

Generelt må vi konstatere, at man får, hvad man betaler for. Der er kvalitetsmæssigt et spring mellem kr. 55 og kr. 65. Dog lykkes det enkelte at gøre kvalitetsmæssigt opmærksom på sig selv i forhold til prisen. Her skal fremhæves producenten Zenato, som indtager en fornem 4. plads til kr. 70,00. Producenten har valgt at deklassifisere Amaronen i denne årgang, og det kan straks mærkes på Valpolicella'en. Hæder til OK Vin Import.
Producenten Bennati fra importøren J.E.Nielsen må også siges at gøre det godt med en 8. plads til kr. 65,00.
Skal der drages en fair konklussion på sådan en temasmagning, så må det være, at hvis man ønsker at ofre en 50 kroneseddel på en flaske Valpolicella, så får man en vin i den lette, frugtige ende, som egner sig til sommerens varme og de lette retter.
Skal vinen hæve sig op på niveau, hvor den kan drikkes uden fødevarer, går grænsen neutralt sat omkring kr. 75,-.
Ønsker man en oplevelse og en overbevisende vin af typen, så må lædderet udsættes for en dræning af omkring kr. 100,- eller derover...
4 vine var desværre nødt til at udgå med defekt. Beklageligt - men det er helt naturligt og umuligt at undgå...
| 01 | Valpolicella Classico Sup. "Caterina Zardini" , Campagnola, Veneto | 2002 | 99,00 | Toscavini | ![]() ![]() |
19.11.2005 | Violet og helt tæt. Lækker, sødmefuld, krydret duft med kaffe og mørke bær. Smagen er tæt og fyldig med mørke, krydrede kirsebær og en fast frugtsyre med greb. Smager også af træ og vanilje fra fad. Fyldig og robust og godt med tannin. Holdbar med rimelighed. |
| 02 | Valpolicella Classico Sup. "Le Sassine" , Le Ragose, Veneto | 2002 | 95,00 | Carlo Merolli | ![]() ![]() |
19.11.2005 | Rubinrød. Animalsk næse med træ og røg og nedenunder en god sødmefuld og krattet duft af mørke bær. Smagen har en let sødmefuld startsmag efterfuldt af mørke kirsebær i krydret islæt. Fast frugtsyre og ret stringent på den fede måde. Kraftfuld smag og gemmenpotentiale. |
| 03 | Valpolicella Classico Sup. "CasalVegri" , Ca La Bionda, Veneto | 2003 | 99,00 | Toscavini | ![]() ![]() |
19.11.2005 | Rubinrød med violette præg. Let lukket næse med nærmest brombær, alkohol, let sødme, træ og røg. Smagen er fyldig og blød med letbitre, mørke bær og en frisk tone med fast frugtsyre. Massiv og saftig palette med ristet præg. Vedholdende og magtfuld med lagringspotentiale. |
| 04 | Valpolicella Sup., Zenato, Veneto | 2002 | 70,00 | OK Vin Import 26200665 | ![]() ![]() |
19.11.2005 | Violet over i sort kerne og tæt. Mørke kirsebær med krydderi og en tone af alkohol ligger i næsen. Smagen er let sødmefuld efterfuldt af mørke, varme kirsebær med en overbevisende kraftfuld, frugtet smag med god, rank frugtsyre og en lang saftig finale. |
| 05 | Valpolicella Classico, Le Ragose, Veneto | 2004 | 75,00 | Carlo Merolli | ![]() ![]() |
19.11.2005 | Violet og lys. Animalsk næse med krudt og kugler og en underliggende sødmefuld krattet/krydret duft - peber. Smagen er ganske let prikkende på tungen efterfuldt af krydret og krattet, intens frugt med ganske let sødme hele vejen ud. Smag af kirsebær og peber. |
| 06 | Valpolicella Classico, Allegrini, Veneto | 2004 | 75,00 | Adriat Vinimport | ![]() ![]() |
19.11.2005 | Violet. Lækker, let sødmefuld og parfumeret næse af blomst og mørk frugt af kirsebær. Smagen har en ganske let sødme efterfuldt af mørke kirsebær i ren frugtstil. Krydret, harmonisk og velstruktureret. Rummer også det kraftfulde med bid og nogen tannin. |
