MARCHESI ANTINORI
SMAGNING AF NYE ÅRGANGE AF SUPERPRODUCENTENS VINE Barolo 2011

Arrangeret af Chris Wine Danmark A/S på La Trattoria del Bosco i Gentofte

Noget der altid holder Vinhulen.dk til ilden og giver mod på at skrive om vin er særlige smagninger, hvor en producent stiller op i Danmark og giver smagerne mulighed for at smage alle vinene fra produktsortimentet.

Det er ikke muligt, når det drejer sig om Marchesi Antinori - for der er rigtigt mange vine fra mange forskellige steder i Italien. Oprindelig en producent fra Toscana, men tiderne har givet Antinori glæde ved udlængsel, og det skal denne artikel også handle om. Barolo 2011

Vinhulen.dk var sat i stævne på La Trattoria del Bosco i Gentofte den 18. september 2013 til en hyggelig frokost til at ledsage de fremragende vine. Ejeren af La Trattoria del Bosco, Antonio, sørgere for, at vi hverken manglede mad eller drikke. Læserne på Vinhulen.dk vil vide, at vi tidligere har anmeldt trattoria'et i en særlig artikel. Har du lyst at læse denne, kan du finde den her: La Trattoria del Bosco

I dagens anledning havde Chris Wine Danmark A/S fået Antinori’s Export Manager Elena Capobianco til at komme og fortælle om Antinori's vine og filosofien bag vinhuset. Selvom hun indtil for et år siden repræsenterede huset i USA, fik hun hurtigt fanget det fremmødte danske publikum på en regnvejrsdag i Gentofte.

Antonori, der netop har fået tilføjet den 27’ende generation i sin tid som vinproducent udmærker sig ved, at familien egentlig ikke behøver at lave vin for at tjene penge - dem har de nemlig i forvejen. Så alt hvad de genererer af indtjening bliver geninvesteret i vinproduktionen og deres restauranter verden over.

Til højre ser du den berømte vin Tignanello, som Antinori er verdenskendt for.

Lad os et øjeblik dvæle ved historien bag Marchesi Antinori....

Det hele startede i år 1184, hvor dokumenter viser, at Rinuccio di Antinoro (efternavnet har stået lige siden som oprindeligt ophav til Antinori navnet) producerede vine i Castello di Combiate nær Croci di Calenzano, som du finder i landlige omgivelser udenfor Firenze på vejen til Mugello dalen nord for byen. Barolo 2011

Antinori familien er i 1385 lige så rige som den berømte Medici familie på baggrund af handel med silke, bankvirksomhed lokalt og internationalt og er involveret i politik. På trods af dette er familien fortsat involveret i vinproduktion.

I år 1506 erhverver Niccolò Antinori et palads et par skridt fra katedralen i Firenze, der skal tjene til familiens opholdssted. Det ligger foran Saint Gaetano kirken på Piazza Saint Michele Bertelde på højre side af Arno floden.

Nu springer vi frem til nyere tid. I 1928 laver Marquis Niccolò Antinori Villa Antinori rødvinen med den ide, at Chianti skal kunne lagres og blive bedre med tiden, hvilket var lidt af en revolution på datiden. Straks er vinen centrum for resten af verdens opmærksomhed, og den efterfølges af den hvide i 1931.

Til venstre kan du se den også berømte Guado al Tasso, der stammer fra Bolgheri.

Da Marquis Niccolò Antinori (far til den nuværende præsident Piero Antinori) tager beslutning om at producere hvide vine generelt, vender han sig mod Umbrien, hvor han køber Castello della Sala med 29 gårde og 483 hektarer jord.

I 1961 ansøtter Niccolò Antinori den verdensberømte ønolog (det var han ikke dengang) Giacomo Tachis. Det er en periode med nærmest revolutionsagtige forandringer i vinproduktionen. Antinori familien reviderer blandt andet hele Chianti Classico zonen og sætter alt ind på, at vinmarker er vinmarker, hvor man tidligere dyrkede vindruer på samme jord som grøntsager. Barolo 2011

I 1970 kommer den første flaske Tignanello i et antal af 20.000. 1975 er den anden årgang af vinen, der nu indeholder en lille smule Cabernet Sauvignon. Vinen hed dengang Vigneto Tignanello.

I 1978 producerer Piero Antinori den første årgang af Solaia fra vinmarken af samme navn. På daværende tidspunkt var druesammensætningen 80% Cabernet Sauvignon og 20% Cabernet Franc. Senere kom der også Sangiovese i vinen.

