 millioner flasker, svarende til 4,4% efter en dårlige før-jul handel.
Det samlede salg blev på 308,8 millioner flasker, mens man havde ventet et fald til ca. 315 millioner flasker, men det gik altså værre endnu. Faktisk stod det meget skidt til i november og december 2012, hvor faldet var på henholdsvis 6,5% og 8,8%
Når man ser bort fra året 2009, hvor der var krise over hele kloden, så er 2012 det dårligste år siden 2005. Værdien af salget er dog stort set uændret, hvilket skyldes de højere priser på de dyre dråber.
Selv om salget internt i Frankrig også falder med 5,6%m så er det fortsat Frankrig, der står for den største aftagning af dråberne med 55,5%, svarende til 171,4 millioner flasker.

17
feb.

Nyt om vin.

Vi har fået meddelelse fra The Wine Company om, at Giovanni Manzone's vine fra Piemonte er tilbage i Danmark.
Importen varetages nu af The Wine Company, hvor udvalget er 2 Barbera d'Alba og 3 Barolo'er.

1
feb.

Italiens største vine - 14. afsnit er klar til download

Serien "Italiens største vine", der er en gennemgang af alle Italiens største og mest betydningsfulde vine fra alle vinregionerne fortsætter i denne uge. Vi fokuserer på alle de vine, der har gjort en forskel. I denne uge fokuserer vi på Amarone della Valpolicella fra producenten Bertani - Måske den første Amarone, helt sikkert det mest omfattende afsnit i serien indtil videre..

Lige nu finder du 14. afsnit sammen med det indledende afsnit, oversigt over alle afsnit samt de 13 første afsnit, hvis du følger linket. Det ligger klar til download.

Serien "Italiens største vine" - kun tilgængelig på Vinhulen.dk

Afsnittene vil blandt andet have følgende, faste indhold:
• Historien om den specifikke vin
• Foto af etiketten (hvor det er muligt)
• Historien om vinproducenten
• Første årgang af vinen
• Druesammensætning
• De vigtigste tekniske detaljer om vinen (gæring, fadlagring, flaskelagring m.v.)
• Bedste årgange
• Holdbarhedspotentiale/optimalt nydelsestidspunkt (evt. producentens egen vurdering)
• Hvor kan du købe vinen/prisen på vinen

Du finder nuværende og kommende afsnit her: Italien største vine

Download 14. ITALIENS STØRSTE VINE - AMARONE DELLA VALPOLICELLA - BERTANI

Se indholdsfortegnelse over alle afsnit du kan downloade her:

Download ITALIENS STØRSTE VINE - OVERSIGT OVER AFSNIT

Du skal ikke være nervøs over, at du skal indtaste dit navn og din mailadresse, inden du kan downloade afsnittene. Det skyldes, at databasen bare lige tjekker, at du modtager nyhedsbrevet, inden du får lov at downloade. Formularen er helt sikker!


1
feb..

Gode råd om vin!

Vi har opdateret siden "gode råd om vin". Vi behandler emnet karafler - er de egnede til at ilte vin, eller skal du vælge noget andet. Er de gode på bordet? Desuden har vi opdateret boglisten med flere gode bøger om vin.
Se mere her: Gode råd om vin

1
feb.

Michael Symington er død.

Michael Symington, der ledede familien portvinsforretning efter 2. verdenskrig er død i en alder af 87 år.
Michael var far til den nuværende formand for Symington, Paul Symington. Michael Symington ledede dynastiet fra 1965 til 1990 sammen med broderen Dominic og fætrene Ian og James. Sammen førte de brandet Symington frem til en fremtrædende position på portvinsmarkedet.
Virksomheden er i dag de største i portvinsbranchen, og de ejer Graham’s, Cockburn’s, Dow’s, Warre’s and Quinta do Vesuvio. Samtidigt er de Douro dalens største vinmark ejere.
Michael Douglas Symington, født i 1925, var efterkommer til Andrew James Symington, der forlod Glasgow i 1882 for at begynde familiens portvinseventyr. Han indledte sin karriere sammen med faderen og en onkel i 1947 i en svær økonomisk tid, men gennem hårdt arbejde og kvalitet var virksomheden stærk, da 1960'erne viste økonomisk vækst.
De største bedrifter gennem det lange liv var købet af Grahams i 1970 og deltagelsen i en lille gruppe med det formål at råde den britiske ambassadør i Lissabon omkring situationen i Porto.
Michael Symington havde selv den største glæde i 1998, da han købte Quinta da Nossa Senhora tilbage, hvilken virksomheden tidligere i 1890'erne havde frasolgt på grund af økonomisk svære tider.

1
feb.

Italienske vine i tysk Top 50!

