ITALIENSK VIN - REGION BASILICATA

Click for Potenza, Italy Forecast


KVADRATKILOMETER: 9.992 - 14. største region
INDBYGGERE: 573.694 (01/2016) - 18. største region
HOVEDBY : Potenza
ANTAL PROVINSER: 2
ANTAL KOMMUNER: 131
PROVINSER : Potenza, Matera
LANDSKAB: Bjerglandskab: 46,9% / Bakkelandskab 45,1% / Fladland: 8,0%
DOCG KLASSIFICERET RØDVIN :
Ingen
DOC KLASSIFICERET RØDVIN :

Aglianico del Vulture, Terre dell'Alta Val d'Agri
PRIMÆRE DRUER

Aglianico
DE MEST KENDTE VINES KARAKTERISTIKA

Aglianico del Vulture DOC:
Fik sin DOC i 1971. Er 1 ud af 2 rødvine i regionen, som har DOC status.
Produktionen af Aglianico del Vulture finder sted i det nordligste af regionen ved den 1326 meter høje, ikke aktive vulkan Monte Vulture, som vintypen er opkaldt efter. Netop vulkanens skråninger mod solsiden giver de bedste vækstbetingelser for regionens eneste betydende rødvinsdrue - Aglianico.
Der findes 3 typer af vinen. Aglianico del Vulture skal indeholde 100% Aglianico drue. Aglianico del Vulture Riserva skal holde en minimum alkoholprocent på 11,5%. Vinen skal lagre i 12 mdr. regnet fra den 1.november i høståret.
Aglianico del Vulture Vecchio skal indeholde 100% Aglianico drue. Aglianico del Vulture skal holde en minimum alkoholprocent på 12,5%. Vinen skal lagre 36 mdr. regnet fra 1. november i høståret, hvoraf 24 mdr. skal foregå på fad.
Aglianico del Vulture Riserva skal indeholde 100% Aglianico drue. Aglianico del Vulture Riserva skal holde en minimum alkoholprocent på 12,5%. Vinen skal lagre 60 mdr. regnet fra 1. november i høståret, hvoraf 24 mdr. skal foregå på fad.

Terre dell’Alta Val d’Agri DOC:
Vintypen produceres ligesom Aglianico del Vulture i Potenza provinsen, men produktionszonen ligger syd for midten af regionen helt ud til vest mod naboregionen Campanien. Produktionsområdet er særdeles bjergrigt med bl.a. bjergene Volturino, Viggiano og Sirino. Fik sin DOC i 2003.
Der er 2 typer af vinen. Terre dell’Alta Val d’Agri Rosso skal indeholde 50-70% Merlot, 30-50% Cabernet Sauvignon. Derudover kan der efter ønske tilsættes op til 20% andre druer tilladt efter den italienske vinlov og reglerne i provinsen Potenza. Terre dell’Alta Val d’Agri Rosso skal holde en minimum alkoholprocent på 12,0%. Vinen skal lagre 12 mdr. at regne fra den 1. december i høståret. Skal derudover lagre 3 mdr. på flaske inden frigivelse. Riserva-udgaven lagrer 24 måneder, og skal holde minimum 12,5%.
GEOGRAFI

Grænse mod nordvest/vest: Campanien
Grænse mod nordøst: Apulien
Grænse mod øst: Joniske Hav
Grænse mod syd: Calabrien
Grænse mod sydvest: Tyrrhenske Hav
KLIMA
MIN/MAX TEMPERATURER.

POTENZA
Jan. 1/6, Feb. 2/8, Mar. 3/11, Apr. 6/15, Maj 10/19, Jun. 14/24, Jul. 16/27, Aug. 16/27, Sep. 13/23, Okt. 10/18, Nov. 6/13, Dec. 3/9

Modsat manges opfattelse, så er Basilicata's sydlige beliggenhed ikke udtryk for sol og varme alle vegne i regionen. Mod nord i Potenza provinsen ligger bl.a. vulkanen Monte Vulture og mod nord og vest er der bjerge, som giver et køligt klima - også relativt om sommeren. Der falder i området en del nedbør. I det flade land i midten af regionen og mod øst i Matera provinsen er der generelt mere mildt og venligt med pæne sommertemperaturer og lune vintre. Mod syd er der MEGET varmt om sommeren og EKSTREMT mildt om vinteren. Alt i alt en komplex region f.s.v.a. de klimatiske forhold.


DE BEDSTE ÅRGANGE

AGLIANICO DEL VULTURE: 2000, 1997, 1990, 1985
VINHULEN.DK'S ARTIKLER ITALIENSK VIN RELATERET TIL REGIONEN.

Oversigt over samtlige vinartikler
Temasmagning 2010 - Italienske vine syd for Rom over kr. 125,00 pr. flaske.
Temasmagning 2010 - Italienske vine syd for Rom under kr. 125,00 pr. flaske.
Temasmagning 2014 - Bordeaux vs Italien syd for Toscana

Italienske vinguider