TEMASMAGNING 2008 - KANONVIN TIL SPOTPRIS
Vine fra kr. 175,01 til og med kr. 200,00 pr. flaske

LØRDAG, DEN 22. NOVEMBER 2008

RESULTATET

SIDE 1 SIDE 2

VIN&PRODUCENT
ÅR
PRIS
FORHANDLER
GLAS/RATING
DATO
KOMMENTARER/BEMÆRKNINGER
Rosso Toscana Paterno II, Podere de Paradiso 2001 189,00 A Winstouw 25.10.2008 Rødbrun. Mørk og ældet næse med jord, skovbund og friske røde bær. Smagen er mørk og letristet med træ, jord, skovbund og relativt friske bær. Harmonisk og rund og fuldmoden. Kaffe og ristning smages. Flot struktureret. 0,98
Toscana Merlot Febo. Sorbaiano 2004 185,00 Carlo Merolli 25.10.2008 Rubinrød til violet. Krydre og mørk næse med mørke bær, let krat og ret lukket i stilen. Smagen er krydret med mørke bær, en kende cedertræ og stor saftighed. Godt tryk i munden og fast i frugtsyren. Klassisk italiensk. Tanniner i finalen. 0,97
Barolo, Brezza 2001 199,00 Carlo Merolli 25.10.2008 Rødbrun og lys. Rød og sødmefuld næse med bolsjer, mint, blomme og meget rød og frisk næse. Smagen er blød og rund med bolsje, mint, blomme og dejlig frisk og harmonisk stil. Helt rund og blød - stadig med en fin frugtsyre og let tannin. Superharmonisk. 0,95
Amarone della Valpolicella, Roncolato 2005 199,00 Glud Vin 25.10.2008 Rubinrød og lys. Sødmefuld næse med rosin, svedske, figen, blomme og let parfume. Viril og varm næse. Smagen er sødmefuld og rund med rosin, svedske, figen, blomme og fin frugtsyre. Snarere elegant end voldsom. God længde og let tanninstruktur. Fed og ren i stilen. 0,95
Barbaresco Riserva Ripa Sorita, La Contea 2001 188,00 Tasty Brands Vinimport 25.10.2008 Rødbrun. Mørk og lakridset næse med blomme, skovbund og tjære og god friskhed. Smagen er mørk og klassisk med mint, lakrids, blomme og frisk frugtsyre. Harmonisk, moden og balanceret vin i den lidt lettere stil medlette tanniner i finalen. Tingene passer sammen. 0,93
Sagrantino di Montefalco, Rocca di Fabbri 2004 190,00 Veras Vine 25.10.2008 Ruinrød. Duft af vilde blomster og kirsebær. Flot næse. Smagen er rød og frisk med smag af vilde blomster, grapefrugt og dejligt, saftigt snit. Mundrensende vin med god tanninstruktur og godt greb i munden. 0,92
Terricci, Lanciola 2000 190,00 Carlo Merolli 25.10.2008 Rubinrød med brun nuance. Ældet næse med skovbund, blomme og letparfumeret frugt, som har en alder, hvor man ikke kan skelne nuancer. Smagn er ældet, men endnu frisk med skovbund, blomme og let frugtsyre. Godt bid og vinen er moden og skal drikkes nu. Der er stadig fut i frugten, og der er godt med tanniner til at give krop. 0,92
Climax, Bindi Sergadi 2005 199,00 Toscavini 25.10.2008 Rubinrød. Blomstret og parfumeret næse med en tone af sort peber, lyng og dejlig varme. Smagen er let sødmefuld og intens med parfumeret og blomstret frugt. Der fornemmes også mørkt rugbrød. Solid og frisk frugtsyre og godt bid. 0,88
Terricci, Lanciola 1999 199,00 Carlo Merolli 25.10.2008 Rubinrød med brun kant. Møk og ældet næse med skovbund, ristede toner, kaffe og mørke bær. Smagen er moden med ældede nuancer af blomme, mørkt rugbrød og jord. Saftig og god frugtsyre - skal drikkes nu. Endnu fin tannin og virilitet, men den virker som om, at den har nogle år på bagen. 0,88
Barbaresco Gallina, Negro Giuseppe 2004 200,00 v/6
228,00 v/1
Langhe Vine 25.10.2008 Rubinrød. Mørk og intens næse med frisk frugtsyre, fernis og mørk blomme og lakrids. Ret voldsom næse. Smagen er mørk og har blomme, fernis, jord og tertiære nuancer. Hører til i den mørke og let stringente afdeling med dunkle nuance, men tanninerne ligger fint og balancen er i orden. 0,85
Quater, Firriato 2005 198,00 Hammer Vine 25.10.2008 Violet til lilla. Sødmefuld jordbærnæse ed anelse af jordbærgrød. Venlig. Smagen har friske jordbær, god frugtsyre, en anelse sort peber og gd smag. Harmonisk og blød vin med god saft og afstemte tanniner og fin frugtsyre. Yderst venlig. 0,81
Monferrato Rosso Carlo & Oreste, Rinaldi 2006 185,00 Carlo Merolli 25.10.2008 Violet. Mørk og venlig næse med udpræget solbær og cedertræ og vedholdende varme. Smagen er mørk, krydret og fyldig med solbær og dejlig firsk tone og tilsvarende frugtsyre. Balanceret og behagelig med hvæs af tanniner i finalen. Meget velsmagende og måske en anelse kort finale. 0,81
Barolo Riserva, Piazzo 2000 199,00 Carlo Merolli 25.10.2008 Rødbrun. Sødmefuld og venlig næse med bomme, mint og ganske harmonisk. Smagen er rund og blød med blomme, mint og energisk frugtsyre. Nebbiolo synes at være druen i denne vin. En anelse malt fornemmes i både næse og smag. Harmonisk og let tanninholdig finale. 0,80
Barbera d'Asti Sup., Costa Olmo 2004 176,25 Tasty Brands Vinimport 25.10.2008 Violet. Mørk og frisk kirsebærnæse i helt ren stil me en anelse krydderi. Smagen er blød og rund med friske kirsebær og dejlig balanceret velsmag. Ingen kanter og helt harmonisk med velintegrerede tanniner. Let i stilen. 0,79
Le Sibille, Terre Bentivoglio 2000 178,00 Hammer Vine 25.10.2008 Violet. Mørk og intens næse med chokolade, kirsebær, træ og krydderi. Venlig næse. Smagen har en lille sødme og krydret fedme i smagen suppleret med kirsebær og træ. Harmonisk og lækker vin uden kanter. Tanninerne fint afrundet og passende. Lettere i stilen. 0,79
Brunello di Montalcino, Terralsole 2000 194,96 v/6 WineAtCosts.com 25.10.2008 Rubinrød med brun kant. Næsen har ælde med forfald, skovbund og blomme. Smagen er ældet med skovbund, rugbrød og blomme med god frugtsyre i fuldmoden stil. Frugten er stadig frisk, men vinen skal drikkes nu. Nogle tanniner i finalen, men de er fuldt integreret. 0,69

SIDE 1 SIDE 2

A professional and reliable gucci store online, louisvuitton outlet store, Christian Louboutin outlet bags, louisvuitton outlet store and Coach Outlets shopping store, providing a variety of hot selling discount chanel outlet bags, discount Louis Vuitton bags and cheap beats By Dre at reasonable nitrocellulose, Monster Headphones, beats by dre discount, coach outlets store online and cheap gucci outlets online.