Italiensk vin 2005
En situationsrapport

Italiensk vin oplever trange tider næsten over hele linien - i næsten samtlige 20 regioner. Ligesom i Bordeaux klarer kun den aller fornemste elite skærene uden skrammer. I krisetider er det dejligt at have et godt navn, som kan sælge lidt ekstra, når garnet strammer.
Men ignorerer man for længe fakta, så vil også topproducenterne blive ramt på pengepungen. Det er sket i Bordeaux, hvor prisforskellen mellem rigtig god og supergod Bordeaux pludselig er blevet for stor, og da de små ikke kan forære vinene væk, så må også topproducenterne nu reducere i priserne. Denne udvikling er ved at ske og skal nødvendigvis også ske i Italien.

Også i Italien er man nødt til at mødes om en løsning der hedder reduktion i mængden af vin på markedet. Sålænge mængderne til rådighed er større end efterspørgslen, vil priserne være under pres. Priser under pres er aldrig til gavn for producenter. Løsningen er givet, at man reagerer prompte med samtidigt med en mængdereduktion at løfte kvaliteten endnu et kvantespring. Druerne er jo til rådighed, når den tyndeste høst ikke kommer på markedet.

De italienske vinproducenter vil også opnå en givtig sidegevinst ved en mængdekontrol og et generelt kvalitetsløft. De italienske vine på markedet vil fremstå mere attraktive, når pris i forhold til kvalitet forbedres. Det vil givet vende udviklingen, da hovedparten af forbrugerne har pris/kvalitetsforholdet med i deres købsovervejelser. Italiensk vin skal jo ikke kun leve af entusiaster...

Konkurrenterne står i kø fra Sydafrika, New Zealand, Australien, Chile, Argentina, Californien m.fl.
Mere fylde, mere kraft, mere power - mere modelune - men også mange gode kvalitetsforbedringer som italiensk vin har adopteret gradvist!
Nu har de fleste italienske producenter løbet spidsrod i flere år for at tilpasse sig vinmarkedet på internationalt niveau, men tiden er kommet til at vende tilbage til rødderne. De gamle originale druer, det klassiske håndværk, kærligheden til produktet - alt det italienerne elsker i deres sjæl. Verden ligger åben. Der er igen plads til særpræget og de skæve vintyper med gennemsyret kvalitet. Barriquens guldalder er ved at fade ud. Nu vil vi have frugt og saftighed - det passer som hånd i handske for italienske vine.
Næsten i hele Europa går der p.t. kvalitetsvinde over alle varegrupper. Forbrugerne er parate til at betale en høj pris for et godt produkt, og den udvikling kommer også til italiensk vin i endnu højere grad end nu. Modsat tidligere fokuseres der nu bare udelukkende på kvaliteten og historien bagved. Der er ikke længere plads til høje priser uden tilsvarende kvalitet - bare fordi ordet "garage" indgår i producentens CV. Det er heldigvis blevet for transpirent for alle, og ellers er der masser af mennesker der skriver om det.

Men Italien er langt fra sikker på succes alene af den grund. De kommende år vil bringe en voldsom konkurrent, som allerede viser tænder - Kina. Kina drøner derudaf i disse år, og Kina vil blive en alvorlig konkurrent til forbrugernes gunst p.g.a. pris/kvalitetsforholdet - derfor skal den generelle vinkvalitet også lige have det føromtalte løft, så italiensk vin lige hæver sig ekstra op over konkurrenterne. Er man vildfaren, kan man altid finde sikker vej via topkvalitet. Det går aldrig af mode.
Der skal stadig passes på de gamle øst-europæiske lande. Der laves efterhånden ganske fremragende vin med et stigende publikum rundt om på kloden.

Italien har også et "problem" med vejret. Italien er ikke sikker på god høst hvert år, ligesom de evigt solbeskinnede konkurrenter i Californien eller Chile. Alle kigger mod himlen i 2005. Regner vi væk, eller skal vi have et super år? Ingen sagde jo noget, da årene 1996-2001 kørte over himlen. De var mere eller mindre perfekte. Hver høst er potentielt en økonomisk katastrofte. Sådan har det ALTID været i Italien. Det SKAL indregnes, ellers er man ikke fornuftig.
Man har en tendens til at glemme, at netop vejret er grundlag for den store variation i italienske vine. Mange oversøiske vine har ry for at være monotome. Det kan man ikke kalde italiensk vin! Det er en styrke, som bør markedsføres.

Alsidigheden er netop en styrke, men kan også vendes til at være en svaghed. Det er meget svært at få overblik over Italiens vinudbud. Det kræver mange års faglighed at lære hvordan tingene er skruet sammen. Der er mange hundredetusinder vinproducenter i Italien, og de er alle forskellige.
Derfor er det også vigtigt, at fokus på italiensk vin samles i de kredse, der har kærlighed til produktet italiensk vin. Kun ved korrekt og sober rådgivning og vejledning kan kærligheden fremelskes og viderebringes til nye nydere. Forstokkede holdninger og sammenspisthed bidrager kun til krisen.

Som forbrugere prøver vi at hænge på! For bare et år siden, var Barolo under kr. 100,00 et særsyn selv i supermarkeder. Nu starter supermarkederne ved kr. 60,00 og opefter.
Nu er der vinhandlerne, der er nede i kr. 100,00 for en flaske god Barolo, og de mindre vine på Nebbiolo i Piemonte kan være fremragende til kr. 60,00! Det er svært at sælge en god Barolo fra 1999 til kr. 300,00, når de nye årgange kan tilbydes til den halve pris - uha hvis man har lager af den slags, så er man som vinhandler også presset! Godt at det i dette tilfælde er Barolo. Så kan man vente sig ud af krisen, og sælge årgangsvin, når de høje priser genindfinder sig, hvis det nogensinde sker igen?

Der er nemlig lidt ligesom boligmarkedet! De fleste mener, at boligpriserne er vildt høje. Spørgsmålet der altid står tilbage i disse akademiske diskussioner er: "I forhold til hvad?" Er priserne høje i 2005, eller var de bare ultralave i 1993?? Det er lidt det samme med vin. Er kr. 100,00 i år 2007 vildt billigt for en SuperToscaner, eller var prisniveauet bare for højt i 2005?

Det er mere kompliceret at svare på, end de fleste bryder sig om, men vi kommer til at vende os til, at prisen på vin er på vej ned fra kerneområder, indtil forholdet mellem udbud og efterspørgsel stabiliserer sig.
Det gør ondt på producenterne, vinhandlere med stort lager og private mennesker med en vinsamling. Det er til gengæld dejligt for dag-til-dag forbrugeren og vinnydere generelt.

Dog er det trist at opleve, at krisen nogle steder kradser så hårdt i Italien, at selve eksistensen er i fare for familier i flere generationer. Mange gange bare fordi, at de i gode tider købte jord for at lave mere vin til et hungrende marked. Nu betaler de prisen, når markedet svigter, og investeringen fortsat skal forrentes.
Som forbrugere kan vi hjælpe ved at købe vine i samme takt, som vi har gjort tidligere og måske lidt mere, da priserne nu er lavere. Det er nu, at kælderen godt kan få en sjat ekstra.
Vi er også nogle stykker, som kan skrive lidt ekstra om italiensk vin, promovere italiensk vin ved enhver given lejlighed og berette om de 1.000-vis af gode oplevelser gennem italiensk vin.

Solen vil før eller siden trænge gennem skyerne!