JULEVIN 2013
VINE SPECIELT TIL JULEMADEN

Kanonvin

OVER KR. 150,00 PR. FLASKE

Bliv venner med Vinhulen.dk på Facebook: Vinhulen Facebook

Kanonvin 18 vine var indleveret til årets temasmagning "Julevin 2013 - Vine over kr. 150 pr. flaske".

1 Bordeaux vin, 9 Rhone vine og 8 italienske vine dystede om at blive Vinhulen.dk's vinder i temasmagningen for vine over kr. 150,00 pr. flaske. Der er store forskelle i stil, men det handler jo om, hvad der er bedst rent kvalitetsmæssigt, og så er det jo i princippet ligegyldigt, hvor vinen kommer fra.

Når vi taler julevin, så er det altafgørende, at du er opmærksom på, hvilke slags måltider, du skal bruge vinen til! Generelt kan man sige, at hvis du spiser kraftig mad med sødme (som den traditionelle danske julemad), så er Chateauneuf-du-Pape, Amarone della Valpolicella, Bordeaux og kraftige italienske vine et godt valg.

Det vigtigste at sige, og vi kan kun sige det igen og igen - undgå rødkålen!

Syren i rødkålen ødelægger harmonien i vinen. Spis derfor alt det andet og lad rødkålen stå.

Nærværende smagning er for de læsere, der er villige til at ofre lidt ekstra juleaften eller til julefrokosten. Her kommer kvaliteten højt på bekostning af prisen, uden at priserne er helt oppe i det røde felt, nøjagtigt som vi kan li' det!

Nedenfor ser du vinene. Vær opmærksom på at vinene kvalificerer sig til smagnningen på baggrund af 1 stk. prisen, men nogle af vinene kan godt være billigere, hvis du køber flere.

Det er heldigvis sådan, at julen er hjerternes fest, og derfor er vi mange samlet i familierne, og derfor skal vi oftest bruge mere end 1 flaske, og her kommer de gode tilbud ind i billedet...


Kanonvin Her finder du en liste over deltagende vine i testen lørdag den 30. november 2013:

Montiano 2008, Falesco, 149,95 v/6
CalaMuri 2008, Menhir, 150,00 v/6
Valpolicella Superiore Ripasso 2009, Villa Erbice, 150,00 v/6
Gigondas La Reference 2010, Gigondas La Cave, 155,00
Balau 2009, Ettore Germano, 158,00 v/12
Geos 2007, Fattoria Castellina, 159,00 v/6
Chateauneuf-du-Pape 2010, Memora, 165,00
Barolo 2009, Giovanni Rosso, 167,00 v/3
Chateauneuf-du-Pape 2011, Premices, 175,00
Chateauneuf-du-Pape 2011, Domaine Berthet-Rayne, 198,00
Saint Emilion Grand Cru 2010, Chateau Gaillard, 198,00
Chateauneuf-du-Pape 2010, Chateau de Vaudieu, 199,95 v/12
Tempore 2006, Giuseppe Olivi, 200,00
Chateauneuf-du-Pape 2010, Xavier, 229,00
Chateauneuf-du-Pape 2010, Domaine de La Cote de L'Ange, 239,00
Chateauneuf-du-Pape 2010, Chateau La Nerthe, 249,95 v/12
Nero d'Avola Vrucara 2009, Feudo Montoni, 269,00
Chateauneuf-du-Pape Telegramme 2011, Domaine du Vieux Telegraphe 349,95

Der var tale om en mindre og højkomprimeret felt af ædle Chateauneuf-du-Pape, italienske vine og en enkelt Bordeaux.

Hvad får du så, og er det godt til jul?


Kanonvin Hvis vi starter med Bordeaux, så er årgangene 2009 og 2010 i superligaen, og det viser sig senere, når du kigger nedenfor i resultatet af testen, at den indleverede Saint Emilion fra Chateau Gaillard i den grad leverede varen, selv om den stod helt alene som eneste Bordeaux!

Rhone og især i skikkelse af Chateauneuf-du-Pape er en fremragende julevin helt generelt. Masser af power, masser af frugt og en tannin- og syrestruktur, der kan tackle det meste på julebordet. Det stod så også klart, at der er stor forskel på kvaliteten i de enkelte vine, men det kan du også se i resultatet af temasmagningen lidt længere nede i teksten...

Italienske vine er også særdeles velegnede til julemadens velsignelser, men nogle er bedre egnet end andre!

Her er vi i Danmark begavet med en lang række dygtige vinimportører, der forstår at vælge de rigtige vine til import - også når det gælder vinene til julebordet. Det er svært at sige, hvilke italienske vine, der er bedst, men af sortimentet ovenfor kan du se, at der er fokus på de lidt kraftigere vine i genren, og det er perfekt, når vinen skal modstå and, flæskesteg eller andre krævende juleretter.

Desværre måtte vi lide den sorg, at hele 3 vine måtte udgå p.g.a. prop og oxydering. Sidstnævnte var åbenlys, da en Chateauneuf-du-Pape fra 2011 havde en næsten gennemsigtig farve og var rødbrun - så er der noget galt. De 2 andre havde desværre prop. Det er hvad der kan ske, men det er uheldigt, at det sker for 3 ud af 18 vine. Det er 1/6 af feltet.