Det tyske magasin Weinwirtschaft har vurderet deres opfattelse af verdens bedste vine i genrene rød- og hvidvine. De har lavet en Top 50, og her finder vi en del italienske rødvine:

2) Rocca delle Macìe, Chianti Classico 2010
4) Brolio, Chianti Classico 2010
6) Poggio delle Faine, Poggio delle Faine 2007
7) Guado al Tasso, Bolgheri Rosso Il Bruciato 2010
12) Tenimenti Angelini, Brunello di Montalcino Val di Suga 2007
17) Botter, Salice Salentino Il Tauro 2009
19) Maculan, Brentino 2009
21) Zonin, Valpolicella Ripasso 2010
28) Caruso & Minimi, Corte dei Mori Rosso Etichetta Bianca 2011
30) Altesino, Brunello di Montalcino 2007
32) Allegrini, Palazzo della Torre 2008
42) Tenuta dell’Ornellaia, Le Volte dell’Ornellaia 2010
45) Castello Banfi, Centine 2010
47) Caparzo, Brunello di Montalcino 2007

Vi finder også en Top 50 over hvidvine, og her er Italien også godt med:

5) Terlano, Alto Adige Sauvignon Quarz 2010
7) Alois Lageder, Alto Adige Chardonnay Löwengang 2010
17) Ca’ dei Frati, Lugana I Frati 2011
28) Cortegiara, Chardonnay 2011
35) Librandi, Critone Val di Neto 2011
37) La Toledfana, Gagi del Gavi 2011
38) Duca del Frassino, Soave Classico 2011
45) Alois Lageder, Alto Adige Chardonnay 2011
47) Planeta, Chardonnay 2010

25
jan.

1 ny kanonvin til spotpris

Sidste uges vintest gav 1 ny italiensk vin med kanonvin til spotpris.
På Vinhulen.dk gør vi en dyd ud af at bringe dig nyheder om vin, hvor prisen er langt lavere end kvaliteten, og nu er der en ny vin i fælden :-) Denne gang er udgiften kr. 96 pr. flaske v/6.
Se mere her: Kanonvin til spotpris

25
jan.

Italiens største vine - 13. afsnit er klar til download

Serien "Italiens største vine", der er en gennemgang af alle Italiens største og mest betydningsfulde vine fra alle vinregionerne fortsætter i denne uge. Vi fokuserer på alle de vine, der har gjort en forskel. I denne uge fokuserer vi på Langhe Nebbiolo Sori Tildin fra producenten Gaja - i sandhed en berømt vin over hele verden.

Lige nu finder du 13. afsnit sammen med det indledende afsnit samt de 12 første afsnit, hvis du følger linket. Det ligger klar til download.

Serien "Italiens største vine" - kun tilgængelig på Vinhulen.dk

Afsnittene vil blandt andet have følgende, faste indhold:
• Historien om den specifikke vin
• Foto af etiketten (hvor det er muligt)
• Historien om vinproducenten
• Første årgang af vinen
• Druesammensætning
• De vigtigste tekniske detaljer om vinen (gæring, fadlagring, flaskelagring m.v.)
• Bedste årgange
• Holdbarhedspotentiale/optimalt nydelsestidspunkt (evt. producentens egen vurdering)
• Hvor kan du købe vinen/prisen på vinen

Du finder nuværende og kommende afsnit her: Italien største vine

Download 13. ITALIENS STØRSTE VINE - SORI TILDIN - GAJA

Du skal ikke være nervøs over, at du skal indtaste dit navn og din mailadresse, inden du kan downloade afsnittene. Det skyldes, at databasen bare lige tjekker, at du modtager nyhedsbrevet, inden du får lov at downloade. Formularen er helt sikker!


20
jan.

Vinsmagning med Vinhulen.dk

Vinhulen.dk afholder selvfølgelig vinsmagninger. Det har vi gjort gennem en del år efterhånden. Nu har vi bare opdateret vort program til 2013-niveau.
Nogle smagninger er udgået, mens andre er kommet til. Vi har smagninger i alle kategorier - italiensk vin, Rhone, Bordeaux, Champagne og portvin.
Som noget relativt nyt kan du også bestille vinsmagning til polterabend, jubilæum eller fødselsdage. Det har vi ikke gjort i før, men vi prøvede det, og fandt det utroligt festligt og inspirerende, så det vil vi gerne tilbyde andre brugere også, hvis i kender nogle, der skal giftes eller skal fejres på anden måde, og det skal gøres med vin...
Du kan vælge mellem mere end 15 forskellige smagninger - noget for alle!
Du behøver ikke at holde dig til vore forslag. Du kan selv komponere dine ønsker. Vi tilbyder lige det, som du gerne vil ha'!
Se mere her: Vinhulen.dk - Vinsmagning

18
jan.

