Viniditalia 2010



Dette års Viniditalia havde fået nyt sted efter et par gode år på Marketenderiet i Valby. I år var lokationen flyttet til Tivoli i den fine Lumbye Salen - I ved ham med Champagnegaloppen...
Det var ganske fine rammer for de ca. 25 udstillere med vine, vinjournalistik, delikatesser, restaurant, supermarked og gastronomi.

I år var udstillerne følgende:

AtomWine
Brunellovin
Distinto Vinimport
Domaine Brandis
Fattoria San Michele a Torri
Gastronomia Italia
Kjær & Sommerfeldt
Langhe Vine
Laudrup Vin & Gastronomi
Le Papillon Vinimport
Lundens Vin Kompagni
Michael Jepsen Vinimport
Niche Vine
Piemonte Vine & Delikatesser
Agriturismo Il Bricco
Restaurant Fabio
Solarex Wines
Supermarco / Ello Food ApS
The Wine Company ApS
U & Wine
Vinhulen v/ Michael Christensen
Viniropa
Wineimporters
www.wine.dk A/S

Sådan en weekend havde et sted mellem 900 og 1000 personer valgt at lægge vejen forbi Viniditalia 2010, som i den grad er blevet en årlig begivenhed, hvor os med kærlighed og hang til italiensk vin mødes og sludrer over en kop vin og smager de nye årgange fra producenterne. Det er både hyggeligt og festligt, og igen i 2010 var arrangørerne Langhe Vine og Domaine Brandis.
De gør det så godt, at der nok bliver tale om genvalg uden modkandidater :-)


Christine og Fabio fra Restaurant Fabio, som er et besøg værd!

Viniditalia havde valgt et godt sted til vinmessen - god plads og god akustik. Der var fyldt op på alle smagningssessionerne på nær den 1. session fredag. Der manglede lidt spytbakker rundt omkring på bordene, og det kan være lidt af et problem, når mange gerne spytter ud for at undgå at dingle fra vinmessen :-)
Rart også at have en vinmesse med mange deltagere i form af piger. Det giver nemlig lidt mere spredning, da mange af kvinderne går højt op i bobler og hvide vine, mens mændene er mere til de røde vine.

Det er også blevet en tradition, at Vinhulen.dk udskænker nogle "museumsflasker" for publikum. Det er italienske vine af lidt ældre årgang, så publikum kan smage noget vin med alder - flere gange med lidt for meget alder, men i år var vi skarpe. Thomas Elkjær havde i undertegnedes fravær valgt at satse på vine, som lå i den bedre ende af kvalitetsspektret, og der var efter forlydende flere som fik en forrygende oplevelse med SuperToscanere og gode Chianti Classico vine - selvfølgelig med 3 glas i rating.


SuperMarco i gang med at forberede små lækkerier til gæsterne!

MEN, vi deltog jo for at vurdere de vine, som blev udbudt på de forskellige stande af de deltagende vinhandlere, og nedenfor ser du vore betragtninger...

The Wine Company Aps bød bla. på en ganske fin Langhe Arneis 2008 og flot Barbaresco Santa Stefano 2006 fra Castello di Neive og flot Brunello di Montalcino 2004 fra Poggio Il Castellare. Samme producent havde også en superflot Cervio Sant'antimo 2007.

Hos Laudrups Vin fandt vi vinene fra Franz Haas fine med Manna 2007 som den mest spændende.
Brunello di Montalcino 2004 fra Caprili var med sine kr. 300,00 "Kanonvin til spotpris". Vi faldt også for vinene Il Borro 2006 og Cube Rosso 2007. Sidstnævnte flot til prisen på kr. 65,00. br>

Gæsterne hælder selv op - nej, det er kun vand.

Atomwine havde inviteret vinproducenter med som fortalte om og skænkede egne vine. Cinzia Nerli fra Le Macciole skænkede bla. Paleo Rosso 2005 som holdt vanligt højt niveau, Jurij Fiore fra Poggio Scalette har lavet en rigtig flot Il Carbonaione 2006.
Vi var også glade for Langhe Nebbiolo 2007 og Barbera d'Alba 2007 fra Sottimano, og Chianti Classico Riserva " Petresco" 2006 fra Le Cinciole gled ned med stort behag.


Atomwine i topform og thumbs-up!

Niche vine har bla. topproducenter Vnetti fra Castiglione Faletto i sortimentet og den smagte Barolo Brunate 2003 skuffede ikke vores forventninger.

Lundens Vin kompagni serverede Barolo Gramolere og Gramolere Bricat i forskellige årgange fra Giovanni Manzone i Monforte d`Alba. Super dejlige vine fra denne lille kvalitetsproducent.


Ole fra Lundens Vin Kompagni A/S taler varmt om producenten Manzone!

Hos Langhe vine fandt vi Roero Arneis 2009 fra Fabrizio Battaglino og Pinot gris ”eleve en barriques” 2008 og Gewürtztraminer 2008 fra Lo Triolet ganske fine.

Fra Michael Jespsen Vinimport fandt vi bla. Stefano Chioccioli Selection line nydelige over en bred kam.
Fra Poderi dei Bricchi Astigiani vinen Barbera d' Asti Superiore Bricco del Perq, som er en kanonvin til prisen kr. 100,00.

Hos Wineimporters bed vi mærke i et par spændende vine fra Syditalien - Faro Palari 2006 fra Az. Palari og Rosso del Soprano Faro 2007 fra samme producent - en supersicilianer. Også ES Primitivo Di Manduria 2007 fra Gianfranco Fino. På samme stand fandt vi super Veneto huset Alselmi, hvis vine holder et meget højt niveau og Volpe Pasini fra Friuli, hvis vine er rigtig dejlige.

Solarex Wines serverede bla. producenten Eraldo Viberti Barolo vin i årgang 2001-03-04, selvfølgelig forskellige, men kvaliteten fejler bestemt ikke noget.
Huskes for fremragende kvalitet skal også Recioto della Valpolicella 2004 fra Veneto producenten Recchia.


Det er vigtigt, at de små tidligt lærer vinens glæder :-)

Brunellovin havde heldigvis også i år Brunello producenten Pertimali`s vine med. Brunello 2005 er en lækker vellavet vin og riservaen fra 2004 er fantastisk. Pertimali's vine må siges at holde niveauet år efter år, men det er klart, at en riserva 2004 rummer noget ekstra fra dette fabelagtige år i Montalcino.

Fra Distinto Vinimport skal nævnes Vermentino di Gallura ”Monteroro” 2008 fra Sella&Mosca som er en behagelig vin men også Brunello di Montalcino ”Madonna del Grazie” 2004 fra producenten Il Morroneto, som er en super flot vin. Det samme må også siges om den almindelige Brunello di Montalcino fra 2004.
Vi var også glade for producenten Pietro Caciorgnas Etna Rosso N'Anticchia 2006 til kr. 369,00.
Slutteligt kan vi ikke komme udenom Rocca di Frassinello 2005, som er en super flot vellavet vin.

Fra Domaine Brandis fandt vi Luciano Sandrones Barbera d`Alba 2006 ganske lækker og Nebbiolo d`Alba Valmaggiore 2007 er også en ganske fin vin. Felsinas Chianti Cl. Rancia og Fontalloro begge fra 2006 er som oftest flotte vellavet vine - også i nærværende årgange.


Tom Brandis hælder vin op til Thomas og Frank fra Vinhulen.dk

Hos Piemonte Vine & delikatesser fandt vi en rigtig fin Gavi 2008 fra Borgogno.
Samme forhandler bød på god kvalitet af Barbaresco og Barolo fra Borgogno.

Youandwine præsenterede nye årgange af Friuli producenten Dorigo, hvor både sauvignon blanc og Traminer er fine harmoniske vine. Endvidere kunne man stifte bekendskab med en flot struktureret Chianti Cl. Riserva fra Podere Casanova.
Frank hæftede sig ved vinene Moscato Spumante fra Cantico til kanonprisen kr. 69,00 sammen med Giribaldis Barbera d'Alba Rie' 2006 - også med kanonvin til spotpris på kr.99,00.
Det forlyder, at også Giuseppi Lonardi's Priviligia Rosso Veronese 2006 og Montresor's Amarone della Valpolicella Crosare 2003 er værd at eje.


Stemningsbillede fra Lumbye salen.

Viniropa bød bla. på Friuli producenten Ronco del Gelsos vine som generelt holder højt niveau, hvilket man også må sige gælder Chiappinis Guado de Gemoli 2005. Slutteligt kunne man fredag møde Sergio Germano som præsenterede en perlerække at hans Barolovine, som er mellem de bedste fra Serralunga d`Alba. En super lejlighed til at hilse på Sergio, som vi har kendt i mange år.
Generelt må vi sige højt, at der står Ettore Germano på mange af minderne fra denne smagning hos Viniropa. En perlerække af vinene fra Germano var med denne weekend, og de holder bare høj klasse, indiskutabelt. Lad os også nævne Dolcetto d'Alba Pra di Po 2008, som er rigtig flot til prisen.

Hos www.Wine.dk må vi fremhæve producenten Terlan fra Alto Adige. Deres hvide Sauvignon Blanc Winkl 2008 er super god og med deres Quarz 2006 kommer vi helt op i superligaen - klart festivalens bedste hvidvin. Mod betaling kunne man endvidere smage Massolino Parafada 2005, som er en ganske fin Barolo samt Tedeschis Monte Olmi Amarone della Valpolicella 2004, som er en lækker vellavet vin.

Hos Kjær & Sommerfeldt bed Frank mærke i producenten Mazzei's Zisola 2007, som er rigtig god til prisen kr. 169,00


Yderligere stemningsbillede fra Lumbye salen.

Hos Gastronomia Italia fandt vi producenten Sasso di Sole med Brunello di Montalcino Riserva 2004 af væsentlig klasse!


Vin skal skænkes rigtigt, og mange nysgerrige ser til....

Slutteligt fandt vi hos Le Papillon Vinimport Malviras Roero Arneis 2008 og Roero Superiore Trinita 2004 på vanligt højt niveau, hvilket også galt Pietro Rinaldis Barolo Mongvigliero 2005.

Vi glæder os allerede til næste år.



Copyright 2010
Vinhulen.dk