Til højre ser du Chianti Classico Riserva.

I 1985 kommer den første Cervaro della Sala. I 1987 køber familien 325 hektarer vinmarker rundt om Badia di Passignano klostret i Chianti Classico. Året efter produceres den første årgang af Badia di Passignano Chianti Classico Riserva, der kommer på markedet 3½ år senere.

Antinori køber Pian delle Vigne ejendommen med 186 hektarer i 1995. Ejendommen ligger 6 kilometer syd for Montalcino, og den første Brunello di Montalcino introduceres til markedet i år 2000. I 1997 opnår vinen Solaia den hæder, at den er øverst på Winespectators Top 100.

I 2011 ser vinen Matarocchio fra Guado al Tasso ejendommen i Bolgheri dagens lys i årgang 2007. Barolo 2011

Nu er det jo med at holde tungen lige i munden. Hvor mange ejendomme har Marchesi Antinori så i dag? Jo - der er i Chianti Classico ejendommene Peppoli, Tignanello, Antinori nel Chianti Classico og Badia a Passignano.

Hertil kommer Tenuta Guado al Tasso i Bolgheri, Pian delle Vigne i Montalcino, Castello della Sala i Umbrien. Det er sådan de mere traditionelle ejendomme, som familien Antinori ejer.

Hertil kommer ejendommene Fattoria Aldobrandesca og Le Mortelle i Maremma i Toscana. La Braccesca ligger i Montepulciano, og Tenuta Monteloro ligger i Firenze. Så er der Prunotto i Alba i Piemonte og Montenisa i Franciacorta. Tormaresca ligger i Apulien og sidst kan nævnes Santa Cristina, der ligger i Cortona i Toscana. Og nu nævner vi slet ikke de ejendomme, der ligger andre steder i verden!

Med de mange køb rundt omkring i Italien giver Antinori familien sig selv plads til at eksperimentere med at få kvalitet på flasker, og som du kan se af nedenstående smagsnoter, så er de langt henne i retning af det ultimative mål.

Nu er vi så kommet til det tidspunkt, hvor vi giver dig en oversigt over de vine, som Vinhulen.dk havde fornøjelsen af at smage den pågældende dag.

Derfor har vi lavet en lille oversigt over vinene, og så kan du klikke på den specifikke vin, hvor du ønsker at se vor anmeldelse/rating: Barolo 2011

Vermentino 2012, Guado Al Tasso
Pietrabianca Castel del Monte 2011, Tormaresca
Conte della Vipera 2011, Castello della Sala
Chianti Classico Peppoli 2010, Marchese Antinori
Villa Antinori 2010, Marchese Antinori
Vino Nobile di Montepulciano 2009, La Braccesca
Negroamaro Morgicchio 2011, Tormaresca
Chianti Classico Riserva 2009, Marchesi Antinori
Botrosecco 2010, Le Mortelle
Il Bruciato 2011, Guado al Tasso
Guado al Tasso 2009, Guado al Tasso
Tignanello 2010, Marchese Antinori
Muffato della Sala 2008, Castello della Sala

Sådan så striben af vine ud denne dag. Man kunne godt lige savne Solaia til at lukke festen, men ellers må vi sige, at vi kom omkring i alle egne af Italien med disse prægtige vine.

Der er stor variation i vinene, da spektret går fra kernen af Toscana, over i Umbrien, ud til kysten i Toscana og ned i Apulien o.s.v.
Barolo 2011

Det er i den grad imponerende, at Marchesi di Antinori kan styre ejendomsporteføljen og samtidigt holde 100% fokus på kvaliteten i vinene. Vinene er ikke blandt de billigste på markedet, men så sandlige også saft for skillingen i de fleste.

Det lykkedes undertegnede at få et billede sammen med Elena Capobianco. Det tager jeg med mig sammen med minderne om en rigtig god vinoplevelse og smagen af lækker mad fra Antonio's hånd. Vi håber, Elena vender tilbage næste år....

Du finder Chris Wine her: Chris Wine

For henvisning til nærmeste forhandler, kan du ringe til Danielle Kirkemo på 21568990 eller skrive til dvk@chriswine.dk.

Du finder producenten Marchesi Antinori her: Marchesi Antinori

God fornøjelse....


Frank Gooding
Vinhulen.dk
Copyright 2013