Italiens største vine - 12. afsnit er klar til download

Serien "Italiens største vine", der er en gennemgang af alle Italiens største og mest betydningsfulde vine fra alle vinregionerne fortsætter i denne uge. Vi fokuserer på alle de vine, der har gjort en forskel. I denne uge fokuserer vi på Brunello di Montalcino Riserva Tenuta Greppo fra producenten Biondi Santi.

Lige nu finder du 12. afsnit sammen med det indledende afsnit samt de 11 første afsnit, hvis du følger linket. Det ligger klar til download.

Serien "Italiens største vine" - kun tilgængelig på Vinhulen.dk

Afsnittene vil blandt andet have følgende, faste indhold:
• Historien om den specifikke vin
• Foto af etiketten (hvor det er muligt)
• Historien om vinproducenten
• Første årgang af vinen
• Druesammensætning
• De vigtigste tekniske detaljer om vinen (gæring, fadlagring, flaskelagring m.v.)
• Bedste årgange
• Holdbarhedspotentiale/optimalt nydelsestidspunkt (evt. producentens egen vurdering)
• Hvor kan du købe vinen/prisen på vinen

Du finder nuværende og kommende afsnit her: Italien største vine

Download 12. ITALIENS STØRSTE VINE -BRUNELLO DI MONTALCINO RISERVA TENUTA GREPPO - BIONDI SANTI

Du skal ikke være nervøs over, at du skal indtaste dit navn og din mailadresse, inden du kan downloade afsnittene. Det skyldes, at databasen bare lige tjekker, at du modtager nyhedsbrevet, inden du får lov at downloade. Formularen er helt sikker!


18
jan.

Trinchero fra Piemonte fjerner navnet.

Trinchero fra Piemonte har været nødt til at fjerne navnet fra etiketten efter trusler om juridisk slagsmål fra Sutter Home brandet, forlyder det internationalt.
Websitet hos Houston Press siger, at Trinchero Family Estates, det californisk baserede vineri der fremstiller Sutter Home og Trinchero Napa Valley, har skrevet til den italienske producent og truet med søgsmål.
Monica Riessent, eksportdirektør hos Barbera d'Asti producenten, siger, at producenten ikke har råd til et slagsmål mod storebror i USA. Den amerikanske producent ville gerne tillade Trinchero at sælge deres vin i USA, men det blev på betingelse af, at etiketten blev lavet om.
Hverken Trinchero (Piemonte) eller Trinchero Family Estates har uddybet forholdet yderligere.

18
jan.

2012 bliver vintage år i Champagne!

Champagneproducenterne har erklæret, at 2012 bliver et vintage år - inkl. Dom Perignon og Philipponnat.
Tidligere forlød det ellers, at det havde været en af de værste vækstsæssoner i mands minde med frost i april, haglstorme og en af de vådeste somre, men nu er man altså meget optimistiske alligevel. Meget er blevet bedre lige inde høsten, og man har indhentet det meste af det tabte terræn.
Varmen var stærk i august, og det har virkelig sat skub i tingene. Udbyttet var forsat lavt, men kvaliteten af de relativt få druer viser sig at være fantastisk.
Koncentrationen af duft, det naturlige sukkerindhold i druerne og syren sidder lige i skabet. Basevinen udviser rigdom, og syren er perfekt til at lave fantastisk Champagne med potentiale.
Specielt Pinot Noir druer trives i år, og det er jo 1 af de 3 druer, der er tilladt i Champagne. Sådan lyder det fra Philipponat, og både Boizel og Tarlant er enige.
Gennemsnitligt høstudbytte i 2012 ligger på lidt under 9.000 kg. pr. hektar. Det højest tilladte udbytte er 11.000 kg. pr. hektar.

18
jan.

2 nye kanonvin til spotpris

Sidste uges vintest gav 2 nye italienske vine med kanonvin til spotpris.
Hermed er året skudt i gang med gode dråber til fornuftige priser. Den ene vin til bare kr. 50 og den anden til kr. 120.
Se mere her: Kanonvin til spotpris

11
jan.

Årets "Kanonvin til spotpris" 2012!

Vinhulen.dk er klar med de bedste vine til prisen, vi testede i 2012!
Vi har lavet en specialside med de allerbedste vine til prisen, som vi havde smagsløgene over i det forgangne år.
Vinene er inddelt i katagorierne italienske vin, Bordeaux, Rhone, Champagne og portvin...
Siden er online
Se mere her: Kanonvin til prisen 2012


11
jan.

Quinta da Romaneira solgt.

Quinta da Romaneira, en af Douro dalens største ejendomme, dækkende 400 hektarer med 85 hektarer tilplantet med vin, er blevet solgt af investeringsgruppen IDI.
Købet blev afsluttet ultimo 2012, men køberen er endnu ikke afsløret. Det er dog bekræftet, at AXA Millésimes chefen Christian Seely har øget sin andel af aktier og fortsætter med at køre ejendommen.
Antonio Agrellos fortsætter som vinkonsulent.
Seeley er også fortsat i spidsen for Quinta do Noval.
IDI købte ejendommen i 2004 for 11,8 mio. euro og har siden investeret voldsomt i ejendommen og blandt også bygget et hotel på ejendommen. Gennem de sidste 2 år er antallet af solgte flasker 3-doblet - ganske imponerende.

