TEMASMAGNING 2006 - BARBERA FRA NORDITALIEN
Over kr. 150,00 pr. flaske

LØRDAG, DEN 14. OKTOBER 2006

RESULTATET

9 vine deltog i den sidste af Barbera fra Norditalien temasmagningerne. 8 gennemførte temasmagningen uden fejl, og nu foreligger resultatet.

Vinderen af dysten bliv vinen Barbera d'Asti "Bricco dell'Uccellone" importeret af Philipson Wine. Meget delikat og komplex vin. Ordene væltede frem, når man duftede og smagte vinen. Nuancerne stod i kø. Rund og blød vin, dejlig. Lige under 3 glas.

Furesø Vin Engros tog 2. pladsen med en frisk og spændstig Barbera d'Alba "Bärba Cesco" fra producenten Elio Filippine. Den er klassisk og frugttung med masser af alle dyderne samlet under proppen. Virkelig intens og holdbar Barbera. Tæt på grænsen til 3 glas.

3. pladsen gik også til Philipson Wine - denne gang med producenten Sandrone med vinen Barbera d'Alba. Med denne vin er vi i den helt moderne stil med marmelade snit og usædvanlig fed frugt og harmoni.

Feltet er helt tæt, hvilket også ses af, at alle får 2 glas. Der er større forskel i stilen, end der er forskel i kvaliteten i det indleverede felt.

Nedenfor har du et samlet overblik over resultatet...

NR.
VIN&PRODUCENT
ÅR
PRIS
FORHANDLER
GLAS/RATING
DATO
1 Barbera d'Asti "Bricco dell'Uccellone", Braida 2001 249,95 v/12 Philipson Wine 14.10.2006
2 Barbera d'Alba "Bärba Cesco", Elio Filippine 2004 195,00 Furesø Vin Engros 14.10.2006
3 Barbera d'Alba, Sandrone 2003 159,95 v/12 Philipson Wine 14.10.2006
4 Barbera d'Asti "Nuj Suj", Icardi 2003 193,50 Cappa Vin 14.10.2006
5 Barbera d'Alba Sup., Pace 2003 158,00 Vintjenesten 14.10.2006
6 Monferrato Rosso "Rugé", Crissante 2001 162,00 Langhe Vine 14.10.2006
7 Barbera d'Asti Sup. "Rouvé", Rovero 2001 159,00 Cibi e Vini 14.10.2006
8 OP Barbera "Piccolo Principe", Cabanon 2001 249,00 Cibi e Vini 14.10.2006