ITALIENSK VIN - REGION SICILIEN

Click for Palermo, Italy Forecast


KVADRATKILOMETER: 25.707 - Største region
INDBYGGERE: 5.074.261 (01/2011) - 4. største region
HOVEDBY : Palermo
ANTAL PROVINSER: 9
ANTAL KOMMUNER: 390
PROVINSER : Trapani, Palermo, Messina, Agrigento, Caltanissetta, Enna, Catania, Ragusa, Siracusa
LANDSKAB: Bjerglandskab: 24,4% / Bakkelandskab 61,4% / Fladland: 14,2%
DOCG KLASSIFICERET RØDVIN :

Cerasuolo di Vittoria
DOC KLASSIFICERET RØDVIN :

Alcamo/Bianco d'Alcamo, Contea di Sclafani, Contessa Entellina, Delia Nivolelli, Eloro, Etna, Faro, Marsala, Menfi, Monreale, Riesi, Sambuca di Sicilia, Santa Margherita di Belice, Sciacca
PRIMÆRE DRUER

Italienske druer: Nero d'Avola, Frappato, Calabrese, Grosso Nero, Nerello Mascalese, Nerello Mantellato (Nerello Cappuccio, Sangiovese
Franske druer: Cabernet Sauvignon, Merlot
DE MEST KENDTE VINES KARAKTERISTIKA

CERASUOLO DI VITTORIA:
Cerasuolo di Vittoria produceres i provinsen Ragusa, som ligger sydligst på Sicilien stadig i den halvdel af øen som ligger tættest på fastlandet – altså sydøst. Det er lidt svært at beskrive, men i princippet kan man stå og kigge over på Afrika. Så har du ligesom en indikation om, hvor vi er på øen.
Produktionszonen er generelt lovbestemt til provinserne Ragusa, Caltanissetta og Catania, hvor Ragusa er begrænset til kommunerne Vittoria, Comiso, Acate, Chiaromonte Gulfi og Santa Croce Camerina og en del af kommuen f.s.v.a. Ragusa. Der ligger derudover en række lovmæssige begrænsninger i de øvrige provinser, som vi ikke skal trætte læserne med.
Cerasuolo di Vittoria fik sin DOC ved i 1973. Den 26. september 2005 blev vintypen opgraderet til DOCG.
Cerasuolo di Vittoria skal produceres på 50-70% Nero d’Avola. Endvidere skal Cerasuolo di Vittoria produceres på 30-50% Frappato drue. Vinlovgivningen tillader, at der tilsættes indtil 20% andre druer, som er tilladt indenfor diciplinaren i området. Cerasuolo di Vittoria skal indeholde en minimum alkoholprocent på 13,0. Der er ingen krav om lagring.

Etna Rosso DOC:
Etna rosso produceres i provinsen Catania i kommunerne Biancavilla, S. Maria di Licodia, Paternal, Belpasso, Nicolosi, Pedara, Trecastagni, Viagrande, Aci S. Antonio, Acireale, S. Venerina, Giarre, Mascali, Zafferana, Milo, S. Alfio, Piedimonte, Linguaglossa, Castiglione og Randazzo. Catania ligger i den østlige del af Sicilien tæt på havet. Produktionsområdet er nærmest en cirkel rundt om vulkanen.
Fik sin DOC i 1968. Etna Rosso skal produceres på minimum 80% Nerello Mascalese og op til 20% Nerello Cappuccio. Derudover kan der benyttes op til 10% ikke-aromatiske grønne druesorter godkendt af italiensk vinlov og provinsen Catania. Etna Rosso skal holde en minimum alkoholprocent på 12,5. Der er ingen krav om lagring.

Sambuca di Sicilia DOC:
Fik sin DOC i 1995. Sambuca di Sicilia DOC har sammenfaldende produktionsområde med kommunen af samme navn. Der findes 12 forskellige DOC typer af Sambuca di Sicilia. Der er de almindelige typer samt en række typer på enkeltdruer så som Cabernet Sauvignon, Sangiovese, Nero d'Avola, Merlot o.s.v.
Ikke den mest udbredte vintype i Danmark.
GEOGRAFI

Sicilien er en ø og har vand på 4 sider og Calabrien liggende mod nordøst. Faktisk er det mere korrekt at sige, at der er vand på 3 sider, da Sicilien kun er adskilt fra Calabriens fastland af Messina Strædet som deler det Joniske Hav og Tyrrhenske Hav. Sicilien er billedlig talt fodbolden som støvlelandet Italien sparker til.
KLIMA
MIN/MAX TEMPERATURER.

PALERMO
Jan. 6/14, Feb. 6/15, Mar. 9/17, Apr. 12/20, Maj 14/24, Jun. 18/28, Jul. 20/30, Aug. 20/30, Sep. 19/28, Okt. 16/24, Nov. 13/21, Dec. 9/16

MESSINA
Jan. 9/14, Feb. 10/14, Mar. 11/16, Apr. 13/18, Maj. 16/22, Jun. 20/26, Jul. 23/29, Aug. 23/30, Sep. 21/27, Okt. 18/23, Nov. 14/19, Dec. 11/15
DE BEDSTE ÅRGANGE

2012, 2007, 2006, 2005, 2004
VINHULEN.DK'S ARTIKLER ITALIENSK VIN RELATERET TIL REGIONEN.

Oversigt over samtlige vinartikler
Temasmagning 2010 - Italienske vine syd for Rom over kr. 125,00 pr. flaske.
Temasmagning 2010 - Italienske vine syd for Rom under kr. 125,00 pr. flaske.
Temasmagning 2014 - Bordeaux vs Italien syd for Toscana

Italienske vinguider