Spørgsmål eller kommentarer til Vinhulen.dk: vinhulen@hotmail.com

TEMASMAGNING BAROLO ALLE ÅRGANGE UNDTAGET 2004 - VINE INDTIL KR. 200,00 PR. FLASKE.

LØRDAG DEN 09. MAJ 2009

RESULTATET

Ikke verdens største temasmagning i denne uge, men 7 vine har da også ret til at konkurrere...

Lad det være sagt med det samme. Hende fru Schiavenza er ikke sådan at bide skeer med under kr. 200 pr. flaske. Fru Sciavenza vinder også denne gang med årgang 2003, som er aldeles pragtfuld.
Importøren Carlo Merolli kan godt være stolt.

På en lige så sikker 2. plads finder vi Renato Ratti med Barolo Mascenasco 2001. Den er på alle måder stadig frisk med røde bær og masser af lakrids.

Herefter står Cascina Cucco på 3. og 4. pladsen. Herlige, prisstærke Barolo'er med både power og finesse, igen fra Carlo Merolli.

Herefter følger resten af feltet tæt derpå....

VIN&PRODUCENT
ÅR
PRIS
FORHANDLER
GLAS/RATING
DATO
KOMMENTARER/BEMÆRKNINGER
Barolo, Schiavenza 2003 199,00 Carlo Merolli 09.05.2009 Rødbrun. Attackerende næse med toner af blomme, stor modenhed og varme. der er både skovbund, lakrids og sød pibetobak, men der er også viril, frisk frugt. Smagen er intens og massiv med masser af kontant afregning i form af blommefrugt, tændt frugtsysre, lakrids, eukalyptos og stor saftighed. Den forstår at imponere. Vinen er både rund og blød og samtidig stringent og hård. Strukturen er virkelig flot og rank. Bør gemmes et par år, men det er svært at holde fingrene væk.
Link til anmeldelse i vindatabasen
Barolo Marcenasco, Renato Ratti 2001 199,95 v/12 Philipson Wine 09.05.2009 Rubinrød. Mørk og lækker frisk næse, hvor der både er røde bær og blomme. Kamfer og lakrids spores i en rafffineret næse, der er rund og blød med varme. Smagen er let sødmefuld efterfuldt af en rund og blød smag af røde bær med blomme, lakrids og mint. Lette mineralske nuancer. Perfekt moden og fedmefuld smag der smyger sig rundt i munden og behager. I slutsmagen er der nærmest tale om engelsk lakridssymfoni. Lækker vin som kan gemmes, men den er altså bare moden nu.
Link til anmeldelse i vindatabasen
Barolo Cerrati, Cascina Cucco 2003 165,00 Carlo Merolli 09.05.2009 rubinrød med brune indslag. Næsen er varm og mørk med blomme, kamfer, tjære. Rigtig venlig. Smagen er rund og blød med tjære, blomme og en dejlig mørk stil med fast og nærværende frugtsyre. Bider godt fra sig og er på grænsen til saftig. Kamfer er en flot del af den velstruturerede palette, der har solid kraft og flot komposition. Tanninholdig mod finalen. Bør gemmes et par år.
Link til anmeldelse i vindatabasen
Barolo Vigne Cucco, Cascina Cucco 2003 165,00 Carlo Merolli 09.05.2009 rødbrun. Mørk og varm næse med blomme, tjære, lakrids og en lille sødme nederst i duften. Smagen er blød og rund med en tilpas fast frugtsyre og en smag med let alder i retning mod blomme, skovbund, lakrids og viol. Harmonisk og endnu frisk smag, og vinen fremstår egentlig moden - dog med en del tanniner i slutfasen af smagen. Solid kvalitet.
Link til anmeldelse i vindatabasen
Barolo Riserva, Piazzo 2000 199,00 Carlo Merolli 09.05.2009 Rubinrød til rødbrun. Næsen er mørk og stringent med blomme, modenhed, et veludviklet spektre af nuancer og rund i stilen. Smagen er rund og blød uden skarpe kanter og nærmest fed i stilen. Vi har blomme, lakrids, skovbund og mange modne toner i smagen med en udviklet frugtsyre og tanninerne susen over gummerne. Tørrer godt og grundigt i finalen. Den kan snildt drikkes nu, men kan også ligge et par år - men ikke for længe.
Link til anmeldelse i vindatabasen
Barolo Cannubi Boschis, Virna 1999 190,00 JVS 09.05.2009 Rubinrød til rødbrun. Næsen er varm og mørk med blomme, en lille sødme i retning af bolsje, lakrids og floral tone. Smagen er rund og blød med blomme, lakrids og en lidt kantet frugtsyre. Lettere udgave af Barolo-genren, som er yderst velsmagende med let tanninstruktur. Moden og drikbar lige nu. behøver ikke ligge.
Link til anmeldelse i vindatabasen
Barolo, Sobrero D. & Figli 2003 195,00 v/1 175,50 v/6 Steiniche Wine 09.05.2009 Rubinrød til rødbrun og helt lys. Mørk næse med frisk blomme og underliggende toner af lakrids, kamfer, viol og egentlig varm i stilen. Smagen er mørk og frugtet med blomme og lakrids og klassisk nebbiolo med en godt sat frugtsyre og saftigt snit. den er rigtig velsmagende, men det er en Barolo i den meget lette ende af styrkebarometeret. Den hænger fint harmonisk sammen og smager rigtig godt. Vi tænker en Barolo til ikke hardcorefans af Nebbiolo.
Link til anmeldelse i vindatabasen