Kanonvin Vinhulen.dk ser det som helt afgørende, at producenterne får gjort noget ved dette problem. Vi er, som mange andre, en generation af korkpropper og disses velsignelser, men vi betaler prisen for denne "lyst", når en uacceptabel procentdel af vinene kan hældes i vasken.

Lad os nu få de glasstoppere eller andet designmæssigt genialt i stedet for, så vi bliver fri for at hælde for tusindvis af kroner vin i vasken hvert år!

Tilbage til smagningen!

Feltet var ganske imponerende, da point startede på 88 og steg helt op til 94. Nogle vine deler en placering, da der var kamp om pointene. I nogle tilfælde har 2 vine samme point, men den ene vin står alligevel bedre placeret end den anden.

Det skyldes alene, at vi har flere decimaler på pointene, og her kan der være en marginal forskel, som resultatet af testen viser!

Det er svært at placere 15 vine i pointene 88-94 uden at have flere vine, der i princippet er lige gode, dog på hver deres måde.

Her er det vigtigt, at du klikker på de respektive vine og læser, hvad vi har skrevet af noter om de enkelte vine. Så har du en langt større mulighed for at vurdere, hvilke af vinene der passer mest nøjagtigt til netop din julemad...

Kanonvin

Du vil også kunne konstatere, at der i denne temasmagnig ikke nødvendigvis er overensstemmelse mellem pris og kvalitet. Det er der ikke noget usædvanligt i, når man sammenligner flere vinområder.

Det er bare herligt, hvis man kan gøre lidt af et kup til jul...

Her er resultatet af temasmagningen:

01. Chateauneuf-du-Pape 2010, Domaine de La Cote de L'Ange, 239,00
02. Saint Emilion Grand Cru 2010, Chateau Gaillard, 198,00
03. Nero d'Avola Vrucara 2009, Feudo Montoni, 269,00
04. Chateauneuf-du-Pape 2010, Chateau La Nerthe, 249,95 v/12
04. Chateauneuf-du-Pape 2010, Xavier, 229,00
06. Montiano 2008, Falesco, 149,95 v/6
06. Chateauneuf-du-Pape 2010, Chateau de Vaudieu, 199,95 v/12
08. Chateauneuf-du-Pape 2011, Domaine Berthet-Rayne, 198,00
08. Chateauneuf-du-Pape Memora 2010, Julien Masquin 165,00
08. Balau 2009, Ettore Germano, 158,00 v/12
08. Valpolicella Superiore Ripasso 2009, Villa Erbice, 150,00 v/6
12. CalaMuri 2008, Menhir, 150,00 v/6
13. Chateauneuf-du-Pape 2011, Premices, 175,00
14. Barolo 2009, Giovanni Rosso, 167,00 v/3
14. Gigondas La Reference 2010, Gigondas La Cave, 155,00

Kanonvin

Stort tillykke til den overdådige Chateauneuf-du-Pape 2010 fra producenten Domaine de La Cote de L'Ange, importeret af Otto Suenson - fremragende vin. Sejren er fortjent, for vinen er virkelig overvældende.

En meget flot 2. plads går til Saint Emilion Grand Cru 2010 fra Chateau Gaillard, importeret af Bio-Vin. Dejligt at se at Bordeaux virkelig rykker, når der er tale om topårgange. 2. pladsen går til denne flotte Bordeaux.

Sørme om vi ikke igen finder Otto Suenson på 3. pladsen - denne gang med Sicilianske Nero d'Avola Vrucara 2009 fra producenten Feudo Montoni. Flot, italiensk vin fra det sydligste Italien. Den koster trods alt kr. 269,-, men der er masser af vin i denne flaske...

4. pladsen er delt mellem Chateauneuf-du-Pape 2010 fra Chateau La Nerthe, importeret af Philipson Wine og Chateauneuf-du-Pape 2010 fra producenten Xavier, importeret af Nielsen & Vin. 2 rigtigt flotte og juleværdige vine!

6. pladsen er faktisk testens billigste vin, hvis du køber 6 - den gode, gamle Montiano 2008 fra producenten Falesco, importeret af Vinikassevis.

Der er simpelthen ingen vine, der ikke byder på kvalitet i denne test. Som tidligere nævnt er der tale om et pointdifferentiale på kun 6 mellem 88 og 94, hvilket de fleste vine vil være tilfreds med på en normal testdag.

Du kan også betragte priserne overfor og se, at der virkelig kan gøres en god handel. Pris og kvalitet er ikke altid lige til at regne ud :-)


Michael Christensen
Copyright 2013
Vinhulen.dk


Nedenfor finder du billeder af alle indleverede vine til temasmagningen "Julevin 2013 - Vine over kr. 150 pr. flaske".

Kanonvin Kanonvin Kanonvin Kanonvin Kanonvin Kanonvin Kanonvin Kanonvin Kanonvin Kanonvin Kanonvin Kanonvin Kanonvin Kanonvin Kanonvin