

Vinissimo er testens store vinder med både 1. og 3. pladsen. J.E.Nielsen indtager flot 2. pladsen.
Vindervinen er fremragende. Susanne Kær fra Vinissimo har styr på sagerne og overblik over regionen. Producenten Tenuta Caracciolo skal vi nok høre mere til. Totalharmoni, kraft og suveræn struktur. Kan drikkes nu, men kan snildt puttes i kælderen et par år. Her er der ikke tvivl om de 3 glas. Et flagskib i regionen og suveræn vinder.
J.E.Nielsen har også en af Danmarks bedste Montepulciano d'Abruzzo i kraft af producenten Cantine Mucci, som vi første gang stiftede bekendtskab med for 2-3 år siden. 2. pladsen er fortjent for en kraftfuld, magtfuld, mørk vin, som sagtens kan tåle lagring. Den præmieres også med 3 glas.
3. pladsen går også til Vinissimo, som drøner ind på pladsen med producenten Chiusa Grande. Flot, klassisk, italiensk vin med bid. Kan skræmme nogle men for elskere af italiensk vin er den lige i øjet og en fantastisk vin.
2 vine træder ind i testen på fornemme pladser, hvis man tager prisen i betragtning. Carlo Merolli klarer sig flot med producenten Col del Mondo midt i feltet, men til kr. 55,- Vinen rummer bid, saft og struktur som sjældent ses til den pris!
JVS klarer sig måske endnu bedre med producenten Dario d'Angelo på en 5. plads til kr. 100,00. Så meget kaffeduft og smag mindes vi ikke i en vin. Ganske fortryllende vin i den rustikke genre.
Pæne ord skal også siges om producenten Torre dei Beati, som opnår en 4. plads med topvinen. Dejligt glas som kun mangler få skridt for at nå toppen i testen. Valeur Vin har gjort et godt kup her. Valeur Vin har intet website, så vil du købe vinen, skal du ringe til dem.
| Montepulciano d'Abruzzo "Duchi di Castelluccio", Tenuta Caracciolo | 2000 | 159,00 | Vinissimo | ![]() ![]() ![]() |
26.03.2005 | |
| Montepulciano d'Abruzzo "Cantico", Cantine Mucci | 2002 | 159,00 | J.E.Nielsen | ![]() ![]() ![]() |
26.03.2005 | |
| Montepulciano d'Abruzzo "Perla Nera", Chiusa Grande | 1998 | 139,00 | Vinissimo | ![]() ![]() |
26.03.2005 | |
| Montepulciano d'Abruzzo "Vigneto Cocciapazza", Torre dei Beati | 2001 | 135,00 | Valeur Vin tlf. 59181382 | ![]() ![]() |
26.03.2005 | |
| Montepulciano d'Abruzzo "Darís", Dario d'Angelo | 2000 | 100,00 | JVS | ![]() ![]() |
26.03.2005 | |
| Montepulciano d'Abruzzo "Re", Lepore | 2000 | 149,00 | Vinissimo | ![]() ![]() |
26.03.2005 | |
| Montepulciano d'Abruzzo "Teseo", Mem | 2002 | 79,00 | Vinissimo | ![]() ![]() |
26.03.2005 | |
| Montepulciano d'Abruzzo "Contessa Camilla", Di Camillo Vini | 1999 | 80,00 | Lahvino | ![]() ![]() |
26.03.2005 | |
| Montepulciano d'Abruzzo, Col del Mondo | 2001 | 55,00 | Carlo Merolli | ![]() ![]() |
26.03.2005 | |
| Montepulciano d'Abruzzo, "Le Morgé", Mem | 2003 | 55,00 | Vinissimo | ![]() |
26.03.2005 | |
| Montepulciano d'Abruzzo, Torre dei Beati | 2002 | 69,00 | Valeur Vin tlf. 59181382 | ![]() |
26.03.2005 | |
| Montepulciano d'Abruzzo "Akylleis", Aprutiumwine | 2003 | 89,00 | Fiasco Vine | ![]() |
26.03.2005 | |
| Montepulciano d'Abruzzo, Dario d'Angelo | 2003 | 41,00 | JVS | ![]() |
26.03.2005 | |
| Montepulciano d'Abruzzo, Testa | 2003 | 35,00 | Toscavini | ![]() |
26.03.2005 | |
| Montepulciano d'Abruzzo "Rocca Antica", Di Camillo Vini | 2000 | 55,00/ 45,00 v/12 | Lahvino | - | 26.03.2005 |