| 07 | Valpolicella, Tenuta Sant'Antonio, Veneto | 2004 | 79,00 | Italian Wines | ![]() ![]() |
19.11.2005 | Rubinrød. Næsen har en krydret tone med peber og søde, røde bær. Meget varm. Smagen er sødmefuld og kryderet med brombær og let gennemsød smag. Fin kraft og let tannin og en god, lang, letbitter finale. |
| 08 | Valpolicella Classico "Corte Litora", Bennati, Veneto | 2003 | 65,00 | J.E:Nielsen | ![]() ![]() |
19.11.2005 | Rubinrød. Duft af træ og røg og uhyre animalsk med let sødmefuld, rød frugt med krydderi og krat. Indbydende. Smagen har let sødme efterfuldt af saftig, krydret kirsebær. Harmonisk med godt bid og sødme hele vejen. tanninholdig og semibitter med god kraft. |
| 09 | Valpolicella Classico, Stefano Accordini, Veneto | 2004 | 75,00 | Le Papillon | ![]() ![]() |
19.11.2005 | Lilla/violet med sort kerne. Duften er let parfumeret og sødmefuld med varme kirsebær og krydrede toner. Et pift af smør. Smagen er let sødmefuld, frisk og varm med krydrede kirsebær, peber og en god saftighed. harmonisk og velstruktureret. |
| 10 | Valpolicella Classico, Guiseppe Lonardi, Veneto | 2003 | 85,00 | U&Wine | ![]() |
19.11.2005 | Rubinrød. Animalsk næse med dufttoner af rose, træ og røg. Duften er meget blomstret. Smagen er meget speciel med næsten udelukkende parfumeret islæt - igen af rose og tulipan. Fyldig og harmonisk vin med lette røgtoner. Vi kom til at tænke på tulipaner. Meget speciel duft- og smagsoplevelse men bestemt dejlig vin. |
| 11 | Valpolicella "Sassi Bianchi" , Crocero, Veneto | 2003 | 70,00 | Carlo Merolli | ![]() |
19.11.2005 | Violet. Sødmefuld, frisk duft med parfumerede bær, peber, krydderi. Varm og indbydende. Smagen er frisk og saftig med mørke kirsebær, peber og en fast frugtsyre. Lang, vedholdende smag med nogen tannin. God længde. |
| 12 | Valpolicella Classico, Montresor, Veneto | 2004 | 55,00 | U&Wine | ![]() |
19.11.2005 | Violet og dyb. Sødmefuld og lækker frisk, krydret duft med kirsebær. Smagen har en let sødmefuld palette med krydrede, røde bær og en let, mørk pebret tone og næsten lakrisal. Fast frugtsyre og let tannin. |
| 13 | Valpolicella Classico, Corte Lenquin, Veneto | 2003 | 50,00 | JVS | ![]() |
19.11.2005 | Violet. Frisk næse med hindbær og kirsebær. Ret ren og med lækker sødme. Smagen er varm og let sødmefuld i starten. Efterfølges af røde bær i en let, frugtet stil. Meget frisk og slutter let frugtsyreholdigt. Kræver mad. |
| 14 | Valpolicella Classico "Volpare", La Giaretta, Veneto | 2004 | 59,00 | Domaine Brandis | ![]() |
19.11.2005 | Dyb violet. Intens, varm, sødmefuld duft der er krydret med mørke, let marmeladeagtige, kirsebær. Krydret, frugtsyreholdig smag med rød frugt. Letfremkommelig og nidt neutral genre med meget krydret og krattet smag. |
| 15 | Valpolicella Classico "Ca Bussia", Boscaini, Veneto | 2004 | 55,00 | JVS | ![]() |
19.11.2005 | Violet. Frisk duft af vilde jordbær, kirsebær og et citruspift. Smagen er frisk og krattet med peber og røde bær. God, fast frugtsyre. Let og ret frisk med god balance og let tannin i finalen. |
| 16 | Valpolicella Classico, Recchia, Veneto | 2003 | 54,00 | Nils Rask | ![]() |
19.11.2005 | Violet og dyb. Varm og lidt mørk kirsebærduft. Meget imødekommende. Smagen er let sødmefuld med let piblen på tungen og smag af kirsebær. Let fylde og relativ kort finale med frugtsyret præg. Afgjort til mad. |