JULEPORTVINEN 2003

DE GODE FORSLAG

I denne søde juletid er det i mange familier en tradition at der skal hjembringes en portvin af en eller anden mere eller mindre tilfældig karakter. Ofte vælger man nok en traditionel billig vin for at få det overstået, så man har, hvis nogle gæster skulle ønske et lille glas portvin. Vi påstår, at man for en lille merinvestering på 30-50 kr faktisk kan få en flaske som i den grad vil glæde smagssanserne og naturligvis gæsterne i juledagene.

Vi har fra vores smagedatabase hentet 2 af de vine frem, som vi så absolut mener giver mest udbytte for prisen, samtidig med at vi også vurderer dem til at være perfekte netop til julens desserter samt nødde/kage/slikborde mv.

Calem Colheita 1991
Forhandles af Bilka/Føtex til ca. 69,-/79,-
Denne portvin som sælges til noget der ligner spotpris vandt tidligere på året 6 glas i Politiken. Her er vi helt enige. Vi har smagt den adskillige gange og vurderer den til at være det bedste portvinskøb til prisen i Danmark i øjeblikket. Tænk sig en 12 år gammel portvin til denne fantasipris.
Pris alene gør det ikke. Denne colheita er fra én bestemt årgang som en colheita jo skal være. Lagret på små fade i minimum 7 år. Denne Calem '91 er blød, rund og harmonisk. Farven er klar mørk teglsten. Smagen har tørrede abrikoser, marcipan og mandler i den lange finale. Nyd den til kagen, nødderne el. desserten. Eller bare som hyggevin.

Burmester 10 års Tawny
Forhandles af Philipson Wine, kr. 79,95 v/12 fl.
Endnu en Tawny. Denne gang et blend af forskellige årgange som i gennemsnit giver denne vins indhold en alder på minimum 10 år. Vinen er lys, næsten elegant gennemsigtig. Man bemærker straks den imødekommende fadsmag på den positive måde. Vinen er sød og delikat. Lækker med undertoner af vanilie og citrusfrugter. Lidt eksotisk og feminint. Alt i balance. Også denne vin giver fuld valute for pengene.

Hvis man gerne vil holde sig i genren med Colheita og Tawny kan nedenstående vine også anbefales :

Kopke Colheita 1995, Aldi, kr. ca. 69,-
Dow Colheita 1995, Statoil Ica Express, kr. 49,95 for 50 cl.

Skal smagsnuancerne istedet være friske og frugtige, mørke vine som giver en mere vinøs end elegant oplevelse kan vi anbefale følgende:

Burmester Quinta nova LBV 1997, Philipson Wine, 79,95 v/12 fl.
Calem LBV 1997, Bilka/Føtex, kr. ca. 75,-
Dow LBV 1997 50 cl., Statoil Ica Express, kr. 49,95
Porto Pocas LBV 1997, Coop, kr. 89,95
Sao Pedro vintage 1998, Alta, 69,95

Derudover forekommer det soleklart, at alle Vintage Port er særdeles velegnede til julen små stunder, hvor man enten forfalder til ren meditation eller ønsker at kræse ekstra om gæsterne. Vælg dog altid Vintage Port med et vist antal år på bagen. Friske portvine er altså ikke egnet/beregnet til konsumering med det samme. Vælg Vintage Port med 10-15 år på bagen, og skal det være endnu bedre, kan du med fordel vælge en topproducent (se anden side), der er endnu ældre.

God fornøjelse....

A professional and reliable gucci store online, louisvuitton outlet store, Christian Louboutin outlet bags, louisvuitton outlet store and Coach Outlets shopping store, providing a variety of hot selling discount chanel outlet bags, discount Louis Vuitton bags and cheap beats By Dre at reasonable nitrocellulose, Monster Headphones, beats by dre discount, coach outlets store online and cheap gucci outlets online.