11
jan.

Chateau Calon Ségur får ny direktør.

3. cru Bordeaux slottet Chateau Calon Ségur har fået ny direktør. Det er Laurent Dufau, der før var negotiant hos Balande & Méneret.
Slottet blev købt i juli 2012 sammen med søsterslottet Chateau Capbern Gasqueton for ca. 1,2 mia. kr. af det franske forsikringsselskab Survanir Assurances fra Hélène de Baritault de Carpia, datteren af den afdøde ejer Denise Capbern-Gasqueton.

11
jan.

Dievole og Poggo Landi er blevet solgt.

Toscanske Dievole og Poggo Landi er blevet solgt til den argentiske milliardær, Alejandro Pedro Bulgheroni, der i forvejen ejer en række vinejendomme i Argentina, Uruguay og Californien.
Nu har Bulgheroni altså købt 2 toscanske vinerier.
Dievole er beliggende 15 km. nord for Siena i Toscana. Ejendommen rummer 80 hektarer vinmarker og olivenproduktion samt et luksus ressort.
Poggio Landi ligger i den lille by Montalcino og er på 134 hektarer, hvoraf de 25 har med vin at gøre. Poggio Landi tilhørte før Stefano Cinelli Colombini, der i dag ejer Fattoria dei Barbi.
Fremover vil begge ejendomme – Dievole og Poggio Landi – have ny leder i form af Alberto Antonini, der i flere år har virket for milliardæren på hans vinejendom i Uruguay – Bodega Garzon.
Den daglige drift på Fattoria dei Barbi forbliver uændret.

11
jan.

Priserne stiger på vin!?

Normalt viderebringer vi ikke nyheder, når det kommer til forudsigelser omkring prisudviklingen på vin – altså vin som investeringsobjekt. Det er nemlig som udgangspunkt mod vinens sande natur – den skal nemlig drikkes og nydes - og ikke spekuleres i.
Men, undtagelsen bekræfter reglen. En gruppe der hedder Wine Investment Fund forudsiger, at ”fin” vin kan stige med helt op til 14% ved udgangen af 2013 i forhold til udgangen af 2012.
Det skyldes ifg. Wine Investment Fund, at den økonomiske ustabilitet i 2012, det fejlslagne en primeur salg i 2012 samt mange institutionelle investorer nu er forbi, og solen vil skinne i 2013.
Wine Investment Fund finder, at vinene måske kan stige helt op til 25% inden udgangen af 2013.
Nå, hvis du nu er vinelsker og gerne vil tjene lidt penge, så synes jeg, vi skal prøve at se lidt på et konkret eksempel for at finde ud af, om du skal drikke vinen eller handle med den 
Lad os antage at du i 1994 var så heldig at indkøbe en flaske Chateau Margaux 1992, som du faktisk dengang kunne købe til kr. 248,00 – endda i et supermarked! Der var priserne rigtigt lave!!
Nu skriver vi så de kr. 248,00 frem til 2013 værdi. Det svarer til, at du har givet kr. ca. kr. 430, hvis du skal sammenligne med 2013-niveau. Men, så skal vi jo også huske, at du kunne have fået forrentet pengene i f.eks. obligationer, såfremt du ikke havde investeret dem i vin. Lad os bare sige, at du kunne have modtaget 5% i gennemsnit over årene. Så var de kr. 248 blevet til kr. ca. kr. 627 i dag.
Nu er det store spørgsmål så, hvad en flaske Chateau Margaux 1992 koster i dag? Ja, det svinger meget, men den kan faktisk erhverves fra kr. 1.300 ved køb fra private. Ergo må man sige, at netop denne flaske var en god investering, da eksemplet er fra en tid, hvor vinmarkedet var virkelig presset og man kunne gøre en god handel, hvis man havde kontanterne. Generelt er det svært at blive rig på at investere i vin. Men Chateau Margaux 1992 var en solstrålehistorie. Problemet er så bare, at det var en ”tynd” årgang, og vinen ikke længere er i topform, men det er så en anden historie  Hvis du endelig skal tjene penge på vin, så find den supergode men ukendte vin i den gode årgang og køb den, inden andre gør det. Når den så bliver berømt, så vil du opleve bladguld på carporten…

5
jan.

Årets vine 2012!

Vinhulen.dk er klar med de bedste vine, vi testede i 2012!
Vi har lavet en specialside med de allerbedste vine, som vi havde smagsløgene over i det forgangne år.
Se mere her: Topvine 2012