ITALIENSKE MADOPSKRIFTER
KALVEHALE


Opskrifter opdelt efter madtype:

Opskrifter opdelt efter region:
  • Trentino - Alto Adige

Opskrifter alfabetisk:






Kalvehale/Coda alla vaccinara (4 pers.)

Kalvehale som man laver den i Rom.

1 kg Kalvehale ( det virker voldsomt, men en stor del af det er jo ben)

5 gulerødder

1/5 kg bladselleri

2 store løg

6 skefulde ekstra jomfru olivenolie

hvede mel

2 laurbær blade

1 godt glas tør hvidvin


Vend kødet i lidt mel og steg det på panden i halvdelen af den varme olivenolie. Afhængig af størrelsen skal hale stykkerne have et par til fem minutter på begge sider.

Læg de færdigbrunede stykker på en tallerken mens de andre steges færdige.

Skyl imens grøntsagerne og hak dem groft.

Varm resten af olien op i en tykbundet gryde og svits de hakkede grøntsager i et par minutter til de bliver bløde.

Kom så kødet i gryden og svits det hele i 4-5 min.

Tilsæt så hvidvinen og lad den dampe af. Kom så et par laurbærblade i.

Lad retten simre ved svag varme i cirka 2 timer. Halen er klar når kødet falder fra benet.

Server det med godt brød og en frisk salat til.



Vinforslag:

Det er vigtigt, at du vælger en god kraftig rødvin til denne ret, da den smager af noget! Det er jo i princippet simremad, og simremad giver altid meget og koncentreret smag, og det skal du finde tilsvarende i vinen, du vælger.
Vinen skal være rød. Det passer bedst til denne type spise.

Du kan vælge en god Chianti, Chianti Classico, Rosso di Montepulciano, Montefalco Rosso eller lignende. De vil alle ledsage retten fortrinligt.
Skal det være lidt ekstra nørdet, vælger du selvfølgelig en rødvin fra vinregionen Lazio. Så passer mad og vin sammen regionsmæssigt :-)
Opskriften er lavet af
Raffaella Buratelli
Vespro Vinbar & Cafe
Vedbæksgade 13
2200 Nørrebro
Vespro Vinbar & Cafe
Alle opskrifter i dette afsnit - Raffaella Buratelli's klassiske italienske opskrifter - er lavet med kærlighed og friske ingredienser.
Det er derfor meget vigtigt, at du husker at give dig selv god tid og benytte de bedste råvarer for at opnå det bedste resultat i dit eget køkken!
Opskrifterne kan frit anvendes i dit eget og venners køkken.
Copyright
Vinhulen.dk og
Raffaella Buratelli
2012













































s