TEMASMAGNING - ITALIENSKE DESSERTVINE 2006
TIL OG MED KR. 200,00

LØRDAG, DEN 20. MAJ 2006

RESULTATET

Det belønnes, når man altid søger den ultimative kvalitet hos sine producenter. Det kan BB Vinimport nikke genkendende til - DOBBELTSEJR i denne uges temasmagning.
2 forskellige producenter Tabarrini og Pravis. Tabarrini fra Umbrien og Pravis fra Trentino. Nogle af de lidt "stille" regioner, men de her kan deres kram.
Den røde Montefalco Sagrantino Passito fra Tabarrini er den eneste vin, som får 3 glas i temasmagningen, men lige op til skellet kommer Pravis med den hvide Vin Santo.

3. og 4. pladsen er også en dobbelttriumf for Toscavini med en helt ny producent i Santa Vittoria, som laver Vin Santo - og gør det så godt, at 4. pladsen er hjemme! 3. pladsen er en Recioto della Valpolicella Moron fra Domini Veneti - en klassiker, som iøvrigt også var særdeles attraktiv i årgang 2003.

Cibi e Vini og Carlo Merolli deler 5. pladsen. Cibi e Vini med en Vin Santo Riserva fra Sorelle Palazzi. Carlo Merolli med Aleatico Passito "Serra dei Santi" fra producenten Santi Dimitri.
Vin Santo'en har en meget flot sødme og symfoni, som sikrer den flotte placering i det skarpe felt, mens Aleatico Passito'en fra Santi Dimitri er dejlig frisk, syrlig med afstemt sødme - sådan en fætter, som man bare kan dvæle ved i timer!

7. pladsen går til Det Lille Enoteca med Albana Passito fra producenten San Lorenzo di Scanno i årgang 2003. Den er tyk, kraftig og olieret med spark i. Den trykker i hele munden.

En lille strofe om nr. 10 i testen, som er Colli Orientali del Friuli Verduzzo fra producenten Dorigo. Det er faktisk næsten Moscato d'Asti i stilen - bare i en stille udgave med meget mere kraft. I den grad frisk, saftig og syrlig. Det er en hel flaske, og den giver en dejlig følelse, når man nyder den. Den eneste vin i temasmagningen, som ikke er klassisk stille dessertvin, men den kommer så også fra Friuli.

Testen viser også, at prisen stemmer fint overens med kvaliteten - generelt.
Der er et par stykker af vinene, som desværre ikke er i topform, hvis man sammenligner med prisen, men omvendt er der ikke nogen billige vine, som for alvor er i stand til at ryste de dyre vine.
Heldigvis kan man sige. Der er skidt, hvis man betaler kr. 200 for noget, man kan få bedre til kr. 100!

4 vine måtte desværre udgå med defekt. Der var 2 med prop, og 2 vine med oxydering/reduktion.

Læn dig tilbage og nyd resulatet og husk at læse bemærkningerne til de enkelte vine under "Vintest 2006 - Sidste nyt".

NR.
VIN&PRODUCENT
ÅR
PRIS
FORHANDLER
GLAS/RATING
DATO
01
Montefalco Sagrantino Passito 3/8 liter, Tabarrini 2001 195,00 BB Vinimport 20.05.2006
02
Vin Santo "Arele" 3/8 liter, Pravis, Trentino 1995 180,00 BB Vinimport 20.05.2006
03
Recioto della Valpolicella "Moron" 0,5 liter, Domini Veneti 2004 169,00 Toscavini 20.05.2006
04
Vin Santo 0,5 liter, Santa Vittoria 2001 199,00 Toscavini 20.05.2006
05
Vin Santo Riserva "Pisano di S. Torpé" 3/8 liter, Sorelle Palazzi 2000 165,00 Cibi e Vini 20.05.2006
05
Aleatico Passito "Serra dei Santi" 0,5 liter, Santi Dimitri 165,00 Carlo Merolli 20.05.2006
07
Albana Passito 0,5 liter, San Lorenzo di Scanno 2003 168,00 Det Lille Enoteca 20.05.2006
08
Marzemino Passito 0,5 liter, Burladore 2005 145,00 Carlo Merolli 20.05.2006
09
Vin Santo del Chianti 0,5 liter, De Renzis Sonnino 1997 175,00 Carlo Merolli 20.05.2006
10
Colli Orientali del Friuli Verduzzo 0,75 liter, Dorigo 2004 135,00 U & Wine 20.05.2006
11
Gemma di Sole 3/8 liter, Ceste 199,00 Toscavini 20.05.2006
12
Moscato Passito "Il" 0,5 liter, Tenuta San Mauro 2003 148,00 Korsholm Wine 20.05.2006
12
Moscato Passito 0,5 liter, Franco Mondo 2001 175,00 Det Lille Enoteca 20.05.2006
12
Vin Santo Montescudaio 0,75 liter, Sorbaiano 1999 199,00 Carlo Merolli 20.05.2006
15
Recioto della Valpolicella "Maregnago" 0,5 liter, Lavarini 2002 125,00 Enotria 20.05.2006
16
Vino da Tavola Bianco "Guardo" 3/8 liter, Baricchi 175,00 Carlo Merolli 20.05.2006
17
Idea 0,5 liter, Trappolini 2003 110,00 Carlo Merolli 20.05.2006
18
Passito Bianco "Accordo" 3/8 liter, Valerio Zenato 2001 115,00 Carlo Merolli 20.05.2006
19
Moscato del Veneto 0,5 liter, Villa Alessi 2004 80,00 Compagniet 20.05.2006
20
Recioto della Valpolicella "San Rocchetto" 0,5 liter, Lavarini 2002 85,00 Enotria 20.05.2006
21
Vin Santo del Chianti Rufina 0,5 liter, I Veroni 1997 125,00 Det Lille Enoteca 20.05.2006
22
Fior d'Arancio Passito 0,5 liter, Villa Alessi 2004 120,00 Compagniet 20.05.2006