

Det er i sådant et miljø, at vi på Vinhulen.dk godt kan lide af komme rundt. Her kan man møde det nye, det spændende, det anderledes, de positive overraskelser, de mindre heldige vine, miraklet til ingen penge, overprisede vine o.s.v.
Diamante Gruppen besøgte Danmark i samarbejde med Carlo Merolli på Restaurant Kanalen på Christianshavn i København.
Der var tre af vinproducenterne til stede ud af de 7 som er inde under paraplyen Diamantes vinger. En smagning i et sådant miljø giver en hyggelig sludder, tid til at høre på producenterne og vurdere alt i kvalitet fra ingenting over i fremragende vine. Fra Vinhulen.dk havde vi Frank Jeppesen ude at sondere terrænet. Frank er vild med at bore i nye vine og finde de små finurligheder af duft- og smagsnuancer, som giver grundlaget for den videre bedømmelse....
Der er aldrig priser på vinene officielt. Man kender ofte kun priserne fra producenten direkte, men vi har på Vinhulen.dk i vor gennemgang forsøgt at finde en realistisk pris baseret på priser med den for branchen formodede almindelige avance en detail - altså prisen ude ved dig som forbruger, når vinene evt. rammer markedet!
Med hensyn til bedømmelserne er vi også lidt mere indikerende i glastildelingen, end når vi tester i normale rammer. Vi forsøger at give lidt ekstra elastik i vore bedømmelser skrivemæssigt.
Du kan downloade filen på samtlige smagte vine her: